

Danmarks center for undersøgende journalistik
Gravercentret
Gravercentrets formål er at udvikle og støtte den undersøgende journalistik i hele Danmark med særligt fokus på at hjælpe lokale og regionale medier, mindre medier og borgergrupper.
Gravercentret
Gravercentrets formål er at udvikle og støtte den undersøgende journalistik i hele Danmark med særligt fokus på at hjælpe lokale og regionale medier, mindre medier og borgergrupper.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole huser Gravercentret, som er landets center for undersøgende journalistik.
Centrets kernefunktion er at støtte lokale medier, journalister og andre, som har brug for hjælp til undersøgende projekter. Der laves aftaler om samarbejde, hvis projektideer har væsentlig betydning og realistisk kan gennemføres. Gravercenteret udfører ikke selve undersøgelserne, men hjælper og rådgiver redaktører, journalister og andre som graver kritisk i lokale forhold.
Centret er med i Folketingets medieaftale fra 2023 og finansieret i perioden 2023-2026 med en årlig bevilling på 5,3 mio. kr.
Gravercentret er oprettet på initiativ af forskningslektor ved DMJX, Roger Buch, som er formand for centrets nationale advisory board og seniorprojektleder Steen K. Rasmussen samt af Nils Mulvad, nu formand for centrets internationale advisory board, og Bruno Ingemann, som sidenhen er ansat som chef for centeret.
Læs meget mere om centeret på Gravercentret.dk
Det nye center for undersøgende journalistik har sikret sig tung erfaring udi undersøgende journalistik, datajournalistik, ledelse og kodning fra både nationale og lokale medier.
Det nye center for undersøgende journalistik på DMJX kan endelig komme ud af startblokkene med en bevilling på 21,2 millioner kroner over fire år.
Gravercentret.dk skal styrke undersøgende journalistik i hele Danmark og får til huse på DMJX, foreløbigt til og med 2026. Bruno Ingemann tiltræder som graverchef per 15. februar.