Skip to main content
Indsigter: dit vigtigste kommunikationsværktøj

Indsigter: Dit vigtigste kommunikationsværktøj

Du lærer at arbejde med indsigter i din kreative kommunikation. Efter kurset kan du fange dine modtagere med relaterbare budskaber og få dem til at tænke: ”ja, det kender jeg godt!”.

Indsigter.

Mange faggrupper har for længst fået øjnene op for det vanvittigt effektive kommunikationsværktøj.

Kreative, designere, tekstforfattere, marketingfolk, adfærdsdesignere, komikere og selv politikere.

De bruger indsigter til at skabe en instant connection med deres modtagere.

Men hvad er indsigter egentlig? Hvorfor er de ifølge kreative i hele verden det vigtigste kommunikationsværktøj af dem alle? Hvordan bruger du dem selv i din kommunikation? Og hvordan pokker finder du dem?

Det lærer du på dette 3-dages kursus med den erfarne tekstforfatter og kreative direktør Thomas Fabricius. Han ved alt om indsigtskommunikation, og vil gerne lære dig at bruge værktøjet korrekt og effektivt.

Du er ikke dig, når du er sulten

Du har sikkert hørt ovenstående vending.

Det er den famøse Snickers-tagline.

Snickers har ramt hovedet på sømmet med en indsigt her. For hvem har ikke prøvet at blive et andet (læs: vrissent, konfliktoptrappende og absurd ynkeligt) menneske, når man har gået lidt for længe rundt i varmen med kæresten og ledt efter en autentisk udseende frokostrestaurant i Firenze?

Og det er lige præcis det, indsigter handler om. At finde det kendte, men ofte usagte hos dine brugere.

Det, som får dine modtagere til at tænke ”ja, det kender jeg godt!”.

Derfor skal du tage kurset

Det er vigtigt, at du bruger indsigter til at skabe relaterbare budskaber.

For rigtig meget af den kommunikation der bliver lavet i dag, bliver opfattet som ligegyldig spam og er forstyrrende for dem, der modtager det.

Det er uinteressant og uvedkommende for alle andre end dem, der har et produkt eller et budskab, de skal sælge.

Indsigter starter med din modtager – du skal forstå, hvorfor de gør eller tænker som de gør.

Med de rigtige indsigter kommer du ofte så langt ind i hovedet på din modtager (og dig selv), at du støder på ting, som de ikke engang selv er klar over, at de tænker eller gør – derinde, hvor sandheder og hemmeligheder lever dør om dør med relevans.

Og på den måde kan du fange dine brugere – fordi du har fået indsigt i deres måde at være og tænke på.

På kurset lærer du, at

  • forstå, hvad indsigter er, og hvordan du finder dem
  • skelne indsigter fra konstateringer
  • bruge indsigter til lettere at komme i gang med dine tekster og præsentationer
  • forstå, hvordan du bruger indsigter i mange forskellige former for kommunikation og produktudvikling – fra tekster og SoMe-posts til globale kampagner og spillefilm.

Og så kommer du til at opleve, at mange af de ting som du tror, du er den eneste, der gør eller tænker over – er noget vi alle sammen gør og tænker.

Selv de mærkeligste ting – bare vent og se!

Kurset er for dig

Du arbejder med kreativ kommunikation i en eller anden form. Måske skriver du nyhedsbreve, hjemmesidetekster, blogindlæg, artikler og opslag til SoMe.

Eller måske har du et mere overordnet strategisk ansvar, hvor du er med til at udforme kampagner og briefe bureauer.

Du er for eksempel:

  • Kommunikationsmedarbejder
  • AD’er eller tekstforfatter
  • Designer/adfærdsdesigner
  • Produktudvikler
  • Marketingmedarbejder
  • Redaktør
  • Journalist
  • Social Media Manager

Det betyder ikke noget, om du aldrig har hørt om indsigter før, eller om du arbejder med dem til dagligt. Du vil med garanti få noget brugbart med hjem – både i form af inspiration og nyttige værktøjer.

Sådan foregår undervisningen

Kurset varer 3 dage, fordelt på to moduler. Første modul varer 2 dage, og så skal du hjem og prøve dine nye færdigheder af inden sidste modul på 1 undervisningsdag.

Undervisningen veksler mellem inspiration og øvelser, hvor du selv får lov til at knække nogle kreative nødder – også på nogle af de opgaver og problemstillinger, du sidder med i dag.

Undervejs i kurset får du løbende feedback. Der er ingen særlige krav til niveau, men et højt fagligt engagement forventes.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Emdrupvej 72, 2400 København NV.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
Undervisere: Thomas Fabricius
Kursustype: Kursus
Kursusnummer: 2303242395
Pris: DKK 12.200,- Eks. Moms
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Undervisere på dette kursus

DMJX Gæsteunderviser - Thomas Fabricius

Thomas Fabricius

Uddannet tekstforfatter med 25 års erfaring fra en række danske- og internationale bureauer, heriblandt DDB, Grey, Bates og & Co. – 12 af årene som kreativ direktør. I 2019 besluttede Thomas sig for at gå freelance, blandt andet for at få tid til at undervise.

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt