Skip to main content
Kursus – Kunstig intelligens for kommunikatører

Kunstig intelligens for kommunikatører

Kunstig intelligens for kommunikatører

Du lærer at forstå, hvordan kunstig intelligens fungerer, og hvad du kan bruge den til. Du lærer også at producere tekster, lave billeder og vibecode med generative AI-værktøjer.

Derudover lærer du om avanceret prompting, automatiseringer, GEO, agentisk AI, og om hvordan du bygger dine egne GPT’er. Du kommer også til at høre om teknologiens begrænsninger, etiske udfordringer og juridiske krav – og hvad kunstig intelligens kommer til at betyde for fremtidens kommunikatører.

Derfor skal du tage kurset

Kunstig intelligens har været på en eksplosionsagtig udviklingskurve de seneste år, hvor vi har set kunstige intelligenser som for alvor påvirker og forandrer arbejdet for kommunikatører.

Kunstige intelligenser kan skrive, tale, programmere, designe og male på en måde, som virker utroligt menneskelig.

Det er nærliggende at forestille sig, at de kunstige intelligenser lige om lidt bliver endnu klogere, og hvad sker der så?

Bliver de superintelligente?

Bliver vi arbejdsløse?

Eller bliver vi alle til tekno-optimerede semirobotter, som kan arbejde 100 gange hurtigere og bedre?

På dette kursus bliver kunstig intelligens afmystificeret, og du kommer til at gøre dig dine egne erfaringer med at bruge AI, så du tydeligt kan se, at det er en teknologi, som både har store muligheder og begrænsninger.

Med den viden i kufferten bliver du rustet til at anvende kunstig intelligens bevidst og strategisk, og du lærer, hvordan du bedst kan omsætte læringer til gode praksisser i dit virke.

På dette kursus lærer du at                   

  • bruge AI-værktøjer og -funktioner kvalificeret og smart
  • researche, producere, tekster og lave billeder med generativ AI
  • forstå både grundlæggende og avanceret prompting og automatisering
  • lære at vibecode visuelle design som apps, hjemmesider eller kommunikationsværktøjer 
  • bygge dine egne GPT’er som AI-assistenter 
  • bruge AI agentisk og lære at bygge AI-agenter
  • forstå at arbejde med GEO for at synliggøre din organsation i AI-modellerne 
  • forstå begrænsningerne og de etiske udfordringer ved kunstig intelligens
  • analysere, afdække og løse etiske problemer i systemer, der anvender kunstig intelligens
  • gøre dig og din organisation klar til at arbejde med kunstig intelligens
  • forholde dig kritisk og nysgerrigt til, hvordan kunstig intelligens kommer til at forandre kommunikationsbranchen, og hvordan du kan være på forkant.

Kurset er for dig

Kurset er for dig, der arbejder med kommunikation, og som gerne vil være klædt på til at arbejde bevidst, strategisk og kvalificeret med kunstig intelligens.

Du arbejder måske med klassiske kommunikationsopgaver som at skrive pressemeddelelser, udvikle og vedligeholde hjemmesider eller skrive tekster og lave indhold til sociale medier.

Eller måske er du leder eller mellemleder med ansvar for at tage stilling til og implementere nye teknologier.

Kurset henvender sig generelt til alle kommunikatører, som arbejder med tekst- og billedbårne medier.

Du behøver ingen forudgående erfaring med at bruge kunstige intelligenser, og det behøver heller ikke være noget, I anvender på jeres arbejdsplads i dag. Og du kan være ganske rolig – kurset kræver ingen evner inden for matematik, statistik eller programmering.

Sådan foregår undervisningen

Kurset veksler mellem præsentationer, refleksioner, øvelser og gruppearbejde. I løbet af kurset får vi også besøg af relevante gæsteundervisere, som kommer til at bidrage med specifikke indsigter og erfaring fra den virkelige verden.

Vi får oplæg fra førende faglige kapaciteter inden for AI og kommunikation:

  • Professor og phd. Claus Nygaard om agentisk AI og automatiseringer
  • Kommunikationsekspert Jesper Andersen om vibecoding
  • Jurist og medlem af Dataetisk råd Anette Høyrup om AI og jura, AI Act og GDPR 
  • Chef for Politik og Kommunikation Camilla Arnsberg om AI til billeder og visuelt kommunikationsdesign
  • Public Affairs chef Abbas Landin Garbia. Case: AI i kommunikationsarbejdet hos TEKNIQ

Eksamen

Kurset afsluttes med aflevering af en skriftlig eksamensopgave, som bliver bedømt efter 7-trinsskalaen med intern censur.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Du skal regne med en udgift på op til 1.000 kr. for faglitteratur til kurset.

Kurser

Niveau

Kurset er kompetencegivende på diplomniveau. Overblik over niveauerne i det danske uddannelsessystem

Omfang

Kurset har et omfang på 5 ECTS. Læs mere om ECTS

Adgangskrav

For at blive optaget på kurset skal du mindst have

  • en relevant videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse eller en bacheloruddannelse
  • minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Det betyder, at journalistik, kommunikation eller formidling har været en central del af dit arbejde i minimum 2 år efter endt uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om realkompetencevurdering

 

Undervisere på dette kursus

DMJX Gæsteunderviser - Grith Okholm Skaarup

Grith Okholm Skaarup

Grith er stifter af Humtech og har 25 års erfaring som leder og rådgiver i strategisk kommunikation, teknologi og trends. Hun har undervist på universiteter og business schools både herhjemme og internationalt, og deler videnformidling om kunstig intelligens og menneskelige behov i teknologiske forandringer i keynotes, tech- og videnjournalistik. Grith Okholm Skaarup er medlem af flere bestyrelser og komitémedlem for AI, etik og governance ved CWAI. Hun har en cand.mag. i kommunikation fra KU og en diplom i journalistik fra DMJX.

Kontakt os

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt