

Design en problemløsende kampagne
Design en problemløsende kampagne
Du lærer at udvikle kommunikationskampagner, der har et socialt og adfærdsændrende sigte. Din underviser Dorte Schiøler sørger for, at du efter kurset selv kan tilrettelægge problemløsende kampagner – eller trygt indtage rollen som rådgiver eller samarbejdspartner med et bureau i kampagnearbejdet.
Derfor skal du tage kurset
Det er en kompleks kommunikationsopgave at lave kampagner, der skal få samfundsborgere til at forstå, mene og handle på nye måder.
Selv garvede kampagnemedarbejdere går til opgaven med en vis bæven, for hvordan laver du en kampagne, der rammer plet? Og som samtidig får en positiv modtagelsen i offentligheden og af fagfæller?
Og ikke mindst – hvordan sikrer du, at din kampagne rent faktisk har en effekt og resulterer i en mærkbar og målbar adfærdsændring?
Det lærer du på dette kursus, hvor din underviser Dorte Schiøler sørger for, at dine kampagner fremover får mest muligt gennemslag.
Dorte er forfatter til bogen ”Problemløsende kampagner – når kommunikation flytter viden, holdninger og handlinger” og ekspert inden for adfærdsændrende kampagnearbejde.
Hun lærer dig best practise inden for kampagneplanlægning og sørger for, at du fremover har redskaberne til at skabe gennemtænkte og helhedsorienterede kampagner.
Det lærer du på kurset
En vellykket problemløsende kampagne bygger på et solidt forarbejde, hvor du laver systematiske analyser af problemstillinger og målgrupper og trækker på teoretisk viden om motivation og forandringsprocesser.
Din forberedende analyse omsætter du efterfølgende til en samlet strategi, der giver retning for din kampagnes budskaber, virkemidler, medier og kontaktformer. Alt dette lærer du meget mere om på kurset.
På kurset lærer du kort sagt at:
- udpege konkrete kommunikationsmål for en kampagne
- differentiere og afgrænse målgrupper
- anvende teorier om forandringsprocesser og overtalelsesstrategier
- forstå målgrupper via research og undersøgelser
- udforme budskaber og kampagnekoncepter
- udvælge medier og kontaktpunkter
- styre budget, tid og planer
- evaluere din kampagnes effekt.
Kurset er for dig
Kurset er for dig, der planlægger og udvikler kommunikation og kampagner, der er henvendt til brede befolkningsgrupper, og som har til formål at løse samfundsproblemer gennem ændring af målgruppers adfærd, viden og holdninger.
Du arbejder nok i en statslig eller kommunal organisation eller i en medlemsorganisation som fx en fagforening, en NGO eller interesseorganisation.
Du kan også være rådgiver på et kommunikations- eller reklamebureau.
Din stillingsbetegnelse er sandsynligvis kommunikationsmedarbejder, kommunikationsrådgiver, eventansvarlig, kampagnemedarbejder, marketingkoordinator eller lign.
Sådan foregår undervisningen
På kurset får du en indføring i det teoretiske fundament for planlægningen af problemløsende kampagner.
Efterfølgende relaterer vi de teoretiske pointer til kampagnecases fra din egen organisation.
Du medbringer selv en eller flere kampagnecases, som du har arbejdet med – eller måske blot har iagttaget.
Kursets mål er at give dig mulighed for at gennemtænke, perspektivere og udfordre din organisations kampagnepraksis.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.
Tid
Som udgangspunkt kører første kursusdag fra kl. 10-16 og de følgende kursusdage kører fra kl. 9-16. Vi tager forbehold for ændringer. Du får de præcise tider i en mail.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Du får også dit eget eksemplar af bogen ”Problemløsende kampagner” på første kursusdag.
Kurser
Kursusstart: | |
Dato og sted: |
- DMJX, København
- DMJX, København
|
Undervisere: | Dorte Schiøler |
Kursustype: | Kursus |
ECTS point: | 0 |
Kursusnummer: | 2511242406 |
Pris: |
DKK 8.900,- Eks. Moms
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Undervisere på dette kursus

Dorte Schiøler
Dorte Schiøler er lektor, forfatter og cand.comm. Hun har 20 års praktisk erfaring og 10 års undervisningserfaring med kampagneplanlægning af problemløsende kampagner. Dorte har i sit praktiske virke arbejdet i Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Københavns Kommune, Videncenter for Arbejdsmiljø og på kommunikationsbureauet Operate – og har både bestilt, planlagt, udviklet og vurderet et hav af problemløsende kampagner. Dorte er lektor på DMJX og underviser på professionsbacheloruddannelsen Kommunikation, hvor hun står for forløbet om kampagneplanlægning og evaluering.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Stine Amstrup Borch
Kursuskoordinator (Kurser)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren