
AGENDA med Thomas Larsen: Troløse vælgere og et folkestyre under pres
Tilmeld kursus
AGENDA med Thomas Larsen: Troløse vælgere og et folkestyre under pres
Du får som journalist overblik over de udfordringer, som vores folkestyre står overfor: troløse vælgere, partier i krise, polarisering. Efter kurset har du større indsigt, konkrete kilder og originale vinkler til at dække dansk og international politik og kommende valg.
Derfor skal du tage kurset
De bestemmer sig først sent for, hvor de vil sætte deres kryds. De skifter parti som aldrig før. Og de orienterer sig ofte mere efter partilederne end efter partierne.
Ifølge valgforskerne er det præcis sådan, at flere og flere vælgere agerer, og de er af samme grund med til at skabe store opbrud i det politiske system, hvor partier hurtigt kan gå fra vælgermæssig succes til fiasko. Og omvendt.
Politikerne synes også at være blevet mere labile. På Christiansborg er partihop blevet en udbredt disciplin, og det samme gælder i landets kommunalbestyrelser. Flere profilerede toppolitikere har brudt med deres partier for at stifte nye magtfulde partiorganisationer. Flere folkevalgte klager over et stresset arbejdsmiljø med for lidt fokus på at sikre gennemarbejdede love og for meget fokus på at vinde points på de sociale medier, hvor de både markedsfører sig selv og bliver ofre for barsk kritik og chikane. Nogle folkevalgte giver op og sygemelder sig.
Samtidig lyder der i stigende grad kritik af, at politik foregår i lukkede processer, hvor en lille kreds af professionelle aktører har magten, og hvor den offentlige debat nemt kan kortsluttes.
Uden for Danmarks grænser lyder advarslerne endnu højere: Mange vestlige lande præges af hård politisk polarisering, gamle partier udfordres af nye protestbevægelser med udspring i konflikter mellem land og by, udlændinge- og integrationspolitik eller tempoet i den grønne omstilling. I bl.a. Tyskland, England og Frankrig har polariseringen ført til optøjer og fysiske angreb på folkevalgte.
Alt dette har ført til, at valgforskere, tænketanke og fremtrædende politikere med stigende stemmestyrke har advaret om, at folkestyret – demokratiet – er kommet under pres.
Det lærer du på kurset
På kurset vil anerkendte forskere fra universiteter og tænketanke, erfarne iagttagere og centrale toppolitikere stille skarpt på de udfordringer, som presser det politiske system. Men de vil også zoome ind på de ideer og løsninger, som kan styrke folkestyret. For samtidig med, at advarslerne lyder højt, findes der mange konkrete forslag til, hvordan et mere velfungerende og robust folkestyre kan blive en realitet.
Det får du med hjem fra kurset:
- Overblik over de udfordringer, det danske folkestyre står overfor.
- Enestående og dybdegående indsigt i aktuelle politiske agendaer.
- Kilder og indgangsvinkler til at lave konkrete historier.
Kurset er for dig
Du er journalist eller redaktør og du er optaget af politik. Du kan både arbejde med lands- regional- eller lokalpolitik.
Sådan foregår undervisningen
Kurset vil blive bygget op om seminarer, hvor indbudte oplægsholdere kommer med indlæg, og hvor du vil få rig mulighed for at stille spørgsmål. På kurset får du overblik over de udfordringer, som folkestyret står overfor, og du får også indsigt i, hvordan det politiske arbejde konkret kan styrkes, og hvordan folkestyret kan gøres mere robust.
Sted
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 København S.
Det indgår i prisen
Frokost er inkluderet i prisen, og du får serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag på begge kursusdage.
Kurser
Kursusstart: | |
Dato og sted: |
- DMJX, København
- DMJX, København
|
Undervisere: | Thomas Larsen |
Kursustype: | Kursus |
ECTS point: | 0 |
Kursusnummer: | 2505242426 |
Pris: |
DKK 9.200,- Eks. Moms
Moms
Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms. |
Undervisere på dette kursus

Thomas Larsen
Politisk kommentator og analytiker. Thomas har arbejdet som forfatter og journalist på flere store medier og dagblade. Han har en enestående adgang til Christiansborg og en stor viden om de historiske og aktuelle linjer i dansk politik.
Kontakt os
Har du et spørgsmål?
Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Stine Amstrup Borch
Kursuskoordinator (Kurser)
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for afmeldingVirksomhedskurser
Ny viden leveret til døren