Samfundslitteratur overtager forlaget Ajour

Ajour fortsætter per 1. januar 2019 som imprent under Samfundslitteratur, som også fremadrettet vil sikre gode udgivelser inden for journalistik, medier og kommunikation. Ajours boghandel og webshop vil fortsætte uændret som en del af DMJX' aktiviteter.

af d. 19.12.2018 i Viden

Pressemeddelelse udsendt den 19. december 2018

Pr. 1. januar overtager Samfundslitteratur forlaget Ajour, der er blandt Skandinaviens største udgivere af bøger inden for journalistik, foto, kommunikation og medieforhold.

Med købet af Ajour overtager Samfundslitteratur en række væsentlige grundbøger til undervisningen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Danmarks to andre journalistuddannelser.

Ajours attraktive portefølje inden for journalistik og skrivning, medier og kommunikation ligger i direkte forlængelse af Samfundslitteraturs mange udgivelser inden for disse fagområder.

Forlaget Ajour fortsætter som imprint under Samfundslitteratur.

Birgit Vrå, Forlagsdirektør, Samfundslitteratur:
”Ajour ligger i den grad i forlængelse af Samfundslitteraturs faglige profil, og vi er både glade for og stolte over at få lov til at videreudvikle Ajours mange gode udgivelser og forfattersamarbejder.”

Henrik Schjerning, Redaktionschef, Samfundslitteratur:
”Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med dygtige undervisere og forskere fra især DMJX om at vedligeholde eksisterende og udvikle nye fag- og lærebøger inden for journalistik, medier og kommunikation.”

Vibeke Borberg, Chef for forskning og viden, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:
”Vi har hos Samfundslitteratur oplevet en stor velvilje og interesse for at drive Ajour videre som et imprint, og det er vi meget glade for. Vi glæder os til et stærkt samarbejde mellem Ajour og Samfundslitteratur, som fortsat skal sikre gode udgivelser inden for journalistik, medier og kommunikation.”

Om Ajour
Ajour er grundlagt af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Forlaget udgiver lærebøger til brug for undervisningen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt udgivelser, der skal inspirere til debat og eftertanke i fagene og i brancherne. Ajour har i de sidste 17 år været drevet af forlagschef Teddy Petersen. Ajours boghandel og webshop vil fortsætte uændret som en del af højskolens aktiviteter.

Om Samfundslitteratur
Samfundslitteratur er fag- og lærebogsforlag og udgiver indenfor en lang række områder og uddannelser. Blandt forlagets bestsellere er Dansk mediehistorie, Mørkelygten og Den gode opgave.

Samfundslitteratur blev stiftet i 1967 af studerende, der ønskede at gøre viden tilgængelig gennem billige studiebøger. Og det er stadig det overordnede mål.

Sammen med boghandlerkæden Academic Books er Samfundslitteratur en del af SL-fonden – en nonprofitorganisation, hvis overskud går til studenterinitiativer.

Ved spørgsmål til overdragelsen, kontakt:
Vibeke Borberg, Chef for Forskning og Viden, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: vb@dmjx.dk, tlf. 29 29 00 89.

Henrik Schjerning, Redaktionschef, Samfundslitteratur: hs@samfundslitteratur.dk, tlf. 44 22 38 76.

Kategori:  Viden

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram