Kriseberedskab og krisekommunikation i en ny tid
Kriseberedskab og krisekommunikation i en ny tid
Du får styrket din kriserobusthed og dit strategiske overblik til håndtering af den kommunikative kompleksitet, der opstår under en krise. Efter kurset har du teori, modeller og værktøjer til opbygning af et stærkt kriseberedskab.
Derfor skal du tage kurset
Vi lever i en turbulent tid, hvor der er stigende forventninger til, at vi kan lede forandringer, risici og kriser på en fornuftig måde. Behovet for at nytænke et kriseberedskab, der kan håndtere tidens nye risici og krisetyper, er derfor stort.
Cyberangreb, geopolitisk usikkerhed, klimaudfordringer, ændrede forbrugervaner, moralsk fordømmelse og nye former for shitstorms står i kø.
Samtidig er den kommunikative kompleksitet steget voldsomt.
Vi lever i et indblandingssamfund, hvor rigtig mange mennesker blander sig på godt og ondt, når en privat eller offentlig organisation eller person rammes af en krise. De mange stemmer har ofte deres egen dagsorden, og det fører til konflikter, polarisering, misinformation og nye dynamikker.
Det lærer du
På dette kursus får du den nyeste viden om teorier og redskaber til kriseledelse og krisekommunikation – og ikke mindst stærke kompetencer og strategisk overblik til at kunne navigere mellem de mange kritiske stemmer, der optræder i en krisearena.
Du lærer også at håndtere såvel den interne som den eksterne krisekommunikation på en hensigtsmæssig måde.
Du bliver i stand til at
- foregribe og se, når en krise er på vej
- opbygge et solidt beredskab for din organisation
- udarbejde en plan for krisekommunikation
- navigere før, under og efter en krise
- træffe kvalificerede beslutninger om kommunikation til såvel interne som eksterne interessenter før, under og efter en krise.
Du får styrket din egen kriserobusthed og dit strategiske overblik til håndtering af den kommunikative kompleksitet, der opstår under en krise, hvor mange stemmer blander sig og typisk er stærkt uenige.
Gennem oplæg, cases, praktiske øvelser og scenarier lærer du at arbejde procesorienteret og strategisk med alle tre faser af en krise: før, under og efter.
Før-krisefasen
Her lærer du at arbejde med nye krisescenarier og kriseporteføljer, arbejde med strategisk lytning og signaldetektion i omgivelserne samt at forberede delplaner til en kriseplan, fx en kommunikationsplan.
Under-krisefasen
Her lærer du at arbejde med teorien om den retoriske arena og kompleksitet, og hvordan man identificerer, analyserer og kommunikerer med centrale interne og eksterne interessenter og stemmer, der blander sig. Du får også viden om udfordringerne ved den vigtige interne kommunikation under kriser. Endelig får du indsigt i, hvordan du håndterer det uventede og improviserer, når tingene (ofte) ikke går efter planen.
Efter-krisefasen
Her får du indsigt i, hvad der skal til for at sikre, at din organisation lærer af egne og andres kriser, og hvordan læring kan omsættes til praksis.
Kurset er for dig
Kurset er for dig, der gerne vil klædes på til at håndtere og arbejde strategisk med kriseberedskab, ledelse og kommunikation i forbindelse med kriser, konflikter og andre former for turbulens i private eller offentlige organisationer.
Du er risiko- eller kriseleder, kommunikationschef eller kommunikationsmedarbejder, journalist, redaktør, IT-medarbejder, SoMe-ansvarlig, projektleder eller projektmedarbejder – eller har en anden funktion, hvor der er behov for at styrke den strategiske indsigt i kriseberedskab, kriseledelse og krisekommunikation.
Sådan foregår undervisningen
Undervisningen består af en blanding af oplæg, diskussioner, cases og øvelser.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Helsingforsgade 6A, 8200 Aarhus N.
Tid
Første kursusdag kl. 10-16.
Anden kursusdag kl. 9-16.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Kurser
| Kursusstart: | |
| Dato og sted: |
- DMJX, Aarhus
- DMJX, Aarhus
|
| Undervisere: | Winni Johansen |
| Kursustype: | Kursus |
| ECTS point: | 0 |
| Kursusnummer: | 2611142464 |
| Pris: |
DKK 9.700,- Eks. Moms
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Undervisere på dette kursus
Winni Johansen
Professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, hvor hun underviser og forsker i kriser, kriseledelse og krisekommunikation med særlig fokus på organisatoriske kriser i private og offentlige virksomheder. Winni har stor erfaring med undervisning af praktikere (ledere, mellemledere, medarbejdere), hvor teori og praksis skal spille sammen. Hun har desuden udgivet en lang række bøger og artikler om kriseledelse og krisekommunikation.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Pia Andersen
Kursuskoordinator (Kurser)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren