Skip to main content
Kursus – Bliv en endnu bedre podcastvært

Bliv en bedre podcastvært - For begyndere

På dette begynderkursus fordyber du dig i din egen værtsfaglighed og lærer at identificere dine styrker og svagheder. Din underviser Karen Straarup sørger for, at du efter kurset bruger dine særpræg til at udvikle dig til en autentisk og personlig radio- og podcastvært.

Derfor skal du tage kurset

I en presset mediebranche er der sjældent tid til at dykke ned i værtsskabet. 

Mange værter ender derfor som galionsfigurer, fordi der ikke har været fokus på at skabe rammer, tid eller plads i den kreative proces frem til deadline, der sikrer en tilfredsstillende værtspræstation. 

Det er sidste led i processen – og alt for ofte undervurderet.

På dette kursus får du som vært øget bevidsthed og en opgraderet værktøjskasse omkring værtsskabet, så du bedre kan indrette din arbejdsdag – måske endda kræve en smule mere plads til at tage værtshatten på inden et interview eller en liveoptagelse.

Det lærer du på kurset

På kurset lærer, du hvad det vil sige at være en bevidst og dygtig radio- eller podcastvært med alt hvad det indebærer af teknikker og metoder til at få det bedste af din personlighed i spil (i veldoseret form) i din værtsrolle. Derudover lærer du at: 

  • modtage og give konstruktiv feedback på din egen og andres værtspræstationer 
  • skrive og indtales speaks med autencitet og indlevelse
  • slippe lidt af kontrollen og skabe uforudsigelige øjeblikke
  • give dit podcastkonceptet et servicetjek, så der er styr på fundamentet for det gode værtsskab.

Kurset er for dig

Du er journalist eller kommunikatører, og du er vært på en podcast eller et radioprogram. Det kan være alt fra public service-indhold til kommunikation eller kommercielle podcasts med sponsoreret indhold. 

Du er relativt uerfaren i rollen, men har erfaring nok til at vide, at du gerne vil have sparring og feedback på dit arbejde. 

Måske er du en enmandshær, der skaber din podcast alene og savner en redaktør til at give input og inspiration. 

Eller måske kæmper du med at træde 100% ind i rollen og trænger til et kærligt skub – så du ender med at elske at være på og høre din egen stemme.

Hvis du allerede er en forholdsvis erfaren vært, anbefaler vi i stedet kurset Bliv en bedre podcastvært - Masterclass.

Sådan foregår undervisningen

Kurset veksler mellem øvelser, oplæg ved tavlen og diskussioner i plenum. Du skal være forberedt på både at modtage og give feedback.

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.

Det indgår i prisen

Frokost er inkluderet i prisen, og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- DMJX, København
- DMJX, København
Undervisere: Karen Straarup
Kursustype: Kursus
Kursusnummer: 2403242397
Pris: DKK 8.200,- Eks. Moms
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus

Undervisere på dette kursus

Gæsteunderviser – Karen Straarup

Karen Straarup

Karen har lavet radio i 10 år og podcast siden 2015. Hun har været vært, tilrettelægger, klipper, lyddesigner og redaktør og kender alle nuancer af den kreative proces. I sin tid på P3 Podcast (2018-2022) har hun udviklet og været redaktør på flere prisvindende og anmelderroste produktioner som Den nye stil, Hvem er… og Hjerteflimmer for voksne. 

Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt