

Contentstrategi: sådan gør du
Contentstrategi: sådan gør du
Du får styr på din contentproduktion og lærer at arbejde planlagt med dit indhold fra uge til uge. Din underviser Josephine Ludvigsen sørger for, at du efter kurset arbejder i et strategisk funderet workflow, der passer til din hverdag – så du får mere luft til at skabe relevant indhold.
Derfor skal du tage kurset
Har du styr på din contentstrategi? Hvis du trækker lidt på det, så læs videre…
Det her kursus er til dig, der ønsker en systematisk og enkel tilgang til contentproduktion. Derfor er fokus at få skabt en strategisk retning for dit indhold på tværs af digitale kanaler, og derefter at give dig nogle værktøjer til at skabe rammer, som er optimale at arbejde i.
På den måde får du både skærpet retningen for dit indhold, dine muligheder for at følge den og samtidig skabe relevant indhold: Et fast workflow giver luft og frihed til skabe endnu mere relevant content.
Det er frustrerende for enhver kommunikationsblæksprutte, når den strategiske retning mangler, er uklar eller kun delvist defineret, for det går ud over indholdet (og dig).
Det kan vi gøre noget ved!
Vi får skabt et strategisk formål med jeres content, defineret contentemner, der kan udfolde alle de gode budskaber og et workflow, som giver dig mulighed for at lykkes. Det hele bliver serveret på en måde, der er tilpasset din virkelighed i kommunikationsbranchen.
Du skal nemlig kunne bruge det hele fra det øjeblik, du vender tilbage til kontoret.
På kurset lærer du at
- definere et strategisk formål med dit indholdsarbejde
- udvikle relevante contentemner på baggrund af dit strategiske formål
- planlægge contentproduktion, så du får mere tid til at udvikle relevant content
- sætte en retning og skabe nogle rammer, der gør det nemmere og sjovere at arbejde med content til digitale og sociale medier. Work smarter, not h… du ved!
Kurset er for dig
Du arbejder med kommunikation, sociale medier og producerer sikkert indhold til flere forskellige kanaler, fx hjemmesider, nyhedsbrev, sociale medier eller intranet. Det kan være opslag på sociale medier, indhold til nyhedsbrev eller artikler til hjemmesiden.
Du producerer meget indhold og har brug for at kunne planlægge og producere det på en enkel og smart måde, der virker og samtidig skærper kvaliteten.
Måske er du ene kommunikationsblæksprutte i en mindre organisation, eller du har ansvar for indholdsproduktionen i en større organisation med mange stakeholders. Du mangler en klar retning med dit indhold og nogle rammer, som giver dig systematik mere end den ad hoc-tilgang, du sidder i netop nu.
Kurset forudsætter, at du har erfaring med kommunikation, contentproduktion og sociale medier, men savner nogle bedre workflows, der gør produktionen effektiv uden at gå ned på det kreative.
Sådan foregår undervisningen
Kurset består af underviseroplæg og workshop, hvor du skal i sving. Du skal tilpasse undervisningens indhold til din hverdag, så du kan anvende det, når du kommer tilbage på din pind.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Helsingforsgade 6A-D, 8200 Aarhus N.
Tid
Klokken 10-16.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.
Bemærk
Kurset her er et selvstændigt kursus, der samtidig er en del af et længere firedageskursus med titlen ”Kommunikatørens 4 vigtigste værktøjer lige nu”. Hvis du ønsker at tilmelde dig kurset på fire dage, finder du det her:
https://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse/kommunikatoerens-4-vigtigste-vaerktoejer-lige-nu
Kurser
Kursusstart: | |
Dato og sted: |
- DMJX, Aarhus
|
Undervisere: | Josephine Ludvigsen |
Kursustype: | Kursus |
ECTS point: | 0 |
Kursusnummer: | 2511142417 |
Pris: |
DKK 4.500,- Eks. Moms
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Undervisere på dette kursus

Josephine Ludvigsen
Som specialist i sociale og digitale medier med mere end 12 år i reklamebranchen har Josephine erfaring med at udvikle og orkestrere indholdsproduktion for nærmest alle typer af virksomheder.
Den erfaring vil hun give videre til dig gennem praktiske metoder og værktøjer, som du kan tage direkte med hjem og bruge til at gøre din hverdag som indholdsansvarlig nemmere – og også gerne lidt sjovere.
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Pia Andersen
Kursuskoordinator (Kurser)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren