Kommunikationsplanlægning med målbar effekt
Kommunikationsplanlægning med målbar effekt
Du lærer at arbejde strategisk med kommunikationsplanlægning og opstille klare mål for, hvad du vil opnå med din indsats. Din underviser Jesper Andersen sørger for, at du efter kurset har en drejebog, der gør din kommunikationsplan til en succes.
Derfor skal du tage kurset
På mange arbejdspladser går man bare i gang med at kommunikere, når der opstår et behov.
Man vender sig mod de interne og eksterne kanaler, man har – intranettet, afdelingsmøder, sociale medier, nyhedsbreve – og så går man ellers i gang med at formidle.
Selv forretningskritiske kommunikationsopgaver, der handler om organisationsændringer, store kampagner, implementering af nye IT-systemer, kundeprogrammer og borgerrettede servicetiltag, bliver igangsat uden en egentlig kommunikationsplan.
Det er ikke hensigtsmæssigt.
Når du kommunikerer uden en plan, mangler du både overblik over de ressourcer, du har til rådighed, og den data, du har til rådighed, som kan hjælpe dig med at opnå størst mulig effekt.
Du har heller ikke en rød tråd tilbage til din organisations overordnede kommunikationsstrategi og derfor ikke mulighed for at sikre, at de aktiviteter, du planlægger, understøtter din organisations overordnede mål.
Kort sagt: Du kaster dartpile med bind for øjnene og håber på det bedste.
Med en godt tilrettelagt plan har du derimod fuldt overblik over ressourcer, målgrupper, de mest effektfulde budskaber, kanalvalg, mulige samarbejdspartnere og den optimale timing af din indsats.
Det lærer du på kurset
Du får overblik over, hvilke overvejelser du skal igennem for at lave en effektiv plan for din kommunikationsindsats.
På kurset gennemgår vi også grundlæggende effektmåling, så du kan opstille gode, relevante og realistiske mål for din kommunikation før din indsats – og evaluere efterfølgende.
Du får desuden en indføring i, hvordan du kan bruge kunstig intelligens til bl.a. research, analyse, budskabsudvikling og scenarieplanlægning.
De 4 vigtigste færdigheder, du lærer på kurset, er at
- lave en gennemarbejdet kommunikationsplan, der sikrer, at din indsats får reel effekt for din organisation
- udarbejde en skabelon, der gør det lettere for dig at træffe velovervejede til- og fravalg
- skabe det nødvendige engagement blandt dine interessenter
- forklare og argumentere for din kommunikationsplan over for ledelse og medarbejdere
Kurset er for dig
Kurset er for kommunikationsmedarbejdere eller projektledere, der har kommunikation som en del af deres ansvarsområde. Kort sagt alle, der har til opgave at planlægge og gennemføre kommunikationsindsatser i både små, store, offentlige og private organisationer.
Sådan foregår undervisningen
Kommunikationsplanen er omdrejningspunktet for hele kurset. Du og de øvrige kursister stiller hver med et konkret eksempel på en situation, der kræver en kommunikationsplan.
Det kan være en aktivitet, du ved, at du skal håndtere i tiden omkring eller efter kurset – eller en allerede gennemført aktivitet i din organisation, du bruger som case.
Af hensyn til den fælles læring skal du være parat til at dele din case med de øvrige kursister (alt på kurset foregår naturligvis i et fortroligt rum).
Undervisningen foregår som en blanding af oplæg, refleksion i grupper og plenumdiskussioner. Der vil være skriftligt hjemmearbejde og forberedelse mellem kursusdagene i oktober og november.
Eksamen
Kurset afsluttes med aflevering af en skriftlig eksamensopgave, som bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Du skal regne med en udgift på op til 1.000 kr. til faglitteratur.
Kurser
| Kursusstart: | |
| Dato og sted: |
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
|
| Eksamen: |
- Opgave aflevering
|
| Undervisere: | Jesper Andersen |
| Kursustype: | Diplom |
| ECTS point: | 5 |
| Kursusnummer: | 2610236004 |
| Pris: |
DKK 17.200,- Momsfritaget
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Niveau
Kurset er kompetencegivende på diplomniveau. Overblik over niveauerne i det danske uddannelsessystem
Omfang
Kurset har et omfang på 5 ECTS. Læs mere om ECTS
Adgangskrav
For at blive optaget på kurset skal du mindst have
- en relevant videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse eller en bacheloruddannelse
- minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Det betyder, at journalistik, kommunikation eller formidling har været en central del af dit arbejde i minimum 2 år efter endt uddannelse.
Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om realkompetencevurdering
Undervisere på dette kursus
Jesper Andersen
Kommunikationsrådgiver og underviser med speciale i effektmåling, kommunikationsstrategi og kunstig intelligens. Jesper har igennem 20 år både arbejdet på bureau og i kommunikationsstillinger i større virksomheder og organisationer som bl.a. VisitDenmark, Erhvervs- og Byggestyrelsen og NCC Danmark.
Jesper er fast underviser på Master- og MBA-uddannelserne på Quadriga University i Berlin og er desuden en hyppig gæsteunderviser på forskellige højere læreanstalter i Norden.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Ayoe Madsen
Kursuskoordinator (Diplom)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren