Entreprenør-forløb: fra ide til forretning

Har du et koncept, en idé, en iværksættervirksomhed eller noget tredje, men mangler redskaberne til at tage det til det næste niveau? Så skal du deltage i Danmarks Medie- og Journalisthøjskole entreprenør-forløb. På forløbet kommer du med den gode idé og i løbet af fem måneder klædes du på til at skabe en forretning. Forløbet består af 7 workshop-dage, events og netværksarrangementer.

      

Ansøgningsfrist den 10. november 2019.

Derfor skal du tage dette forløb
Forløbet giver dig en unik mulighed for at komme ud af startboksen og få kvalifikationer inden for entreprenørskab. Du får adgang til branchens specialister, investorer samt tidligere og nuværende entreprenører. Vi henter de bedste folk ind til at hjælpe dig og dit projekt. Samtidig har du mulighed for at byde ind med idéer og være med til at forme forløbet, så du får det bedst mulige resultat.
Du får inspiration og teori, men vigtigst af alt får du praktisk viden. Alt sammen med udgangspunkt i den idé og forretning, som du kommer med. Du får også et netværk af andre entreprenører, og muligheden for at sætte et stærkt team, der kan være med til at udvikle dit projekt. 

På forløbet får du

  • Redskaber til at arbejde med innovation, strategi, forretningsudvikling og salg
  • Sparring på din ide, din forretning og eksekveringen af den
  • Netværk med ligesindede
  • Inspiration fra andre iværksættere, eksperter og praktikere
  • Konkret  viden om netværksskabelse og strategiske partnerskaber
  • Læring i budgetlægning, fundraising og finansiering
  • Vækststrategi og skalering af forretningen inkl.  pitch og branding
  • VIP adgang til netværksarrangementer hvor folk fra branchen kommer og taler om højaktuelle emner som, strategiske partnerskaber, fundraising, brancheskift, AI, robotjournalistik mm. 
  • Mulighed for at søge legat a kr. 10.000 til at udfolde din forretningside
  • Blandt deltagerne udvælges 1 stk. studieophold a 1 uge i udlandet

Kurset er for dig
Kurset for dig, der arbejder som grafiker, fotograf, journalist, tv-tilrettelægger og kommunikatør mm. Du kan være nyuddannet eller have mange års erfaring. Det vigtigste er, at du vil udvikle din virksomhed sammen med andre; enten ved at ansætte eller søge strategiske partnerskaber. Du skal være ambitiøs og klar til at bidrage aktivt til både egen og andres udvikling under hele forløbet.

Derudover forventer vi:

  • At du enten er selvstændig med CVR-nummer eller i arbejde med produktudvikling / innovation i en virksomhed
  • Er uddannet til eller arbejder med kommunikation, journalistik, grafisk arbejde, visuel kommunikation, fotografi, tv-tilrettelæggelse, medieproduktion m.fl.
  • Vil udvikle din virksomhed sammen med andre, enten ved at ansætte eller søge strategiske partnerskaber.
  • Er ambitiøs og klar til at bidrage aktivt til både egen og andres udvikling på alle 7 workshop-dage.

Sådan foregår undervisningen
Forløbet bliver et mix af oplæg fra branchen og intensive workshop-dage med nogle af Danmarks sejeste iværksættere og forretningsudviklere indenfor mediebranchen. Udover at få inspiration, praktisk viden og teori til opbygning af din virksomhed, skaber forløbet et netværk med andre nye virksomheder.
Læring i forløbet opstår både i de intensive workshop-dage og perioderne indimellem, hvor teori og inspiration tilpasses den konkrete udvikling af din forretning, og du mødes med dine medkursister. 
Forløbet afsluttes med en pitch-dag for potentielle investorer og eksperter.

På kurset møder du også oplægstalere. Søren Nielsen (founder Ernit), Mette Rosendahl (udviklingschef v. Mediehuset Teknologi), Trine Nebel (retorisk ekspert DMJX), Le Gammeltoft (founder og CEO Heartbeats.dk), Søren Rud (founder og partner, Life Exhibitons) m.fl.

Vigtige datoer:
2019
Den 19. november. Intromøde. (Kun om eftermiddagen)
Den 27. og 28. november. Kick-off workshop om forretningsmodeller og markedsforståelse.
2020
Den 8. januar. Produktudvikling og partnerskaber.
Den 5. februar. Go-to-market, strategi og salg.
Den 4. marts. Branding og perfekt pitch.
Den 1. april. Fundraising og finansiering
Den 29 april. Her ligger din fremtid - afsluttende pitch.

Sådan søger du om plads:
Brug tilmeldingsformularen til at søge. På side 3 kommer du til et fritekst-felt, hvor du indsætter link til din video. Din video skal maksimalt vare tre minutter og indeholde:

  • hvem er du
  • hvad er dit nuværende virksomhed/job
  • formål med deltagelse / ide / ambition

Du er velkommen til at bruge Vimeo, Youtube eller andre tjenester, lægge den i dropbox mm., så længe vi kan få adgang til din video via en url.

Ansøgningsfrist den 10. november 2019.
Vi optager 20-40 kursister på forløbet. Vi modtager løbende ansøgninger og forbeholder os ret til at udvælge og afvise ansøgere.

Om forløbet
Entreprenør-forløbet: fra ide til forretning er et forretningsudviklingsforløb, hvor du kommer med den gode idé og i løbet af fem måneder klædes du på til at skabe en forretning. Entreprenør-forløbet har stor bevågenhed i branchen, og der er stor vilje og opbakning til at få forløbet kickstartet. Som første årgang på forløbet får du mulighed for at påvirke forløb og indhold for fremtidens entreprenører.

*Finansieringsmuligheder for selvstændige kan ske via individuel ansøgning til fx:
https://journalistforbundet.dk/rettighedsmidler

 

 

På kurset møder du

Janne Aagaard

Journalist og mentor samt forsker i fremtidens journalistuddannelse. Underviser i entreprenørskab og medieinnovation på IT-universitet, diplomuddannelsen hos IBA og kurser på DMJX. Prisbelønnet redaktør (Anders Bording-prisen), medstifter af Danmarks eneste ledelsespris for redaktører. Domæneekspert for InnoFounder-uddannelsen. LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/janneaagaard

Kirsten Bonde Sørensen

Uddannet grafisk designer og forsker, Ph.D. i strategisk design. Docent i kreativitet på DMJX. Fokus på design og hvordan man inddrager designtænkning strategisk i forretningsudvikling, karriereudvikling og entrepreneurskab. Rådgiver, facilitator og foredragsholder i ind- og udland bl.a. på Parsons MA for Global Executives, Denmarks European Office i Bruxelles og iværksætterforløb på Spinderihallerne, Vejle.

Lars K. Jensen

Lars K Jensen er digital produktchef hos Willmore og arbejder med at rådgive medier og virksomheder i digital udvikling og brugerforståelse. Han har beskæftiget sig med digitale medier i mere end 10 år, blandt andet som leder af Ekstra Bladets redaktionelle udviklingsteam og blogger for Journalisten. Han udgiver også opsamlingen Digital Ugerevy.(Foto: Ernst Poulsen)

Michael Radmer Johannisson

Cand.soc og seniorrådgiver i Seismonaut. Har de seneste 15 år beskæftiget sig med den kreative sektor og har været involveret i udviklingen og gennemførsel af netværksbaserede forretningsudviklingsforløb for bl.a. Nationalmuseet, Interactive Denmark, KODA, Aarhus2017. Rådgivet både iværksættere, virksomheder og organisationer. LinkedIn: www.linkedin.com/in/michael-radmer-johannisson

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for afmelding.

Virksomhedskursus?

Er i flere medarbejdere i virksomheden, der ønsker at deltage på samme kursus? Så kan vi lave et kursus specielt til jer. De fleste af vores kurser kan skræddersys, så de tager udgangspunkt i jeres virksomheds behov. Kontakt os og hør nærmere om mulighederne.

Kontakt os

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram