Skip to main content
Kursus – shitstorm lab

Shitstorm Lab

Shitstorm Lab

På kurset lærer du, hvorfor nogle opslag, sager og formuleringer skaber vrede, negativ omtale og hurtig spredning online. Alt sammen med hjælp fra en krisesimulator. Efter kurset har du redskaber til at vurdere risisi og skrive mere sikkert, når du kommunikerer på vegne af din organisation.

Derfor skal du tage kurset

En shitstorm starter ofte med et opslag, en formulering, et billede eller en timing, der bliver læst anderledes, end det var tænkt. Typisk virker reaktionerne ulogiske, indtil du lærer at afkode dem. 

På kurset her får du mulighed for at træne den del af kommunikationsarbejdet, som du normalt kun lærer på den hårde måde. I stedet for først at forstå mekanismerne, når krisen rammer, får du mulighed for at undersøge shitstormens DNA uden at sætte din egen organisation eller dine egne kanaler på spil. 
 
Du får en forståelse for, hvad der sker, når mennesker reagerer voldsomt på sociale medier og du lærer, hvordan vrede, moralsk forargelse, misforståelser, identitet og gruppedynamik kan få en sag til at vokse – og hvordan du kan opdage de tidlige tegn, før en reaktion løber løbsk. 
 
Kurset er ikke et klassisk kursus i krisekommunikation. Det handler om det, der sker, før en sag bliver til en egentlig krise. 

Hvorfor bliver folk ramt? 
Hvad bliver de vrede over? 
Hvilke eksisterende konflikter kan et opslag trække på? 

Og hvordan kan ordvalg, billedvalg, timing og framing være med til at antænde eller dæmpe reaktionen? 

Kurset foregår i et trygt, lukket læringsrum og med adgang til en simuleret social platform med digitale brugere. Intet publiceres offentligt.

Det lærer du

Efter kurset kan du bedre vurdere, om et opslag, en kampagne eller en sag har potentiale til at skabe negativ omtale. 

Du kan analysere, hvorfor en shitstorm opstår, hvilke grupper og følelser den aktiverer, og hvordan vrede, misforståelser, identitet og moralsk forargelse kan få dit indhold til at sprede sig online. 

Du får et skarpere blik for, hvordan formuleringer, billeder, timing og framing kan påvirke modtagernes reaktioner. Samtidig får du et sprog til at tale om digital vrede, omdømmerisiko og kritiske reaktioner med kolleger og ledelse. 

Du lærer at:

  • forstå psykologien bag viralitet og spredning online 
  • forstå mekanismerne bag vrede, moralsk forargelse og deling på sociale medier og ikke mindst, hvad der får modtagere til at blive glade og begejstrede så de reagerer positivt på et opslag
  • vurdere om et opslag har potentiale til at skabe negativ omtale og hvad der gør budskaber lette og svære at afkode
  • identificere puljer af vrede som et opslag potentielt set kan hente kraft fra
  • blive klogere på hvad omverdenen forventer af en organisation
  • håndtere framing, formuleringer, billedvalg og hvilken rolle misforståelser og forvekslinger kan spille.

Kurset er for dig

Kurset er for dig der arbejder med kommunikation, sociale medier, presse, kampagner, redaktionelt indhold, medlemskommunikation, borgerkommunikation og kundekommunikation.

Det er særligt relevant for dig, der skriver, planlægger og godkender opslag og derfor sidder tæt på de første reaktioner, når noget skaber uventet modstand.

Sådan foregår undervisningen

Kurset bliver en intensiv dag med klasseundervisning, teori, oplæg, øvelser – både alene og i grupper.

DEL 1: Teori og Cases

Dagen starter med en indføring i shitstormens psykologi. Du lærer en lang række centrale begreber og hvordan de virker i praksis. For eksempel vrede, moralsk forargelse, gruppeidentitet, sociale kontrakter, framing og misforståelser i en digital kontekst.  

Vi analyserer sammen cases og opslag, hvor kommunikationen er blevet læst anderledes, end afsenderen havde tænkt. Du lærer at se, hvad der antænder reaktionen – positivt og negativt – hvilke grupper der bliver aktiveret, og hvordan en sag kan hente kraft fra eksisterende konflikter. Og ikke mindst lærer du, hvordan tilsyneladende ulogiske reaktioner faktisk er logiske, når man forstår psykologien bag. 

DEL 2: Den praktiske øvelse

Her bliver kurset anderledes end du måske er vant til. For her skal du selv prøve at skabe en shitstorm ved at udarbejde et opslag med potentiale til at skabe negativ omtale. 

Du får en case, hvor du skal skabe et opslag eller flere, som potentielt kunne skade en (fiktiv) virksomhed. Alle poster deres opslag på SlppHUB og skal argumentere for det, ud fra de teorier vi har arbejdet med,  

Når du har postet dit opslag, går de simulerede brugere på SlopHUB straks i gang med at kommentere på det (og måske diskutere med hinanden) og du kan selv blande dig i samtalen og se om det ændrer noget.  

Del 3: Feedback

Til sidst bliver alle opslag gennemgået i plenum. Alle får undervisers vurdering af hvad der virker og ikke virker ved deres opslag og vi vurderer om SlopHUB’s “brugere” har reageret realistisk og hvad vi kan lære af dem.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.

Tid

10-16

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Kurser

Undervisere på dette kursus

DMJX Gæsteunderviser - Anders Colding-Jørgensen

Anders Colding-Jørgensen

Uddannet adfærdspsykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet og har arbejdet med online adfærd, virale mekanismer og digital kommunikation siden de sociale mediers tidlige år. Anders har tidligere været ekstern lektor på IT Universitetet og Københavns Universitet og har løst opgaver for f.eks.

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt