Diplom Digital Journalistik

Diplomuddannelse i Digital Journalistik

Digital Journalistik

Afgangsprojekt - Digital Journalistik

Du afslutter diplomuddannelsen i Digital Journalistik - herunder uddannelsesretning i Social Media Management – med et skriftligt afgangsprojekt og en mundtlig eksamen.

Formål, indhold og omfang

I afgangsprojektet får du mulighed for arbejde i dybden med et afgrænset emne indenfor digital journalistik.

Afgangsprojektet tager udgangspunkt i en relevant problemstilling eller udfordring hentet i din egen virksomhed eller organisation. Formålet er at du gennem analyser og anvendelse af de metoder og teorier, du har tilegnet dig i løbet af uddannelsen, finder frem til den gennemarbejdede og rigtige løsning.

Afgangsprojektet består af en projektrapport og en mundtlig eksamen.

Projektrapporten har tre dele:

  • Produktdelen – kan fx være en en webfortælling, et digitalt koncept, en digital strategi eller plan for anvendelsen af sociale medier
  • Analyserapporten – indeholder de analyser og undersøgelser, du har udført for at komme frem til løsningen på en given udfordring
  • Refleksionsrapporten – indeholder dine faglige og læringsmæssige refleksioner i forbindelse med arbejdet.

Det vejledende omfang af afgangsprojektet er 25-30 sider eller tilsvarende.

To studerende - og max to studerende - kan arbejde sammen om et afgangsprojekt.

Vejleder

I forbindelse med afgangsprojektet har du ret til individuel, faglig vejledning i et omfang af 11 timer (de kan foregå som møde, telefonsamtale, mail og/eller gennemlæsning af din tekst). Du får tildelt en vejleder på baggrund af dit emne. Du er velkommen til selv at foreslå en vejleder, hvis du har et ønske om en bestemt. Du kan vælge blandt underviserne fra din uddannelse.

Tilmelding

Du kan tidligst tilmelde dig afgangsprojektet samtidig med, at du tilmelder dig det sidste valgfrie modul (max 5 ECTS-point). Afgangsprojektet kan ikke bedømmes før det sidste modul er bestået.

Tilmeldingsfrist til afgangsprojektet: 

  • Forårssemester: 1. december
  • Efterårssemester: 1. juni

Projektperioden starter 1. januar (forårssemestret) og 1. august (efterårssemestret).

Afleveringsfrist for godkendt emne:

  • Forårssemester: 1. mandag i februar
  • Efterårssemester: 1. mandag i september

Afleveringsfrist for afgangsprojekt:

  • Forårssemester: i uge 20, dato bliver oplyst i optagelsesbrevet
  • Efterårssemester: i uge 49, dato bliver oplyst i optagelsesbrevet

Eksamen

Afgangsprojektet afsluttes med en mundtlig eksamen. 

Der afsættes 45 minutter pr. eksamination (inkl. votering). Der gives en samlet karakter for afgangsprojektet.

Afgangsprojektet bedømmes med ekstern censur efter 7-trins-skalaen. 

Tidspunkt for eksamen: 

  • Forårssemester: I løbet af juni måned
  • Efterårssemester: I løbet af januar måned

Information

Varighed: Ca. 2 år på deltid. Færdiggøres inden for 6 år.
ECTS point: 60
Studiested: Aarhus eller København
Studiekoordinator Ayoe Madsen

Spørgsmål?

Afgangsprojekt