Skip to main content
Til kamp mod troldeangreb - Lær arsenalet at kende

Sådan bekæmper du trolls - online

Tag magten over internettets plageånder

Trolls kan udrette store skader på en virksomheds eller organisations digitale omdømme og helt lamme en ellers god dialog med de øvrige brugere. Bliv klædt på til at genkende og håndtere fænomenet.

Masser af mennesker kaster sig dagligt ind i den digitale, demokratiske debat, og derfor er trolling blevet et fænomen, der ikke længere er isoleret til online-subkulturer.

De såkaldte trolls bruger alt fra satirisk fjol, aktivistiske afsporinger af debatter på sociale medier til hadekampagner, trusler og cyberstalking. Selv de mest konstruktive budskaber oplever indimellem at blive mødt med negativ adfærd.

Resultatet bliver ofte, at offeret – for eksempel en virksomhed – bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på en gruppe brugere, der alligevel ikke ønsker konstruktiv dialog. 

Hvad kan du gøre? Hvordan udskiller du dem? Og hvad skal der til for, at de tier og forsvinder?

På dette online-kursus får du også “Det bedste forsvar er et spørgsmål” af Katrine Thielke med som e-bog.

Lær at bekæmpe trolls, kritikere, spammere og andre destruktive typer

På dette ninja-kursus i troldeforsvar lærer du at genkende, forstå og håndtere forskellige typer trolde, kritikere, spammere og lignede adfærd. Du får viden om de forskellige teknikker til at identificere og udskille de brugere, der faktisk ønsker dialog. Og samtidig lærer du metoder til at modvirke eller afbøde de brugere, der opfører sig hæmningsløst online og chikanerer.

Kurset gør dig desuden klogere på de digitale vilkår og dine muligheder – og du får konkrete redskaber og effektive formuleringer med hjem, som du straks kan tage i brug i dit arbejde.

På dette kursus lærer du at

  • Genkende et spektrum af troldeadfærd
  • Forstå, hvad der grundlæggende motiverer trolde, kritikere og spammere
  • Bruge forskellige teknikker til at adskille troldeadfærd fra brugere, der ønsker dialog
  • Benytte en række effektive metoder – både sproglige, tekniske og organisatoriske – til at modvirke eller afbøde troldeadfærd

Kurset er for dig

Dette kursus er især relevant for dig, der er community manager, social media manager, kommunikationsansvarlig eller presseansvarlig i en virksomhed eller organisation.

I dit arbejde oplever du brugere, der kommenterer online, og derfor er det relevant for dig at kunne udskille, forstå og håndtere forskellige typer negativ digital adfærd.

Sådan får du undervisning på et onlinekursus

Vi har opdelt dit kursus i flere mindre moduler. En del af kurset vil være små videoer med øvelser, du kan lave, når du har tid. Det giver dig mulighed for at fordybe dig, fordi du laver øvelserne i dit eget tempo.

Vi lægger et par af øvelserne og on-demand-videoerne uden for de planlagte kursusdage. Så har du mere tid til at arbejde på egen hånd og gense øvelsesvideoerne, hvis du har behov for det. På den måde er du sikret et endnu bedre udbytte af kurset.

Der er naturligvis også live onlineundervisning med dine medkursister og underviseren, hvor i fællesskab diskuterer og evaluerer.

Sådan foregår det

Inden kursusstart modtager du to mails: En nem og overskuelig sådan gør du-mail, samt selve kursusmailen.

Kursusmailen indeholder kursets opbygning med en klar oversigt over forløbet – opbygget i moduler. I hvert modul er det tydelig beskrevet, hvad du skal gøre. Der vil også være videoer og links til onlineundervisningen.

Du modtager begge mails ca. en uge inden kursusstart, så du kan nå at forberede dig inden første webinar. Du vil også modtage mails med tips og trick undervejs, samt opgaver og remindere.

Onlinekurset foregår over 6 halvdagsmoduler + et forberedende modul – modul 0.

Det første og sidste modul har en fastlagt dato og tidspunkt.

Modul 1 foregår 2. juni fra 9-12.

Modul 6 foregår 23. juni fra 9-12.

 

De øvrige moduler kan du gennemføre, når det passer dig i den mellemliggende periode. Der vil være løbende deadlines for opgaver i kursusforløbet.

Vi skal blandt andet arbejde med eksempler på trolling fra din arbejdsplads. Det kan enten være på screendumps eller live-webinar, hvor vi samtidig afprøver de nye teknikker og løser problemet sammen.

Undervisningen er baseret på nye undersøgelser med fokus på Danmark.

Kurser

Undervisere på dette kursus

Katrine Emme Thielke

Katrine Emme Thielke

Uddannet på Informationsvidenskab, er ekstern lektor på Københavns Universitet i Strategisk Kommunikation, og underviser på DMJX (diplom). Katrine rådgiver desuden om kommunikation og markedsføring i den digitale verden, og er en yderst populær foredragsholder. Hun er forfatter til bøgerne ”Når tasterne taler” og “Kan trold tæmmes?” LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/katrinethielke/

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt