Skip to main content
Gå i dialog og forny journalistikken

Gå i dialog og forny journalistikken

Nye erfaringer fra medierne viser, at en dialogbaseret tilgang til journalistikken skaber større engagement, bedre debat og loyale læsere. Det er til gavn for både brugerne, mediet og den demokratiske samtale. Annette Holm giver dig dugfrisk viden og værktøjer fra Constructive Institute til at forny journalistikken. 

Færre vil betale for den journalistik, vi laver, og annoncekronerne forsvinder fra mediernes budgetter. Nyhedsørkener breder sig både her og i resten af verden, og tilliden til medierne er under pres.  

Men midt i elendigheden er flere mediehuse og organisationer begyndt at lytte til borgerne for at lave journalistik, som borgerne oplever som relevant og væsentlig.

Derfor skal du tage kurset

På dette kursus lærer du, hvordan du kan lytte bedre og lade det være udgangspunktet for ambitiøs journalistik. Hvad enten din intention er at lave journalistik, der engagerer borgerne eller at få uenige parter til at høre, hvad hinanden siger for at blive bedre uenige. 

Vi får besøg af journalister fra danske og udenlandske medier, der med succes har inddraget lytterne i den redaktionelle proces – fx Fyns Stiftstidende, Zetland, P1, Aarhus Stiftstidende og TV2 Østjylland. 

Erfaringer viser, at brugerne kvitterer med ideer, kvalificeret debat og loyalitet. 

Det viser sig nemlig, at det åbner for helt nye vinkler og oversete historier, hvis journalister tør betragte alle dem uden for redaktionslokalerne som ressourcer og samarbejdspartnere – og ikke blot som kilder, cases og trolls i kommentarsporene.  

Kurset præsenterer konkrete metoder og praktiske værktøjer til at styrke dialogen mellem borger og journalist og går også skridtet videre og introducerer en ny metode udviklet på Constructive Institute til brobygning mellem stridende parter. 

Kurset er udviklet i et samarbejde mellem DMJX, Kaas og Mulvad og Constructive Institute. 

Kurset er for dig

Du søger efter konkrete metoder, inspiration og viden til arbejdet med brugerinddragelse og en konstruktiv tilgang til journalistik. Kurset er primært henvendt til dig, der arbejder som journalist eller redaktør med ansvar for lokalt, regionalt eller nationalt stof. 

Er du kommunikationsansat og arbejder med medlems- eller borgerkommunikation kan du også få stor gavn af metoderne.  

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, gæsteoplæg fra praktikere og øvelser.

Du vil stifte hands-on bekendtskab med koncepter og metoder fra den brugerinddragende og konstruktive journalistiks værktøjskasse. 

Dag 1

Hvad er dialogjournalistik, hvad kan vi få ud af at inddrage borgerne i den journalistiske proces? Hvad betyder det for borgerne at have en stemme, og hvad er journalistens rolle anno 2021?

Dag 2 

Metoder og træning i at inddrage borgere i forskellige dele af den journalistiske proces. Best practice fra danske og nordiske medier.

Dag 3

Introduktion til brobyggende debat og arbejde med debatcases.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Emdrupvej 72, 2400 København NV

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
Undervisere: Annette Holm
Kursustype: Kursus
Kursusnummer: 2204242363
Pris: DKK 11.100,- Eks. Moms
Moms

Prisen er ekskl. moms. Vær opmærksom på at formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Undervisere på dette kursus

Annette Holm

Annette Holm

Lektor på journalistuddannelsen på DMJX og fellow ved Constructive Institute. Annette har i flere år undervist i dialogbaseret journalistik og har lavet et udviklingsprojekt om borgerinddragende journalistik i samarbejde med P1.


 

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt