Art Direction

Bliv udstyret med Art Directorens vigtigste værktøjer, så du kan udvikle sammenhængende reklamekoncepter, der taler direkte til målgruppen – på tværs af trykte og digitale medier.

Hvad er en Art Director?

Art Direction handler om at udvikle kreative idéer og kommunikere budskaber til bestemte målgrupper via forskellige medier.

Art Directoren udarbejder konceptet eller den røde tråd for kampagnen, der sikrer, at idéen, det visuelle udtryk og indholdet er udformet på en måde, der vækker målgruppens interesse. Konceptet er skitsen til udformning af kampagnens enkelte dele, både det visuelle udtryk og teksten.

På dette kursus lærer du, at:

  • generere idéer
  • kvalificere og udvikle dine idéer
  • udvikle reklame- og kampagnekoncepter
  • udarbejde konceptuelle skitser til forskellige medier
  • vælge stil, tone, genre, tekst, typografi og understøttende visuelle elementer
  • skabe reklamer, der fungerer både i trykte og digitale medier
  • argumentere for dine genremæssige og tekniske valg

På kurset bliver du ført gennem art direction-processen fra idé og skitse til bæredygtigt reklameforslag på print, outdoor og digitale medier.

På kurset kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Idégenerering og skitseteknik, hvor du skaber idéer og folder dem ud i skitser til reklameløsninger.
     
  • Grundregler inden for art direction, hvor du understøtter og tydeliggør idéer som led i den kreative proces - f.eks. ved at vælge genre, stil, tone, typografi og foto/illustration.
     
  • Kommunikationsmodeller i relation til reklamer, så du bliver i stand til at diskutere og argumentere for alternative forslag til reklameløsninger.

På kurset møder du

Christian Eppers

Christian Eppers. Jeg har siden 2012 været partner og kreativ direktør i PrimeTime Creative, hvor jeg har arbejder med strategisk kommunikation og idé- og konceptudvikling indenfor kampagner, presse og de sociale medier.

Sådan foregår undervisningen

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelser, holdundervisning, selvstudie og projektarbejde. Vi inddrager gæsteforelæsere efter behov, og undervisningen inddrager relevant casemateriale fra medie- og kommunikationsvirksomheder for at vise, hvordan branchen bruger metoder og teknikker i praksis.

Vi lægger vægt på det praktiske arbejde, og vi inddrager de studerendes egen viden og branchepraksis i øvelser og i holdundervisning. Du løser opgaver mellem undervisningsgangene, enten i grupper eller individuelt, og noget af undervisningen kan foregå via vores e-learningssystem, hvor du også får vejledning og feedback.

Program


Det nøjagtige program sendes til deltagerne cirka 2 uger før kursusstart.

Litteratur

Pensum udgør i alt ca. 300-400 sider.

Eksamen

Du afleverer en portfolio, som er et systematisk og målrettet udvalg af design- og kommunikationsartefakter, du har udarbejdet over et eller flere udvalgte temaer fra undervisningen. Til prøven udarbejder du en sammenfatning af portfolio med refleksioner over din læreproces.

Omfang: Min. 6 udvalgte arbejder for en studerende, og minimum 9 udvalgte arbejder for to studerende. Du bliver bedømt individuelt med intern censur efter 7-trinsskalaen.

Forudsætninger

Kurset forudsætter at du behersker software eksempelvis: InDesign, Illustrator og Photoshop. Hvis du ikke har kendskab til softwaren eller gerne vil have opdateret din viden herom, er det en fordel at deltage på et af vores indledende softwarekurser.

Prisen omfatter

Prisen dækker undervisning, eksamen samt forplejning på undervisningsdagene. Du skal påregne ekstraudgifter til litteratur og materialer.

Niveau
Kurset er kompetencegivende på akademiniveau. Overblik over niveauerne i det danske uddannelsessystem

Omfang
Kurset har et omfang på 5 ECTS. Læs mere om ECTS

Adgangskrav
For at blive optaget på kurset skal du mindst have:

  • en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse eller en relevant grunduddannelse for voksne (GVU).
     
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter eller sideløbende med din uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for afmelding.

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram