Skip to main content
Lav din egen webdok

Lav en digital longread

Digitale longreads går i dybden, nuancerer og gør læserne klogere. Det skaber loyalitet og engagement, især når fortællingerne suppleres med lyd, video og andre udtryksformer.

På dette kursus i digital storytelling lærer du at lave en digital longread: En stærk skriftlig fortælling, der inddrager digitale elementer til at forstærke oplevelsen og forståelsen af historien.

Digitale longreads er populære

Digitale historier, som inddrager flere medietyper, breder sig i medielandskabet. De bedste skaber ofte stor opmærksomhed og bliver flittigt delt på sociale medier.

Derfor giver det god mening, at du som journalist lærer at tænke i og udnytte potentialet i digitale, flermedielle virkemidler til at styrke din fortælling.

Kursus i digital storytelling

På dette kursus lærer du at se potentialerne i en historie, både når det kommer til selve den skriftlige fortælling og de elementer, der kan berige din skriftlige fortælling som f.eks. lyd, video og andre udtryksformer i forbindelse med features, reportager, portrætter eller fortællinger med litterære kvaliteter.

På dette kursus lærer du:

  • at udtænke en digital longread som idé og synopsis
  • at planlægge fortælling og produktion
  • at identificere og integrere de forskellige medietyper, som kan skabe merværdi for den skrevne fortælling
  • at sætte fortællingen op i en digital skabelon med mulighed for yderligere grafiske og interaktive fremstillinger
  • at anvende storytelling i længere formater med særligt fokus på det stærke narrativ, fortællerstemmen og den litterære kvalitet.

Kurset er for dig

Kurset er for begyndere i genren digitale longreads, men deltagerne forudsættes at have erfaring med at fortælle og formidle journalistisk enten på et medie eller i en kommunikationsafdeling.

Kurset er særligt udviklet til dig som journalist eller kommunikatør, der ønsker at skabe digitale historier, der både tiltrækker brugerne, og som egner sig til at blive delt på sociale medier.

Sådan foregår undervisningen

Kurset varer tre dage fordelt med pauser i mellem. Der vil være produktion imellem modulerne.

Undervisningen veksler mellem oplæg, individuel sparring og workshops.

Du skal i praksis arbejde med din egen historie, alene eller i en gruppe. Du opbygger derfor viden og erfaring til at kunne bruge den i praksis efter kurset.

Dag 1: Digitale longreads som format, storytelling i længere formater og coaching på idéer, hvor vi åbner jeres historier og drøfter potentialerne i dem.

Dag 2: Individuel sparring, introduktion til visuel storytelling, introduktion til template til opsætning af digitale historier.

Dag 3: Feedback på jeres digitale longreads.

På kursets sidste dag vil du stå med din egen færdige digitale longread, og fremover vil du være rustet til at producere en ny.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Emdrupvej 72, 2400 København NV.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

NB. Dette kursus er ændret fra fem dage til tre dage.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, Aarhus
- DMJX, Aarhus
- DMJX, Aarhus
Undervisere: Jesper Gaarskjær
Kursustype: Kursus
Kursusnummer: 2109142290
Pris: DKK 11.100,- Eks. Moms
Moms

Prisen er ekskl. moms. Vær opmærksom på at formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Undervisere på dette kursus

Jesper Gaarskjær

Jesper Gaarskjær

Adjunkt på DMJX med spidskompetence i journalistiske fortællinger. Forfatter til flere dokumentariske bøger og har skrevet singlerne Klassekammerater for People’sPress og Manden der kan huske alt for Zetland.

Henrik Kastenskov

Henrik Kastenskov

Fotojournalist, fast underviser i webdok på DMJX og co-founder af Bombay Flying Club. Har flere prisvindende webdoks bag sig. Tidligere medlem i multimedie jury ved World Press Photo.

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt