

Fagjournalistuddannelsen
Fagjournalistuddannelsen
Du har en faglighed. Hos os lærer du at formidle den professionelt og let forståeligt. Du får en journalistisk værktøjskasse, hvor du arbejder med interview, ideudvikling, research, formidling og meget mere.
Bliv fagjournalist på 2 år
Lær at formidle din faglige viden journalistisk. På Fagjournalistuddannelsen får du et sikkert greb om grundlæggende journalistiske redskaber, teorier og metoder.
Din faglige viden er ikke almen viden for andre. Men det kan den blive. På uddannelsen til fagjournalist lærer du at kombinere din faglighed med journalistisk formidling. Du vil både komme til at arbejde med emner, der ligger inden for og uden for din egen faglighed.
Fagjournaliststuderende har meget forskellige baggrunde. Vores studerende er for eksempel biologer, lærere, skuespillere, politibetjente, jurister, økonomer, læger, pædagoger, lærere, socialrådgivere og alt mulig andet.
Uddannelsen som fagjournalist er en 2-årig diplomuddannelse på deltid. Uddannelsen udbydes én gang årligt med studiestart i slutningen af august.
På uddannelsen lærer du at:
- håndtere den journalistiske arbejdsproces – bl.a. at idéudvikle, researche, vinkle, interviewe og formidle til forskellige målgrupper
- producere journalistik til forskellige medieplatforme
- formidle bedre – og spotte dårlig formidling
- inddrage og forstå mediebrugerne og deres behov
- forstå relevant mediejura.
Hvad laver fagjournalister?
Fagjournalister bruger uddannelsen til mange forskellige formål. Tidligere studerende arbejder blandt andet som
- journalister
- freelancere
- kommunikationsmedarbejdere
De arbejder også med nye formidlingsopgaver på deres arbejdsplads.
En fagjournalistuddannelse kan være en god investering for din arbejdsgiver. Du får nye kompetencer, som sætter dig i stand til at løse nye opgaver og udvikle nye forretningsområder. Du kan desuden blive medlem af Dansk Journalistforbund og få et pressekort.

Hvor og hvordan foregår undervisningen?
Den fysiske undervisning foregår på seminarer cirka en gang om måneden. Seminarerne varer to eller tre hele dage og strækker sig som regel ind over en weekend, så der er undervisning en lørdag eller en søndag. Desuden er der løbende opgaver mellem seminarerne.
Undervisningen består blandt andet af oplæg, øvelser og diskussioner og gruppearbejde. Feedback, coaching og aktiv deltagelse har en høj prioritet.
Størstedelen af undervisningen foregår i København, men der er 3-4 seminarer i Århus. Du skal selv sørge for overnatning og forplejning.
Mere info
Info om priser, informationsmøder, ansøgningsfrister mv. findes her.
Kurser
Kursusstart: | |
Dato og sted: |
|
Kursustype: | Diplom |
ECTS point: | 0 |
Kursusnummer: | 2508332500 |
Pris: |
DKK 120.200,- Momsfritaget
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Undervisere på fagjournalistuddannelsen

Ida Mølgaard Gundersen
Faglig koordinater og underviser på diplomuddannelsen i fagjournalistik. Ida er uddannet journalist og har en kærlighed til skriftlig formidling inden for den fortællende genre. Ida skriver artikler og bøger inden for temaerne historie, videnskab og eksistens.

Helge Kvam
Journalist og underviser. Underviser primært på diplomuddannelsen i fagjournalistik. Helge er uddannet journalist og har en professionel baggrund fra blandt andet regionale dagblade og som pressechef i Røde Kors i Danmark.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Merete Ladefoged Breilev
Kursuskoordinator