Bekæmpelse af desinformation: Nyt projekt undersøger demokratiets skjulte forsvar

I en tid hvor falske nyheder og manipuleret information flyder frit på sociale medier og i digitale netværk, tager et nyt udviklingsprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fat i et presserende spørgsmål: Hvem beskytter egentlig det danske demokrati mod desinformation?

Målet er at kortlægge de aktører, der udgør Danmarks kollektive beredskab mod desinformation. Det handler om alt fra medier og uddannelsesinstitutioner til tænketanke og civilsamfundsorganisationer.

- Vi har en stærk demokratisk tradition i Danmark, men vi kan ikke tage den for givet. Falsk information kan være med til at polarisere samfundet, og det en trussel som desværre er i vækst. Både på grund af den tilspidsede situation i verden og fordi falsk information spredes og kamufleres endnu mere effektivt med de nye teknologier, siger Nikolaj Christensen, som er lektor og underviser på DMJX og leder projektet.

Skal formidles som podcastserie

Projektet, som bærer titlen ’Hvem medvirker til at styrke Danmarks kollektive beredskab mod desinformation?’, er todelt. 

Første del skal skabe et overblik over de aktører, der spiller en aktiv rolle i bekæmpelsen af desinformation, deres metoder og mål. Det kan både handle om hvordan de arbejder med at indsamle, validere og formidle viden – og hvordan deres arbejde kan styrke borgernes kritiske sans.

Kortlægningen omfatter blandt andet medier og universiteter, og organisationer, der analyserer geopolitisk udvikling og den digitale infrastrukturs betydning for demokratiet. 

- Bekæmpelse af desinformation er komplekst og ofte er der flere problemstillinger, der griber ind i hinanden. Fx der hvor teknologi og kommunikation mødes, eller i spørgsmålet om hvem der ejer teknologierne, og hvem der er ansvarlige for indholdet på de platforme vi bruger. Oven i det er der det individuelle aspekt, som handler om gennem kritisk sans at skabe modstandskraft overfor potentiel falsk information. Så vores forståelse af det er, at det netop er interessant at se på, hvordan de forskellige aktører bidrager til det samlede billede, forklarer Nikolaj Christensen.

Projektets anden del handler om formidling. Her skal der produceres en række podcasts, hvor nøglepersoner blandt aktørerne fortæller om deres arbejde og rolle i kampen mod desinformation, herunder om deres syn på desinformationens trussel. 

Podcastserien skal henvende sig til både studerende, undervisere og den brede offentlighed.

Især i forhold til DMJX’ studerende ser Nikolaj Christensen et stort perspektiv med podcastene, som ikke blot bliver en formidlingskanal, men vil kunne indgå som en del af undervisningen. 

Informationskrigen er reel

Bag projektet ligger en alvorlig erkendelse: Informationskrigen er ikke en metafor, men en realitet, der indgår som en del af moderne politisk krigsførelse. Her bruges diplomati, information, militær og økonomi – tilsammen kaldet DIME – til at påvirke og destabilisere samfund.

Selvom danske mediebrugere generelt er godt rustede med kritisk sans, og Danmark ligger højt på det såkaldte Media Literacy Index, som måler europæiske landes modstandskraft mod fake news, er vi ikke immune overfor påvirkning fra falsk information. For det handler ikke nødvendigvis om at få os til at tro og mene noget bestemt, men nogle gange om at afspore samtaler og flytte opmærksomheden bestemte steder hen. Med andre ord at forurene informationsklimaet. 

Nikolaj Christensen håber, at projektet kan være et bidrag til at fastholde fokus på betydningen af et godt informationsklima og Danmarks position som et sted, hvor vi er kritiske mediebrugere og fører vores diskussioner på et oplyst grundlag.

Projektet er igangsat og ventes at blive afsluttet i foråret 2026 med udgivelsen af podcastserien.