Farvel til tech-giganter? Find de rette alternativer til kommunikationsafdelingen
Farvel til tech-giganter? Find de rette alternativer til kommunikationsafdelingen
Få et strategisk overblik over gode alternativer og supplementer til amerikanske tech-giganter. Det styrker organisationens digitale suverænitet, bidrager til en stærk dansk og europæisk tech-sektor samt imødekommer den stigende kritik af tech-giganterne blandt borgere og kunder.
Efter kurset har du den nødvendige viden og indsigt til at vælge de platforme og værktøjer, der bedst matcher din organisations værdier og behov på kort og længere sigt.
Derfor skal du tage kurset
I dag er størstedelen af vores digitale værktøjer leveret af ganske få amerikanske tech-giganter. Det gælder hjemmeside, nyhedsbrev, sociale medier, billedredigering, chatbots, søgemaskiner, annoncering og en lang række andre digitale værktøjer.
Med øgede geopolitiske spændinger, voksende kritik af tech-selskabernes magt og skærpet fokus på data og regulering bliver spørgsmålet om digital suverænitet større dag for dag.
Dette kursus tager afsæt i kommunikationsafdelingens hverdag og de mange digitale tjenester, som ofte anvendes uden større refleksion over oprindelse, ejerskab og databehandling.
På kurset gennemgår vi en lang rækker alternativer, som er mere i overensstemmelse med danske og europæiske regler og værdier. Og du får inspiration til at udvikle jeres organisations principper og behov for, hvordan I kan foretage et skifte.
Den gode nyhed er, at det er muligt at skifte til andre platforme, der i højere grad overholder lokal lovgivning og har en mere værdibaseret tilgang til deres forretning.Derfor ser vi også på, hvordan man kan annoncere på en ansvarlig måde.
Øget digital suverænitet og ansvarlighed kan samtidig bidrage til:
- Øget troværdighed
- Større kreativ frihed
- Øget datasikkerhed
- Økonomiske besparelser på software
- Bedre imødekommelse af kunders forventninger til privacy
Det lærer du
Kurset giver dig et overblik over tech-giganters dominans og de udfordringer, den medfører. Du bliver samtidig klædt på til at vurdere forskellige valg af alternative platforme, der understøtter din organisation.
Du får blandt andet:
- Strategisk overblik over ansvarlige alternativer til amerikanske tech-giganter, der styrker organisationens digitale suverænitet.
- Viden og indsigt til at vælge platforme og værktøjer, der matcher organisationens værdier og behov på kort og lang sigt.
- Inspiration til udvikling af organisationens principper og behov for et skifte til mere værdibaserede og lovoverholdende digitale løsninger.
- Forståelse for geopolitiske og etiske udfordringer ved tech-giganternes dominans og værktøjer til at imødekomme kritik og regulering.
- Metoder til ansvarlig annoncering og kommunikation, der respekterer privacy og lokal lovgivning.
- Bedre forudsætninger for at træffe informerede beslutninger om software og hardware, der understøtter organisationens mål og værdier.
Efter kurset kan du kortlægge fordele og ulemper – og tage konkrete næste skridt til at arbejde mere ansvarligt og strategisk med alternative digitale platforme i din organisation.
Kurset er for dig
Kurset henvender sig til kommunikatører, formidlere og SoMe-redaktører i det offentlige, herunder kommuner, styrelser, uddannelsesinstitutioner, samt til organisationerog sektorer, hvor sikkerhed og datakontrol er afgørende.
Du har sikkert allerede overvejet, om tiden er inde til at mindske afhængigheden af de store tech-platforme og søger indsigt og konkrete alternativer, der kan styrke både omdømme og datakontrol for din organisation.
Sådan foregår undervisningen
Det bliver en intensiv dag med Astrid Haug som din underviser. Kurset veksler mellem oplæg, fælles reflektion og praksisnære øvelser og et gæsteoplæg fra en organisation, som er i fuld gang med den digitale løsrivelse.
Undervejs vil der være små øvelser, og du får hands-on erfaring med at finde konkrete alternativer samt skitsere en plan for din organisations eller kommunikationsafdelings vej mod større digitalt ejerskab.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.
Tid
Kl. 10-16
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og der serveres kaffe, kage og frugt i både formiddags- og eftermiddagspauserne.
Kurser
| Kursusstart: | |
| Dato og sted: |
- DMJX, København
|
| Undervisere: | Astrid Haug |
| Kursustype: | Kursus |
| ECTS point: | 0 |
| Kursusnummer: | 2603242452 |
| Pris: |
DKK 4.500,- Eks. Moms
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Undervisere på dette kursus
Astrid Haug
Har 20 års erfaring i at arbejde med strategisk kommunikation og samfundsforandringer. Astrid har udgivet seks bøger, er forperson i Unicef, digital viskvinde i ATV, underviser på Børsens bestyrelsesuddannelse på CBS samt bestyrelsesmedlem i bl.a. Re-Zip, Veras Vintage, Nørrebro Teater og Gubra, samt strategisk rådgiver i eget bureau gennem 10 år.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Pia Andersen
Kursuskoordinator (Kurser)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren