Skip to main content
Kursus – Kommunikation med retning

Kommunikation med retning

Kommunikation med retning

Du får metoder til at træffe klare valg og fravalg, der styrker din kommunikations gennemslagskraft. Din underviser Jeannette Refstrup sørger for, at dit arbejde bliver lettere efter kurset. Du får lettere ved at handle strategisk, prioritere opgaver og vælge de rette kanaler til din kommunikation.   

Derfor skal du tage kurset

Travlhed, fragmentering og uklare forventninger. Alle mulige chefer og kollegaer der vil alt muligt. Kommunikationstiltag, der peger i syv forskellige retninger.

Det er hverdagen for mange kommunikatører, der arbejder uden retning og rammesætning for deres kommunikationsarbejde.

Resultatet er ofte en oplevelse af manglende opbakning, fragmenterede og halvhjertede kommunikationsindsatser og generelt en følelse af utilstrækkelighed.

Det laver vi om på med dette kursus. Slut med kommunikation uden retning, som bliver tilfældig og ineffektiv.

På kurset lærer du at sætte en tydelig retning for den kommunikation, du arbejder med, uanset om det handler om større eller mindre projekter eller processer.

Du får metoder til at træffe klare valg og fravalg, der styrker din kommunikations gennemslagskraft, og du lærer at skabe en fælles forståelse og forankring i din organisation, så alle arbejder i samme retning.

Det lærer du

Du bliver i stand til at strukturere og prioritere dine opgaver ud fra en retning, du selv definerer – og oversætte den til konkrete kommunikationstiltag og udarbejde et solidt beslutningsgrundlag, der skaber kommunikation med en klar kurs. 

Du lærer at:

  • sætte retning i dine opgaver, projekter og processer
  • styrke dit fokus og gennemslagskraften i din kommunikation
  • prioritere opgaver og vælge de rette kanaler og platforme
  • skabe et professionelt afsæt med klarhed og handlekraft i din kommunikation. 

Kurset er for dig

Du er kommunikatør i en offentlig eller privat organisation, der driver kommunikationsopgaver og -projekter. Du vil gerne formulere en retning for alle de elementer, dit job indeholder, som du kan omsætte til handling og konkrete kommunikationstiltag.

Sådan foregår undervisningen

Kurset er involverende og praksisnært. Gennem undervisning og oplæg afprøver du i løbet af kurset værktøjer og metoder af på et kommunikationsprojekt, du arbejder på i dit job.  

Kurset er på to dage. Dag 1 sætter vi retningen, og på dag 2 sætter vi handling bag retningen. 

På dag 1 arbejder du med at formulere en klar retning for din kommunikation med afsæt i din egen opgave eller dit eget projekt. Du lærer at træffe klare valg og fravalg, arbejde systematisk med målgrupper og interessenter og får redskaber til at skabe et fælles afsæt i din organisation. Du går fra dagen med en første gennemarbejdet retning, du kan bruge med det samme.

På dag 2 omsætter du din retning til konkrete valg inden for fx indhold og kanaler samt prioritering af dine arbejdsopgaver. Efter dag to kan du omsætte retningen til konkrete handlinger, prioritere dine daglige opgaver med større faglig sikkerhed og bruge retningen som argument i dialoger og beslutninger. Du går fra dagen med værktøjer og indsigter, du kan bruge direkte i din hverdag – og med en kommunikation, der hænger tydeligere sammen.

Sted 

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S. 

Det indgår i prisen 

Frokost er inkluderet i prisen, og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag. 

Tid

Som udgangspunkt kører første kursusdag fra kl. 10-16 og de følgende kursusdage kører fra kl. 9-16. Vi tager forbehold for ændringer. Du får de præcise tider i en mail.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, København
- DMJX, København
Undervisere: Jeannette Refstrup
Kursustype: Kursus
ECTS point: 0
Kursusnummer: 2610242467
Pris: DKK 9.700,- Eks. Moms
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Undervisere på dette kursus

DMJX Gæsteunderviser - Jeannette Refstrup

Jeannette Refstrup

Jeannette er er en erfaren journalist med en Executive Master i Corporate Communication. Hun har været dagsbladsjournalist i 11 år og har siden 2009 været medindehaver af kommunikationsbureauet StrupStrup. Hun er også beskikket censor på diplomuddannelsen i Digital Konceptudvikling.

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt