Vil du vide, hvad der virker? Så mål effekten af jeres kommunikation.
På kurset lærer du om analyseværktøjer, effektmålinger og spørgeundersøgelser og om, hvordan du i praksis selv designer og gennemfører dem, og derefter evaluerer resultaterne.
Derfor skal du tage kurset
Jo mere du ved om, hvad der virker og hvordan, jo mere effektiv kan du kommunikere med dine målgrupper og interessenter.
Bliv ekspert i selv at skaffe den viden ved at indsamle relevante data og bearbejde dem korrekt.
På kurset lærer du om effektive analyseværktøjer og målemetoder, og du skal i praksis selv designe blandt andet spørgeundersøgelser og gennemføre fokusgruppeinterviews.
Du lærer at bruge de indsamlede data rigtigt i forhold til at dokumentere effekten af kommunikationen - eventuelt med udgangspunkt i din egen organisation eller virksomhed.
Du lærer kort sagt alt det, der er værd at vide om analyser og evalueringer, så du selv kan stå for at måle kommunikationen på din arbejdsplads.
Du lærer at:
- planlægge og gennemføre den faglige, velfunderede interessent- eller målgruppeanalyse
- udvælge og definere målbare mål, der kan vise effekten af kommunikationen
- udvikle spørgeskemaer og gennemføre den gode undersøgelse
- gennemføre og afrapportere fokusgruppeinterviews
- udtage og anvende data i planlægning og prioritering af kommunikationsarbejdet
- udarbejde en business case, der kan vise sammenhæng mellem investering i kommunikation og udbytte
- undgå de værste fejl, når man selv vil stå for en undersøgelse
Kurset er for dig
Kurset er særligt udviklet til dig, der selv vil kunne stå for at gennemføre kvalificerede analyser og målinger i egen organisation.
Kurset er også til dig, der planlægger at tage hele diplomuddannelsen inden for kommunikation og som ønsker at være godt rustet til at gennemføre det selvstændige analysearbejde, der er tilknyttet den afsluttende diplomopgave.
Sådan foregår undervisningen
Undervisningen veksler mellem faglige oplæg, individuelt feedback fra underviserne og intensivt gruppearbejde omkring de faglige oplæg i relation til egne organisationer eller projekter.
I løbet af kurset får du mulighed for at designe en undersøgelse i egen eller en selvvalgt organisation og udvikle en spørgeskemaundersøgelse, en fokusgruppeundersøgelse eller en test.
Du skal udarbejde en businesscase for et konkret projekt i din egen eller en selvvalgt organisation mellem modulerne.
Medbring selv en computer.
Gæsteundervisere
Gæsterne veksler fra år til år, men fælles for dem er, at de arbejder med analyser, databehandling og undersøgelser i deres daglige arbejde.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Emdrupvej 72
2400 Kbh. NV
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.