Skip to main content
Kursus – Omdan passive data til værdifuld viden om målgrupper med AI

Omdan passive data til værdifuld viden om målgrupper med AI

Omdan passive data til værdifuld viden om målgrupper med AI

Du lærer at bruge generativ AI til at analysere data om din målgruppe og derved styrke din forståelse for målgruppen. Din underviser Charlotte Albrechtsen sørger for, at du efter kurset kan få værdifuld viden ud af alt det data, din organisation allerede ligger inde med.

Derfor skal du tage kurset

Spørgeskemaundersøgelser, telefoninterviews og fokusgrupper.

Det kan være en dyr og møjsommelig proces at skaffe sig viden om sin målgruppe, og ikke alle organisationer har de ressourcer, det kræver at opnå ægte brugerindsigter.

Men den gode nyhed er, at du nu – takket være den allestedsnærværende AI-revolution – kan blive klogere på dine brugere alligevel – ved at udbytte de data, I allerede har.

For sandsynligvis gemmer der sig allerede en stor mængde passive data i din organisation, som ikke bliver udnyttet: hengemte brugerundersøgelser, kommentarspor på sociale medier og henvendelser til kundeservice.

Der er med andre ord en masse lavthængende datafrugter, der bare venter på at blive plukket – og det er her, at du og din generative AI-makker kommer ind i billedet.

De generative sprogmodeller kan nemlig løse nogle opgavetyper meget hurtigt og effektivt i forhold til at analysere brugerindsigter. Det kræver blot, at du har en plan for at igangsætte og styre processen, så de kunstige superkræfter finder og fremhæver de mest værdifulde mønstre i datamaterialet.

Det lærer du

Du lærer at bruge kunstig intelligens til at omdanne passive data om din målgruppe til værdifuld viden. 

Den viden kan du fx som kommunikatør bruge til at ramme rigtigt med dine budskaber så du vækker interesse eller ansporer til handling hos dine brugere eller kunder. 

På kurset lærer du at:

  • identificere passive data, som kan analyseres med generativ AI 
  • forstå rollefordelingen i interaktionen med kunstig intelligens
  • lægge en plan for at opnå værdifulde brugerindsigter
  • udvikle prompts til AI-assisteret analyse af data.

Kurset er for dig

Du er projektleder, kommunikatør, udviklingskonsulent, marketingmedarbejder, SoMe-ansvarlig eller lignende. Du arbejder med at planlægge indsatser, der henvender sig mod specifikke målgrupper, og du er sandsynligvis ansat i en organisation og har adgang til data fra forskellige kilder.

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren og øvelser på egen hånd eller i mindre grupper. Feedback, sparring og diskussioner er integreret i øvelserne.

Sted 

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.

Tid

Som udgangspunkt kører første kursusdag fra kl. 10-16 og de følgende kursusdage kører fra kl. 9-16. Vi tager forbehold for ændringer. Du får de præcise tider i en mail.

Det indgår i prisen  

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, København
Undervisere: Charlotte Albrechtsen
Kursustype: Kursus
ECTS point: 0
Kursusnummer: 2511242438
Pris: DKK 4.500,- Eks. Moms
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Undervisere på dette kursus

DMJX Gæsteunderviser - Charlotte Albrechtsen

Charlotte Albrechtsen

Charlotte Albrechtsen er ph.d. og forfatter til ”Valide personaer – trin for trin”. Hun har arbejdet med personaer i det offentlige, i det private og i medlemsorganisationer. Til daglig er hun selvstændig konsulent med speciale i brugerindsigt. 

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt