Skip to main content
Marketing Management

Marketing Management - 3 moduler

Du får de nyeste metoder til at sætte strategiske og operative mål for din marketingindsats og skabe værdi for din organisation. Du løser konkrete udfordringer fra din hverdag, mens du er på skolebænken, og du bliver undervist af aktive frontløbere fra branchen.

Marketing Management er for dig, der er marketingleder eller -specialist, og som ønsker opdaterede kompetencer inden for marketingstrategi, -eksekvering og -ledelse.

Kurset består af 3 moduler – med 6 undervisningsdage i alt – og giver dig teoretisk indsigt og praktiske værktøjer til at lægge en strategisk funderet plan og føre den ud i livet til stor værdi for din organisation.

Du bliver undervist af erfarne eksperter fra marketingsverdenen, som kombinerer oplæg, inspiration og best practises med konkrete situationer, du som marketingansvarlig bliver konfronteret med i dit job.

Derfor skal du tage kurset i Marketing Management

På kurset bliver du opdateret på de nyeste tendenser og redskaber inden for branchen, og du lærer at sætte dem i spil med resten af din organisation og eksterne samarbejdspartnere.

Kurset hjælper dig også med at sætte fart på din marketingkarriere. Du bliver en attraktiv medarbejder med opdaterede kompetencer, og du vil være tryggere, dygtigere og mere selvsikker i din nuværende eller kommende rolle som marketingleder.

På kurset lærer du at

  • skabe resultater som marketingleder eller -specialist
  • styrke marketingfunktionens effekt i din organisation
  • lede processer og udvikle andres kompetencer
  • øge kreativiteten hos dig selv og dit team og forløse virksomhedens idépotentiale
  • udvikle metoder til at sikre større ROI af dine marketinginvesteringer, brand, marketingstrategi og marketingplanlægning.

Kurset er for dig

Du får mest ud af kurset, hvis du har minimum to års erfaring med marketingarbejde.

Du har sandsynligvis allerede haft flere ansvarsområder inden for marketingpalletten, og du er nu på vej ind i en egentlig ledelsesrolle. Måske sidder du allerede i en ledende stilling – men du har aldrig fået egentlig undervisning i alt det, du arbejder med til daglig.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt kurset passer til dine behov.

Sådan foregår undervisningen

Kurset er opbygget af 3 moduler á 3x2 hele undervisningsdage

  • Modul 1: Brand Management
  • Modul 2: Marketingstrategi og ledelse
  • Modul 3: Content og ledelse

Modul 1: Brand Management

Du får som teoretisk og operationel brandforståelse. Efter modulet kan du lægge en plan for din organisations brandarbejde og positionere dig klogt i et konkurrencepræget marked.

Læs mere om modulet her.

Modul 2: Marketingstrategi og ledelse

Du lærer at skabe effektive marketingstrategier og -planer og får indsigt i, hvordan du bedst opbygger en agil marketingorganisation. Efter modulet arbejder du sikkert med målsætninger, scorecards og KPI’er og lærer at sikre, at dine marketingaktiviteter hænger sammen med din virksomheds overordnede strategi.

Læs mere om modulet her.

Modul 3: Content og ledelse

På dette modul lærer du at skabe og implementere effektive contentstrategier, der arbejder på tværs af digitale platforme. Efterfølgende har du en strategisk og metodisk forståelse for, hvilke kanaler og systemer din organisation skal skabe indhold til ift. kunderejsen.

Læs mere om modulet her.

Mød et par af dine undervisere på de 3 moduler

Birgitte Mabeck – Birgitte har flere års ledelseserfaring som marketing- og kommunikationsdirektør i virksomheder som ISS, Nilfisk, Thrane og Thrane, SAP og Røde Kors. Hun er uddannet på University of Greenwich i London og er gennemgående underviser på Marketing Management.

Jes Rørbech – Jes driver konsulenthuset MOMENTO, som rådgiver om strategi og marketingledelse med afsæt i +15 års konsulenterfaring fra virksomheder som Valtech og AHEAD group. Har tidligere været CRM- og medieansvarlig hos LEGO og projekt- og medierådgiver hos Leo Burnett Worldwide.

Ken Helleskov Andersen – Ken har en lang, international karriere bag sig med ledende stillinger inden for salg og marketing i globale virksomheder som Carlsberg, Cadbury Schweppes, Colgate-Palmolive og Bacardi-Martini. Inden han kom til Kræftens Bekæmpelse var han CEO hos Telia.

Anne-Mette Højland Jensen – Anne-Mette er ejer og stifter af konsulent- og designbureauet IDna Group, der har lavet visuelle identiteter, pakkedesign mm. for brands som Irma, Faxe Kondi og Willumsens Museum.

Bo Sannung – Bo er Chief Commercial Officer i bureauet Agillic. Han har lang erfaring fra SAS Intstitute, PensionDanmark, Wunderman, Tribal DDB, Danske Bank, Nordania Leasing og underviser på Marketing Management-kurset i CRM og Marketing Automation.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Emdrupvej 72, 2400 København NV.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen. Der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Kurser

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt