Præsentationsteknik A til Z

Vil du lave bedre præsentationer? Fortælle rigtige historier? Og nå dit publikum på en nærværende måde? Det lærer du på kurset. Viden, øvelser og gode råd styrker dine præsentationer visuelt og indholdsmæssigt, og du bliver mere tryg ved at præsentere.

Derfor skal du tage kurset

Det handler om at arbejde med den gode præsentation fra start til slut. Du får ændret dine vaner og måder at tænke indhold på, så det passer i formatet for en præsentation. Du vil lære at skabe den gode historie og at udnytte potentialet i publikum.

Du får også håndgribelige råd til billeder, visuel stil og indhold i dine slides. Og til sidst skubbes du ind foran kameraet, hvor du selv kan afprøve de enkle greb, der gør præsentationen til en positiv og stærk oplevelse for publikum - og til en tryg oplevelse for dig selv.

Præsentationsteknik er en klassisk mundtlig disciplin, hvor det er afgørende at have styr på den grundlæggende viden. På kurset kommer vi hele vejen omkring den gode præsentation, og du bliver trænet i de nye færdigheder. Det er nogle stærke kompetencer, som du kan bruge, uanset om du selv præsenterer meget, eller om du oftere forbereder præsentationer for andre. Og som du kan drage nytte af i mange sammenhænge også udenfor præsentationslokalet.

På kurset lærer du at:

  • Finde ud af, hvad det egentlig er, du gerne vil fortælle, og vinkle din præsentation herefter
  • Opbygge og fortælle ud fra en god disposition
  • Designe en visuelt flot præsentation med PowerPoint
  • Arbejde modtagerorienteret
  • Opbygge budskaber, der huskes
  • Begrænse dig både indholdsmæssigt, sprogligt og visuelt
  • Tænke fremførelsen af en mundtlig præsentation ind helt fra start, og du får gode råd og tricks til fremførelsen
  • Stå på scenen og med enkle værktøjer gøre det til en god oplevelse

Kurset er for dig

Kurset er for dig, der drømmer om at få en helt ny tilgang til præsentationsteknik.

Du arbejder eksempelvis som:

  • Kommunikationsmedarbejder
  • Fuldmægtig
  • AC-konsulent
  • Sekretær eller kontoransat
  • PA
  • Underviser
  • Mellemleder

Sådan foregår undervisningen

Kurset forløber over tre kursusdage fordelt på to moduler: Først er der to sammenhængende dage og derefter en tredje kursusdag cirka tre uger senere.

Undervisningen er praktisk orienteret og forholder sig tæt til din hverdag. Du kommer til at arbejde konkret med egne præsentationer. Først med den gode historie og indholdet. Dernæst med produktion af slides, talenoter og visuelt design. Og til sidst med dig selv på scenen. Der vil være en mindre opgave mellem kursusmodulerne, som du har mulighed for at få individuel feedback på.

 

På kurset møder du

Julie Askholm Wonsild

Julie Askholm Wonsild. Strategisk kommunikationsrådgiver. Tidligere kommunikations- og presserådgiver i Finansministeriets Koncern, forsker på KU samt Public Affairs-rådgiver og taleskriver på Christiansborg.

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram