
Prompting for journalister
Tilmeld kursus
Prompting for journalister
Du lærer at bruge ChatGPT som en effektiv assistent i dit daglige arbejde som journalist. Din underviser Andreas Scharnberg sørger for, at du efter kurset kan skabe præcise prompts og individuelt tilpassede gpt’er, der kan hjælpe dig med fx idégenerering, overskrifter, versionering og opsummering.
Derfor skal du tage kurset
Kunstig intelligens generelt og især de generative sprogmodeller bliver i stigende grad en integreret del af mediebranchen.
For dig som journalist kan maskinlæringsplatformene bl.a. hjælpe dig med at automatisere rutineopgaver, så du kan frigøre tid i din (helt sikkert travle) arbejdsdag til fx dybere research og kreativt arbejde – eller hvad du ellers brænder for i dit job.
Men det kræver, at du kan prompte.
For selvom sprogmodellerne er enormt kraftfulde, er de kun så gode som de prompts, du fodrer dem med.
Dårlige prompts giver dårlige resultater, og desuden ender du med at bruge lige så lang tid på at omskrive og justere dine forespørgsler, som det ville tage at løse opgaven uden AI.
På det her kursus lærer du at skrive de instrukser til ChatGPT, der giver dig de bedst mulige outputs ift. dine journalistiske arbejdsopgaver.
Det lærer du
På kurset lærer du at prompte klogt og sikkert i dit job som journalist, så du kan udføre dit arbejde hurtigere, nemmere og bedre. Derudover lærer du at:
- bruge ChatGPT til idéudvikling, overskrifter, versionering og opsummering
- bygge individuelt tilpassede gpt’er målrettet dine specifikke arbejdsopgaver
- se og bruge ChatGPT som din personlige assistent, der altid står til rådighed.
Kurset er for dig
Du er journalist eller redaktør – og du behøver ikke tekniske forudsætninger eller nævneværdig promptingerfaring inden kursusstart. Du må gerne være nysgerrig og interesseret i teknologi og kunstig intelligens.
Sådan foregår undervisningen
Dagen er bygget op omkring en række konkrete tips til at lave gode prompts, der hjælper dig i forskellige processer af dit journalistiske arbejde. Vi starter fra bunden og bygger hurtigt ovenpå med mere avancerede prompts og skabeloner. Du kommer til at prompte en hel masse selv i løbet af dagen.
Inden kurset skal du oprette en konto på ChatGPT og gerne tilmelde dig ChatGPT Plus. Tænk også gerne over en konkret opgave eller en idé fra dit arbejde, som du vil arbejde med i løbet af kursusdagen.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.
Tid
Klokken 10-16.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Bemærk
Kurset her er et selvstændigt kursus, der samtidig er en del af et længere firedageskursus med titlen ”Bliv en bedre journalist: 4 vigtige færdigheder”. Hvis du ønsker at tilmelde dig kurset på fire dage, finder du det her:
https://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse/bliv-en-bedre-journalist-4-vigtige-faerdigheder
Kurser
Kursusstart: | |
Dato og sted: |
- DMJX, København
|
Undervisere: | Andreas Scharnberg |
Kursustype: | Kursus |
ECTS point: | 0 |
Kursusnummer: | 2505242445 |
Pris: |
DKK 4.500,- Eks. Moms
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Undervisere på dette kursus

Andreas Leer Scharnberg
Uddannet journalist og lektor på journalistuddannelsen på DMJX. Andreas er med i et forskning- og udviklingsprojekt om kunstig intelligens i mediebranchen. Han er en dygtig prompter og har specialiseret sig i at integrere sprogmodeller i journalistiske processer.
Kontakt os
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Stine Amstrup Borch
Kursuskoordinator (Kurser)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren