ENIGMA om samarbejdet med DMJX

Udstillingschef, Martin Gerster Johansen og udstillingsredaktør Tine Stevnhoved fra ENIGMA Museum kalder samarbejdet om jubilæumsudstillingen vigtigt og superrelevant

Udstillingschef, Martin Gerster Johansen:
”Samarbejdet med DMJX er vigtigt for ENIGMAs fortsatte gentolkning af museets område. Medie- og kommunikationshistorien kan ikke adskilles og særligt i dag, hvor det hele konvergerer i de digitale teknologier, giver det mening for os også at vende blikket bagud og se, hvornår linjerne begyndte at mødes.”

”Som kommunikationsmuseum forsøger vi ikke bare at handle om, men også gennem kommunikation. Derfor er et superrelevant partnerskab som det med DMJX vigtigt for os. Det giver nye vinkler og unik viden på områder, vi ellers ikke ville kunne inddrage i vores virke”

Udstillingsredaktør Tine Stevnhoved:
“Jubilæumsudstillingen er unik ved at være en udstilling, der udvikler sig løbende i dialogen og interaktionen med den branche, vi fortæller om.
Vi åbner udstillingen hos Aller i 2018 og bruger de følgende 12 måneder på at sende satellitter rundt i branchen, som dels kan formidle historien lokalt, men som også bliver hot-spots for indsamling af nye genstande til den afsluttende udstilling på Dokk1 i 2019”

“Vi har valgt at lave en udstilling, der ikke fortæller den store kronologiske historie om mediernes udvikling. I stedet har vi udvalgt 3 overordnede temaer med afgørende betydning for udviklingen de seneste 75 år: data, nyheder og produktion. De 3 temaer belyses gennem fortællinger og genstande, som er indsamlet i dialog med branchen selv”.

 

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram