Kunsten at skrive litterær nonfiktion

Brug skønlitteraturens grundteknikker til at fascinere og engagere dine læsere til sidste punktum.

Giv dine læsere større oplevelser
Med litterær nonfiktion kan du både skabe fascination og identifikation, engagere læseren og fastholde ham til sidste punktum.

Litterær nonfiktion går et skridt videre end traditionel journalistisk formidling. Den låner formidlingsredskaber fra romanens, filmens og endda musikkens verden, men giver aldrig køb på kravene til fakta og research.

Litterær nonfiktion handler altså ikke om at digte eller pynte på sandheden, men om at tage læseren med på en oplevelsestur  i virkelighedens verden ved hjælp af skønlitterære greb.

Det vidste allerede forfatteren og journalisten Herman Bang, da han for mere end hundrede år siden lod københavnske avislæsere kigge indenfor i  lighuse, damemagasiner og byens slumkvarterer. Og det ved de mange amerikanske skribenter, der siden tresserne har arbejdet med litterær nonfiktion som effektiv udtryksform.

Med kurset her får du mulighed for at  prøve teknikkerne af, hvad enten du er journalist, blogger, kommunikationsmedarbejder, skriver biografier, essays, tekster til sociale medier eller bare til skrivebordsskuffen.

Kurset henvender sig til skribenter og  skriveglade på alle erfaringsniveauer, der har lyst til at udforske og afprøve redskaberne i fiktionens værktøjskasse, dele tips og tricks med andre og få coaching og feedback på deres tekster.      

På kurset lærer du blandt andet at

  • skabe fokus og sammenhæng i dine tekster
     
  • styrke væsentlige fortælle-elementer som scene, beskrivelse og beretning
     
  • observere med formål, så du kan bringe virkeligheden til live i dine tekster
     
  • give læseren en ”som at være der selv”-oplevelse
     
  • skabe dybde, spænding og fremdrift
     
  • bruge metaforer og billedsprog
     
  • skabe struktur og tempo
     
  • udvikle autentiske, troværdige karakterer gennem handling, dialog og sigende detaljer
     
  • styrke din personlige skrivestemme

Undervisningsform
Skriveøvelser, feltarbejde, personlig skrivetid,  diskussion, litterær analyse og gensidig feedback.

Medbring gerne egne tekster eller ideer til tekster, som du har lyst til at arbejde med i løbet af ugen.

Undervisningen foregår på engelsk, men du bestemmer selv, om du vil skrive på engelsk eller dansk.

Prisen omfatter
Prisen dækker forplejning på undervisningsdagene.

På kurset møder du

Jacqui Banaszynski

Award winning reporter, editor, teacher and writing coach. Her specialty is in-depth human interest journalism, both short and long form. But she has worked with writers from all fields. In addition to her faculty positions at the Missouri School of Journalism and the Poynter Institute, she holds workshops for professional writers, editors and teachers around the world.

Gitte Luk

Lektor hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Erfaren skribent og underviser med en solid faglig baggrund, både teoretisk og praktisk.
Profil

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

Virksomhedskursus?

Er i flere medarbejdere i virksomheden, der ønsker at deltage på samme kursus? Så kan vi lave et kursus specielt til jer. De fleste af vores kurser kan skræddersys, så de tager udgangspunkt i jeres virksomheds behov. Kontakt os og hør nærmere om mulighederne.

Kontakt os

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram