Fotograferende journalister - 5 fotodage i Hamborg

Vil du selv kunne tage billeder, der fungerer og styrker dine historier? Så tag med på 5 intense kursusdage i Hamborg. Her vil du blive så fortrolig med dit kamera, at det fremover bliver en naturlig del af dit arbejde med at dække historier.

Derfor skal du tage kurset
Journalister står ofte alene med en journalistisk opgave – uden en fotograf ved deres side. Dette kursus giver dig en grundig indføring i selv at tage billeder til din historie og samtidig få tekst og billeder til at komplementere hinanden, så elementerne bliver en samlet, journalistisk fortælling.

Det hele foregår over 5 dage i Hamborg, hvor du får masser af konkret fotografisk viden, visuel inspiration, krævende opgaver og selvfølgelig pulserende Hamborg lige uden for døren.

Afhængig af interesse kan dit fotografiske projekt blive en grydeklar fotojournalistisk historie eller et mere personligt projekt, som giver dit fotografi ny energi.

Kurset er både for begyndere og øvede.

Du lærer at:

(Begyndere)

  • kende dit kamera og dets teknik, så du kan lave de rette kameraindstillinger. Du får også indføring i at finde det gode lys, i enkel lyslægning og brugen af blitz.
  • forstå de grundlæggende ting omkring billedets sprog.
  • arbejde med fotogenrerne portræt og reportage.
  • bruge målrettet billedbehandling til at forbedre dine billeder.

(Øvede)

  • bruge kunstigt lys og bruge en eller flere blitz kreativt både på reportage og i portrætter.
  • se nye motivmuligheder og tænke fotos mere kreativt.
  • udnytte lyset til din fordel, herunder at fotografere i aften- eller morgenlys samt indendørs.
  • producere komplette, journalistiske fotoreportager.
  • skyde billeder i formatet RAW og få godt kendskab til billedbehandling med Adobe Photoshop Lightroom.

Kurset er for dig
Kurset er særligt udviklet til dig, der arbejder som journalist, journalistisk medarbejder eller kommunikatør, og har brug for selv at kunne tage gode billeder til dine historier eller projekter.

Undervisningen er tilrettelagt for både dig som begynder, der skal starte med kameraets grundindstillinger - og for dig, der er øvet, men kørt fast i de billedmæssige rutiner, og har lyst til at kaste dig ud i nye udfordringer.

Der er to undervisere med, så undervisningen bliver niveauinddelt.

Sådan foregår undervisningen
Kurset forløber over 5 dage i Hamborg. Der arbejdes primært praktisk med fokus på sammenhængen mellem teknik og billedfortælling, ide og udførsel.

Fotoopgaverne spænder bredt og følges op med grundig feedback.

Dagene er tæt besatte og afsluttes med gennemsyn af dagens billeder eller uformel, personlig instruktion i dit kameras mysterier på fortovscafeen eller hotelværelset.

Medbring kamera og bærbar computer eller tablet til billedredigering med Adobe Lightroom, samt eventuelt kameratilbehør.

Sted
Hamborg

Det indgår i prisen
Overnatning på hotel og morgenmad samt transport fra samlingssted (som bliver enten København eller Fredericia) er inkluderet i kursusprisen.

Du skal selv sørge for transport til samlingsstedet.

På kurset møder du

Gregers Kirdorf

Selvstændig fotograf. Arbejder freelance primært for uge- og fagblade samt for offentlige institutioner.

Jesper Voldgaard

Selvstændig fotojournalist. Ekstern underviser på fotojournalistuddannelsen ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Undervisningsform
Kurset er placeret i Hamborg for at give dig maksimale muligheder for at træne reportage- og portræt-fotos. Den livlige storbys mange særprægede og ofte alternative kvarterer byder på de bedste fotomuligheder. Her er flere kontraster og fotogene typer pr. kvadratkilometer end i nogen dansk by.

Hotellet vil være kursets base, hvor du får oplæg og instruktion, ligesom billedbehandling og fælles gennemsyn af fotos og efterkritik finder sted her. Der vil være god tid til at opsøge de spændende miljøer i byens centrum og løse de stillede opgaver.

Forudsætninger
Medbring dit kameraudstyr, stativ og bærbare computer.

Prisen omfatter
Undervisning, overnatning og delvis forplejning i kursusperioden. Du får morgenmad samt de fælles måltider, der kan placeres naturligt i forhold til programmet. Øvrig forplejning skal du selv betale.

Du skal selv arrangere og betale transport fra Danmark til kursusstedet.

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding.

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram