Lav bedre mobilvideo - workshop

Genopfrisk det vigtigste om optagelse, redigering og historiefortælling med mobilen. Og lær nyt om teknisk workflow, tekst på video og godt indhold til dine kanaler.

Tag dit næste skridt som mobilvideoproducer

Er du gået lidt i stå eller har ikke tid i hverdagen til at lave video med mobilen, så kan dette kursus hjælpe dig i gang igen og løfte kvaliteten og workflowet i dine produktioner.

Video er krævende og svært at få forankret sit daglige arbejde, men behovet for at kommunikere og fortælle med video er der stadig.

På denne workshop får du genopfrisket det vigtigste om optagelse, redigering og historiefortælling, og vi dykker længere ned i forskellige apps som Filmic Pro og Kinemaster samt apps til tekst på video. Du får hele mobilvideo-workflowet bedre ind på rygraden - og bedre ind i hverdagen. Vi opfrodrer til at medbringe en case fra dit arbejde, som du får feedback og sparring på - både redaktionelt, teknisk og strategisk - så du har en klar plan for produktionen med dig hjem.

Kurset kører som en heldagsworkshop og følger op på DMJX-kurset ’Lav bedre mobilvideo – for begyndere’, men kan også tages af let øvede mobilvideoproducere.

På dette kursus får du:

  •     repetition af det vigtigste om optagelse og redigering
  •     inspiration til bedre historiefortælling med mobilvideo på forskellige platforme, f.eks. korte formater til Facebook og YouTube
  •     redigeringsøvelse i Kinemaster
  •     øvelse i tekst på video – apps og indhold
  •     feedback og sparring med medbragt case
  •     input til forankring af mobilvideo i dit daglige arbejde
  •     ny viden om udstyr og teknik

Med dig hjem får du:

  •     En plan for at arbejde videre med din case
  •     Inspiration og værktøjer til dine næste skridt
  •     Fire online-moduler om mobilvideoproduktion

 

Kurset er for dig

Du arbejder som kommunikatør i en virksomhed, organisation eller det offentlige eller som journalist på et medie og skal formidle, kommunikere og engagere med video på forskellige platforme og har måske været på Lav bedre mobilvideo - for begyndere eller er let øvet i at producere video på mobilen.

Sådan foregår undervisningen

Som deltager skal du indsende en videoproduktion eller idé, inden vi mødes. På selve dagen ligger vægten på feedback på det indsendte materiale, hands-on øvelser i redigering og tekstning og sparring omkring strategisk arbejde med mobilvideo.

Medbring egen smartphone og evt. ekstraudstyr til videooptagelse, f.eks. holder, stativ, mikrofon, hovedtelefoner, stabiliser.

 

 

På kurset møder du

Rasmus Heide

Journalist, videoproducer, kommunikationsrådgiver og underviser. 20 års erfaring inden for online kommunikation. Selvstændig producer af film for hjælpeorganisationer, uddannelsesinstitutioner og finansverdenen.

Cathrine la Cour

Journalist og producent fra DR TVs dokumentar-, kultur- og B&U-afdelinger. Arbejder med visuel produktion og markedsføring som selvstændig producent. Partner i Young Gun Academy.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram