Hvorfor kan vi ikke slippe telefonen?
Hvad unge mener, at de bør og hvad de faktisk gør med medier
Se webinar, og læs rapporten fra Connect-projektet, som giver nye indsigter i unges digitale liv, mediebrug og idealer.
Kom tæt på de 18-35-årige, når vi præsenterer ny viden om deres mediebrug og idealer
Unge har stærke demokratiske medieidealer og ønsker mere fordybelse, nærvær og tid sammen med andre mennesker. Alligevel fastholdes mange i et digitalt mediemiljø, som de oplever både som helt nødvendigt og dybt problematisk.
Fire timer og ti minutter. Så meget tid bruger danske 18–35-årige i gennemsnit på deres telefon hver dag. Næsten tre ud af fire synes selv, at det er for meget. Mange beskriver deres mobilbrug som en form for autopilot eller “doomscrolling”. Noget, de slet ikke har lyst til, men alligevel bliver suget ind i – og har meget svært ved at slippe ud af.
Det er nogle af de centrale indsigter fra Connect-projektet, hvor forskere og studerende fra DMJX – i samarbejde med Roskilde Festival – gennem mere end 600 interviews og store spørgeundersøgelser har undersøgt, hvordan unge bruger medier, og hvordan de selv mener, de burde gøre det.
Resultaterne peger på et grundlæggende paradoks: Unge har stærke demokratiske medieidealer og ønsker mere fordybelse, nærvær og tid sammen med andre mennesker. Alligevel fastholdes mange i et digitalt mediemiljø, som de oplever både som helt nødvendigt og dybt problematisk.
Ny rapport og webinar med DR's generaldirektør
De vigtigste pointer blev præsenteret på et seminar for 200 gæster fra medie- og kommunikationsbranchen og forskellige politiske organisationer og NGO'er den 16. april 2026 på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
På seminaret fremlagde - og perspektiverede - Roskilde Festival Gruppen samtidig de vigtigste konklusioner og opdagelser fra deres treårige Utopia-projekt, som har undersøgt, hvordan unge på festivalen tænker om håb, handlekraft og fremtiden.
Her på siden kan du læse rapporten 'Hvad unge mener, at de bør og hvad de faktisk gør med medier'.
Desuden kan du se et webinar, hvor du på en halv time får refleksioner over undersøgelsens vigtigste indsigter. Projektets leder, docent Søren Schultz Jørgensen får i studiet besøg af: Signe Kammersgaard Müller (adjunkt og medforsker), Bjarne Corydon (DR's generaldirektør), Astrid Haug (digital rådgiver) samt to af de 25 studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som interviewede 600 unge festivalgæster på Roskilde Festival 2025 (Anna Klingenberg og Magda Nyhuus Wissum).
Læs rapporten 'Hvad unge mener, at de bør og hvad de faktisk gør med medier' >>
Hvis du foretrækker, kan du DOWNLOADE RAPPORTEN SOM PDF HER
DMJX var med på sidste års Roskilde Festival, hvor 25 af skolens studerende fik lov at stikke næsen helt ned i 600 unges mobiltelefoner. De 600 unge – i alderen 18-35 år – blev samtidig interviewet om deres syn på og adfærd i forhold til nogle af de allermest presserende spørgsmål for det danske samfund og demokrati i disse år: Hvordan bør vi bruge medier og kommunikere – og hvordan gør vi det i praksis?
Webinar: Søren Schultz Jørgensen og gæster reflekterer over undersøgelsens vigtigste indsigter >>
Docent Søren Schultz Jørgensen har gæster i studiet på dette webinar, hvor de sammen reflekterer over undersøgelsens indsigter. Gæsterne er: Signe Kammersgaard Müller (adjunkt og medforsker), Bjarne Corydon (DR's generaldirektør), Astrid Haug (digital rådgiver) samt to af de 25 studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som interviewede 600 unge festivalgæster på Roskilde Festival 2025 (Anna Klingenberg og Magda Nyhuus Wissum).
Læs også denne artikel om, hvordan det hele startede og, hvordan DMJX-studerende interviewede unge festivalgæster om deres mediebrug >>
Kæmpe medieundersøgelse blandt unge på Roskilde Festival 2025Connect-projektets indsigter bygger på repræsentative spørgeundersøgelser blandt danske 18-35-årige og 600 kvalitative interview, som 25 studerende på tværs af DMJX' seks uddannelser gennemførte med unge gæster på Roskilde Festival 2025. Interviewene blev optaget på lyd og video. Nu er de første resultater fra undersøgelserne klar til at blive delt.
Christina Bilde
Vicedirektør - Roskilde Festival Gruppen
Kara Djurhuus
Leder af filantropi & NGO partnerskaber - Roskilde Festival Gruppen