Lær at interviewe

Vil du lære at tilrettelægge og gennemføre professionelle interview, som bidrager til forståeligt og interessant indhold? På kurset får du viden om strategier og konkrete værktøjer til at forberede, formulere og formidle de gode spørgsmål.

Derfor skal du tage kurset

Et veltilrettelagt og godt gennemført interview er grundlaget for langt det meste gode indhold. Det gode interview hjælper dig effektivt på vej med både små stykker content eller mellemlange artikler. Uanset om det er til nyhedsbreve, pressemeddelelser, intranettet, sociale medier eller artikler til web.

På kurset lærer du at arbejde som en journalist – det vil sige tilrettelægge og gennemføre et professionelt interview. Du lærer at lægge strategier for, hvordan du skal styre en samtale og får metoder, der kan give dig mod til at stille de rigtige spørgsmål for. Også hvis det er din egen ledelse eller kollegerne, der skal have et skarpt spørgsmål.

Det handler om at undgå, at interviewet går op i nørdede fagdetaljer, så du i stedet kommer hjem med de forståelige svar og relevante informationer, du var på jagt efter – så du effektivt kan få lavet noget bedre indhold.

På kurset lærer du at:

  • Forberede et interview ved at opsætte mål og lægge en strategi.
  • Styre interviewet på en diskret måde – og bevidst slippe tøjlerne indimellem, hvis det er det mest frugtbare.
  • Formulere spørgsmål enkelt og præcist.
  • Blive bevidst om, hvad der er brug for af eksempler og forklaringer til den gode formidling.
  • Vurdere om hvert enkelt svar er klart og fyldestgørende - og hvad du skal gøre, når det ikke er.

Kurset er for dig

Kurset er særligt udviklet til dig, der:

  • arbejder med formidling eller kommunikation, internt eller eksternt.
  • arbejder som journalist, men ikke har en journalistuddannelse i bagagen
  • er for eksempel kommunikationsmedarbejder eller akademisk ansat – og arbejder til daglig med PR, markedsføring eller kommunikationen.
  • har opgaver, hvor du skal producere indhold, fx skrive artikler, på baggrund af viden og input fra andre mennesker.

Sådan foregår undervisningen

Kurset forløber over 2 separate kursusdage.

Dag 1 handler om interviewteknik. 
Dag 2 er der fokus på forberedelse og gennemførelse.

Der er praktiske øvelser undervejs med stigende sværhedsgrad.

Mellem de to kursusdage skal du lave et interview, som du får skriftlig feedback på. 

På kurset får du bogen “Som man spørger” af Lars Bjerg.

Medbring selv optageudstyr - for eksempel bare en smartphone - til at optage interviews undervejs på kurset.

 

På kurset møder du

Lars Bjerg

Lars Bjerg, uddannet journalist og lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er forfatter til flere bøger om det journalistiske interview. Han har undervist flere tusinde journalister og ikke-journalister i tilrettelæggelse og gennemførelse af interviews.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram