Skip to main content
Kursus – Bliv en endnu bedre podcastvært

Bliv en endnu bedre podcastvært

På kurset fordyber du dig i din egen værtsfaglighed og lærer at identificere dine styrker og svagheder. Din underviser Karen Straarup sørger for, at du efter kurset aktivt bruger dine særpræg til at blive en (endnu mere) autentisk og personlig radio- og podcastvært.

Derfor skal du tage kurset

Tiden hvor værter skrællet for personlighed læser generiske tekster op i radioen er for længst forbi.

Vi lever i en tid, hvor den personlige vært bliver hyldet.

Og vi lever i en tid, hvor radio- og podcastværter skal facilitere et selskab, som lytterne har lyst til at være en del af.

Lytterne skal kunne mærke værten.

Til trods for de stigende forventninger til værtens gennemtrængende personlighed er værtsrollen som selvstændig disciplin voldsomt undervurderet i branchen.

Der er sjældent mulighed for feedback og fokus på udvikling af selve værtsfagligheden.

Det er et problem – for det er svært at udvikle sig selv som radio- og podcastvært.

Og hvis du ikke udvikler dig som vært, er der stor chance for, at du mister motivationen og bliver træt af at høre din egen stemme.

Det vil vi gerne lave om på med det her kursus.

Her får du mulighed for at være i et rum, hvor du har plads til at fordybe dig og arbejde med dine styrker og svagheder som radio- og podcastvært.

Du bliver skarpere i din værtsprofil

Evnen til at identificere dine egne styrker og svagheder som vært er enormt vigtig.

Alle værter har dem nemlig – altså styrkerne og svaghederne.

Det handler om at være bevidst om dem og bruge dem aktivt til at fremhæve din egen x-faktor, så du kan være personlig på en autentisk og overbevisende facon.

Du skal dyrke det, som kun du kan tilføre til det program, du laver.

Gå din egen vej, og kultivér dit særpræg – kun på den måde kan du tryllebinde dine lyttere.

På kurset lærer du at

  • identificere, forstå og dyrke dine personlige styrker og svagheder
  • forstå, hvad det vil sige at være en personlig radio og -podcastvært
  • skrive bedre speaks og arbejde aktivt med at skabe billeder i dine lytteres hoveder
  • finde din egen grænse og forstå forskellen mellem en personlig vs. privat vært
  • tage dit værtskab alvorligt på en ny måde og prioritere det som den selvstændige faglighed, det er.

Kurset er for dig

Du arbejder som podcast- eller radiovært og leder efter et safe space for kendte, velformulerede radiopersonligheder med sprøde stemmer og store egoer.

Ej, spøg til side.

Vi ved, at der bliver krævet meget af dig som vært, og vi vil gerne skabe rammerne for, at du kan tale om og arbejde med din værtsrolle sammen med ligesindede.

Efter kurset vil du opleve et motivationsboost og en øget lyst til at arbejde med din værtspersonlighed.

Du må også gerne være ny i værtsrollen – så vil du helt sikkert vende hjem med en masse brugbare værktøjer. Men kurset er ikke for dig, der leder efter vejrtrækningsøvelser og stemmetræning.

Sådan foregår undervisningen

Kurset består af øvelser, feedback, refleksioner og samtaler. Vi finder frem til hvornår og hvordan man er en god podcastvært – og vi hører eksempler på utroværdige, kedelige og uinvesterede værter. 

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Emdrupvej 72, 2400 København NV.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, København
- DMJX, København
Undervisere: Karen Straarup
Kursustype: Kursus
Kursusnummer: 2303242397
Pris: DKK 8.200,- Eks. Moms
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Undervisere på dette kursus

Gæsteunderviser – Karen Straarup

Karen Straarup

Karen har lavet radio i 10 år og podcast siden 2015. Hun har været vært, tilrettelægger, klipper, lyddesigner og redaktør og kender alle nuancer af den kreative proces. I sin tid på P3 Podcast (2018-2022) har hun udviklet og været redaktør på flere prisvindende og anmelderroste produktioner som Den nye stil, Hvem er… og Hjerteflimmer for voksne. 

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt