Bliv en forandringsparat projektleder, der kan se nye potentialer i mediebranchen og styre økonomien i medieprojekter.
Følg udviklingen og genopfind dig selv – hver dag
Mediebranchen er i konstant forandring. Nye platforme, teknologier og spillere kommer hele tiden på markedet. På dette kursus lærer du at skabe nye indtjeningsmuligheder i de mange nye muligheder.
Du får et grundigt kendskab til mediebranchen, så du kan udvikle forretningsmodeller, der skaber langsitet effekt og værdi for din virksomhed eller kunde.
Hvis du vil forme fremtiden, skal du kende fortiden
Kurset giver dig et solidt overblik over udviklingen i den danske mediebranche i et internationalt perspektiv. Du får et tilbundsgående kendskab til hvordan digitalisering, mediekonvergens og globalisering påvirker branchen og medieforbruget, som det ser ud i dag.
Og du får konkrete analyseværktøjer, så du kan imødekomme udviklingen inden for de enkelte mediebrancher i fremtiden.
Tænk forretningsorienteret og styr økonomien
Du lærer at analysere værdikæder og udarbejde strategiske forretningsmodeller for medievirksomheder eller projekter, så du kan skabe større, bedre og mere synlige resultater.
Og du bliver i stand til at styre økonomien i medieprojekter ud fra økonomiske nøgletal og mål, så projektet når helt i mål inden for den fastsatte økonomiske ramme.
På kurset lærer du, at:
- udarbejde forretningsmodeller, som skaber værdi
- økonomistyre ud fra nøgletal og mål
- gennemføre branche- virksomheds- og værdikædeanalyser
Hvem bør tage kurset?
Kommende projektledere og projektkoordinatorer i medie- og kommunikationsbranchen. Samt nuværende projektledere med et begrænset kendskab til mediebranchen.
Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelser, holdundervisning, selvstudie og projektarbejde. Undervisningen inddrager relevante cases fra medie- og kommunikationsvirksomheder for at vise, hvordan branchen bruger metoder og teknikker i praksis.
Du løser opgaver mellem undervisningsgangene, enten i grupper eller individuelt, og noget af undervisningen kan foregå via vores e-learningssystem, hvor du også får vejledning og feedback.
Det nøjagtige program sendes til deltagerne cirka 2 uger før kursusstart.
Litteratur
Pensum udgør i alt ca. 500-600 sider.
Skriftlig opgave og eksamen
Du skal aflevere to skriftlige opgaver, et skriftlig faglig essay og en skriftlig opgave som tilsammen har et omfang på 20 sider. Begge opgaveløsninger forsvarer du ved en mundtlig eksamen som bedømmes efter 7-trins skalaen.
Prisen omfatter
Prisen dækker undervisning, vejledning, eksamen samt forplejning på undervisningsdagene.
Du skal derudover påregne udgifter til bøger og materialer.
Forudsætninger
Kurset forudsætter at du er vant til at bruge en pc eller Mac, og at du kan bruge et program som f.eks. Word.
Hvis du ikke har kendskab til softwaren eller gerne vil have opdateret dine kompetencer, kan du deltage på et af vores indledende softwarekurser.