Konkret klimakommunikation: Sådan omsætter du resultater til synlighed
Konkret klimakommunikation: Sådan omsætter du resultater til synlighed
Få den nyeste viden om, hvad du må og ikke må sige i din klimakommunikation, og få tips og tricks til, hvordan du udformer engagerende indhold om klimatiltag. Efter kurset kan du udarbejde en plan og eksekvere den, så du bedst bruger din organisations kanaler og ressourcer til at kommunikere om klimatiltag – og måske skabe et fællesskab omkring jeres budskaber.
Derfor skal du tage kurset
Mange virksomheder og organisationer investerer store mængder tid og ressourcer i bæredygtigheds- og ESG-rapporter. Men hvordan skaber man mest mulig synlighed omkring de grønne tiltag, som din organisation har realiseret eller arbejder på at realisere?
Det udforsker vi på dette kursus.
Der er et massivt behov for, at folk inden for kommunikation, PR, reklame, sociale medier m.m. forstår, hvad man må og ikke må, når det gælder grønne budskaber. Der er ligeledes behov for at lære, hvordan man omsætter de grønne tiltag til kommunikation, som målgruppen ønsker at engagere sig i.
Hvor ESG-rapportering tager udgangspunkt i data, tager god kommunikation udgangspunkt i brugerne og deres behov.
Dokumentationskravene for grønne udsagn er høje og udfordrer mange af de traditionelle vaner og metoder inden for kommunikation og markedsføring. Samtidig skal klimakommunikationen være relevant, engagerende og effektfuld.
For både forbrugere, medarbejdere og omverdenen stiller større krav til, at virksomheder leverer på klimarelaterede indsatser.
På kurset dykker vi ned i en række kommunikative discipliner og belyser dem i forhold til klimaindsatser og klimakrisen: presse, thought leadership og advocacy, employer branding og employee advocacy, content marketing, community-building m.m.
Der er mange faldgruber i klimakommunikation – særligt frygter virksomheder at blive beskyldt for greenwashing. Samtidig er det vigtigt, at virksomheder og organisationer deler deres klimarelaterede erfaringer, så vi kan inspirere hinanden til at skabe en bæredygtig fremtid.
Heldigvis er der mange virksomheder, som hver dag fortæller om deres grønne tiltag og kommunikerer med ønsket om at bidrage til en bæredygtig verden. Det er nemlig essentielt at kunne mobilisere, aktivere, inspirere og påvirke modtagerne – og samtidig undgå klimaskam, løftede pegefingre og ikke mindst både greenwashing og greenhushing.
I løbet af kurset arbejder du med din egen case og får inspiration og konkrete værktøjer til at omsætte din organisations bæredygtighedstiltag, klimamål og resultater til effektiv kommunikation.
Det lærer du
- Hvordan forskellige kanaler, fra traditionel presse til sociale medier, kan anvendes til at kommunikere om klimatiltag.
- Hvordan du kan mobilisere omkring en klimarelateret sag på tværs af kanaler.
- Hvilke formater, fra visuel kommunikation til events, der passer til netop din organisation og målgruppe.
- Hvordan du undgår greenwashing og navigerer i den komplekse klimadiskurs.
- Hvordan uudnyttede ressourcer og partnerskaber kan blive en del af din organisations strategi for klimakommunikation.
Kurset er for dig
Du er kommunikatør, SoMe-manager, kommunikationschef, journalist m.m. og arbejder fx i en virksomhed, medlemsorganisation, NGO, kommune eller lignende.
Sådan foregår undervisningen
Undervisningen veksler mellem gennemgang af den nyeste viden inden for området og masser af konkrete eksempler fra andre organisationer og virksomheder. Undervejs vil der være praktiske øvelser, hvor du arbejder med din egen case, så du får konkret output og sparring fra resten af holdet.
Dag 1
Vi gennemgår greenwashing og greenhushing og kortlægger, hvordan man opnår gennemslagskraft med klimakommunikation. Herefter får du mulighed for at arbejde med din egen case.
Dag 2
Der vil være et gæsteoplæg med en case om god klimakommunikation og påvirkningskampagner. Vi ser også på, hvordan du omsætter årsrapporten til mere forbrugerrettet klimakommunikation.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og der serveres kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Du får et eksemplar af Astrid Haugs bog “Klimakommunikation – fra greenwashing til bæredygtig forretning” som en del af kurset.
Kurser
Kursusstart: | |
Dato og sted: |
- DMJX, København
- DMJX, København
|
Undervisere: | Astrid Haug |
Kursustype: | Kursus |
ECTS point: | 0 |
Kursusnummer: | 2506242435 |
Pris: |
DKK 8.900,- Eks. Moms
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Undervisere på dette kursus
Astrid Haug
Har 20 års erfaring i at arbejde med strategisk kommunikation og samfundsforandringer. Astrid har udgivet seks bøger, er forperson i Unicef, digital viskvinde i ATV, underviser på Børsens bestyrelsesuddannelse på CBS samt bestyrelsesmedlem i bl.a. Re-Zip, Nørrebro Teater og Gubra, samt strategisk rådgiver i eget bureau gennem 10 år.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Pia Andersen
Kursuskoordinator (Kurser)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren