Det ultimative videokursus

Er dine ambitioner for video højere end de hurtige produktioner på mobilen? Vil du lave videoer, der fanger, fastholder og ser professionelle ud? Dette kursus tager dig med hele vejen rundt om god storytelling og videoproduktion med DSLR/DSLM-kamera.

Derfor skal du tage kurset
Video spiller en stadig større rolle i danskernes online-vaner, både når det gælder nyheder, underholdning, sociale medier, kommunikation og marketing.

Efterspørgslen vokser efter de længere og mere velproducerede digital first-formater med den visuelle storytelling i centrum. Naturligt nok, for velproduceret og velfortalt videoindhold fastholder seerne bedre, skaber dybere engagement og signalerer kvalitet.

På kurset lærer du, hvordan du hæver produktionsniveauet, så det nærmer sig et filmisk udtryk og du kommer omkring alle aspekter omkring god video-storytelling. Du bliver klædt på med eksempler, indsigt, principper og inspiration - og du kommer til at lave en masse videoproduktion selv.

Du lærer at:

  • overskue, forstå og bruge digital first-videoformater.
     
  • forstå og arbejde med principperne bag god video-storytelling.
     
  • arbejde med manus, storyboard og skudplan.
     
  • bruge forskellige optageteknikker til billeder og lyd.
     
  • arbejde med redigeringsteknik og forstå principperne bag.
     
  • bruge postproduktion – herunder lyd- og billedbehandling - til at hæve produktionsniveauet.

Kurset er for dig
Kurset er særligt udviklet til dig, der arbejder som journalist, kommunikatør, tv-klipper, -fotograf eller -tilrettelægger, og som ønsker at producere velfortalte digital first videohistorier.

Kurset er både for begyndere og øvede. Undervisning, sparring og feedback differentieres efter niveau. Er du begynder, får du mulighed for at sætte dig ind i grundlæggende kamerateknik, lyd og lys inden kursusstart gennem et online-materiale.

Sådan foregår undervisningen
Kurset består af tre seminarer. Undervisningen er primært produktionsorienteret, krydret med inspirerende oplæg, sparring og feedback. Du skal arbejde med egne videofortællinger, med udgangspunkt i din arbejdsvirkelighed, som eventuelt kan bruges bagefter.

Medbring eget DSLR/DSLM-kamera og eventuelt ekstra lydudstyr og stativ. Computere med Final Cut Pro og Adobe Premiere Pro er til rådighed på kurset, men du kan også medbringe din egen redigeringscomputer med disse programmer.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Emdrupvej 72
2400 Kbh. NV

Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

 

På kurset møder du

Henrik Kastenskov

Fotojournalist, fast underviser i webdok på DMJX og co-founder af Bombay Flying Club. Har flere prisvindende webdoks bag sig. Tidligere medlem i multimedie jury ved World Press Photo.

Poul Madsen

Fotojournalist, videoproducer og underviser i visual storytelling over det meste af verden samt co-founder af Bombay Flying Club. Har vundet 6 priser i Årets pressefoto og har flere prisvindende webdokumentarer bag sig.

Virksomhedskursus?

Er i flere medarbejdere i virksomheden, der ønsker at deltage på samme kursus? Så kan vi lave et kursus specielt til jer. De fleste af vores kurser kan skræddersys, så de tager udgangspunkt i jeres virksomheds behov. Kontakt os og hør nærmere om mulighederne.

Kontakt os

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram