Skip to main content
Afgangsprojekt Visuel Journalistik

Afgangsprojekt - Visuel Journalistik

Du afslutter diplomuddannelsen i Visuel Journalistik med et skriftligt afgangsprojekt og en mundtlig eksamen. 

Formål, indhold og omfang

I afgangsprojektet får du mulighed for arbejde i dybden med et afgrænset emne indenfor visuel journalistik, og anvende de metoder og teorier du har tilegnet dig i løbet af uddannelsen.

Afgangsprojektet består af:

  • En projektrapport med hovedvægt på faglig teori og refleksion
     
  • Et produkt som afspejler uddannelsens fokus på visuel journalistik og formidling
     
  • En mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektet.

Det vejledende omfang af afgangsprojektet er 25-30 sider eller tilsvarende.

To studerende - og max to studerende - kan arbejde sammen om et afgangsprojekt.

Vejleder

I forbindelse med afgangsprojektet har du ret til individuel, faglig vejledning i et omfang af 11 timer (de kan foregå som møde, telefonsamtale, mail og/eller gennemlæsning af din tekst). Du får tildelt en vejleder på baggrund af dit emne. Du er velkommen til selv at foreslå en vejleder, hvis du har et ønske om en bestemt. Du kan vælge blandt underviserne fra din uddannelse.

Tilmelding

Du kan tidligst tilmelde dig afgangsprojektet samtidig med, at du tilmelder dig det sidste valgfrie modul (max 5 ECTS-point). Afgangsprojektet kan ikke bedømmes før det sidste modul er bestået.

I tilmeldingsskemaet skal du indsende en kort emnebeskrivelse på 5-10 linjer og et evt. vejlederønske under feltet "Særlige bemærkninger" i din tilmelding.

Tilmeldingsfrist til afgangsprojektet: 

  • forårssemester: 1. december
  • efterårssemester: 1. juni

Projektperioden starter 1. januar (forårssemestret) og 1. august (efterårssemestret).

Afleveringsfrist for godkendt emne:

  • forårssemester: 1. mandag i februar
  • efterårssemester: 1. mandag i september

Afleveringsfrist for afgangsprojekt:

  • forårssemester: i uge 20, dato bliver oplyst i optagelsesbrevet
  • efterårssemester: i uge 49, dato bliver oplyst i optagelsesbrevet

Eksamen

Afgangsprojektet afsluttes med en mundtlig eksamen. 

Der afsættes 45 minutter pr. eksamination (inkl. votering). Der gives en samlet karakter for afgangsprojektet.

Afgangsprojektet bedømmes med ekstern censur efter 7-trins-skalaen. 

Tidspunkt for eksamen: 

  • forårssemester: i løbet af juni måned
  • efterårssemester: i løbet af januar måned

Kurser

Kursusstart:
Dato og sted:
- Forløbsstart
Eksamen:
- online aflevering
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
- DMJX, København
Kursustype: Diplom
ECTS point: 15
Kursusnummer: 2408133003
Pris: DKK 18.950,- Momsfritaget
Moms

Prisen er ekskl. moms. Formelt kompetencegivende uddannelse (kurser med ECTS-point) er fritaget for moms.

Tilmeld kursus
Kontakt os

Har du et spørgsmål?

Ring eller skriv til en af vores kursuskoordinatorer eller studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Kontakt