Paludanfælden og de danske medier

Det er åbenlyst, at Rasmus Paludan får mere mediedækning, end hans vælgermæssige potentiale berettiger til, skriver Troels Østergaard.

Troels Østergaard. Foto: Anders Hviid
af Troels Østergaard d. 27.05.2019 i Viden

Den mest populære oneliner-analyse af Donald Trumps valgkamp lyder sådan her: ”Når han fremsætter påstande, tager pressen ham bogstaveligt, men ikke seriøst. Hans tilhængere tager ham seriøst, men ikke bogstaveligt”. Analysen blev formuleret af journalisten Salena Zito i et interview med Donald Trump selv fra september 2016. Flere journalister og meningsdannere hævder, at den danske presse på tilsvarende måde er gået i Trump-fælden, når det gælder Rasmus Paludan, der i skrivende stund har stram kurs mod en plads i Folketinget?

Trumpfælden kan koges ned til tre grundlæggende mekanismer.

1) Undervurdér den politiske kandidat. Bob Woodward beskriver i sin bog ”Fear - Trump in the White House”, hvordan Trumps senere kampagneleder og rådgiver Kellyanne Conway allerede tidligt i den amerikanske præsidentvalgkamp erkendte, at Donald Trump skulle ignorere mediernes fokus på de nationale meningsmålinger. I stedet overbeviste hun Trump om at satse benhårdt på at vinde de otte såkaldte svingstater.

2) Nedgør kandidatens tilhængere, og skub yderligere til deres vrede rettet mod de journalistiske medier og den politiske elite. Hillary Clinton kaldte på et tidspunkt i valgkampen Trumps tilhængere for ”a basket of deplorables” – et ynkeligt sammenrend. Det slap hun ikke godt fra. Se her, hvordan den britiske satiriker Jonathan Pie leverer en nådesløs analyse af Clintons valgkamp.

3) Tag kandidatens politiske udmeldinger bogstaveligt, og regn med, at både modstandere og tilhængere vil gøre det samme. En mur på grænsen mellem USA og Mexico? Jamen, sådan et forslag skriger jo til himlen – det må selv de mest inkarnerede Trumptilhængere da kunne se? Zitos bemærkning om bogstaveligt og seriøst gik på, at Trumpvælgerne blev tiltrukket af retningen og retorikken – ikke de konkrete politiske forslag.       

Paludan vs. Trump
Flere danske journalister og meningsdannere har bemærket oplagte ligheder mellem Donald Trump og Rasmus Paludan, ikke mindst når det gælder pressens/elitens/den talende klasses evne, eller rettere manglende evne, til at forstå Stram Kurs-tilhængernes bevæggrunde. Politisk kommentator på Politiken, Kristian Madsen, tweetede for eksempel om Stram Kurs-stifter Rasmus Paludan, at han mindedes det ”ord om Trump: Eliten tager ham bogstaveligt, ikke seriøst. Hans vælgere tager ham seriøst, ikke bogstaveligt”. Og Niels Jespersen brugte også Trump-sammenligningen i sin kommentar om Rasmus Paludan.

Berlingske-journalist Thomas Larsen skrev den 9. maj, at der ”også herhjemme gøres forbløffende lidt for at forstå drivkraften hos de vælgere, der er klar til at støtte Rasmus Paludan og bakke op om forslag, der kolliderer med alle regler, hvad enten vi taler om Grundloven eller internationale konventioner”.

Men faktisk er Thomas Larsens citerede analyse det bedste eksempel på, at de danske nyhedsmedier tager Rasmus Paludan og Stram Kurs både bogstaveligt og seriøst. I sin analyse refererer Thomas Larsen til, at ”flere har fået nok af at se, hvordan indvandringen ændrer Danmark”, og at ”senest var borgere i det solbeskinnede Rungsted vidne til bandeopgør og en likvidering ved højlys dag”.

Det er svært at vide, hvad der er bevæggrundene til at tilkendegive en stemme på Stram Kurs. Der foreligger endnu ikke større vælgerundersøgelser, der kan sige noget præcist om det. At flere skulle have fået nok, flugter dårligt med den kendsgerning, at blå blok og især Dansk Folkeparti går massivt tilbage i de aktuelle meningsmålinger.

Medierne har givet Stram Kurs-vælgerne en stemme
Tilbage står, at en lang række danske medier har undersøgt og interviewet Rasmus Paludans potentielle vælgere. Allerede i foråret 2019 bragte Danmarks Radio DR2-dokumentaren for ”Rasmus Paludan - højrenationalist i børnehøjde”. Flere Rasmus Paludan-fans fik i dokumentaren lejlighed til at fortælle om deres fascination af YouTube-fænomenet og provokatøren. Og siden udskrivelsen af folketingsvalget 2019 har der været en lang række kommentarer og journalistiske artikler i de danske nyhedsmedier, der dels har analyseret det politiske potentiale hos Stram Kurs og dels har givet stemme til Stram Kurs-vælgere. Både Berlingske og Politiken har interviewet Stram Kurs-vælgere, og Rasmus Paludan selv har deltaget i partilederrunder, debatprogrammer, satire på Radio 24/7 og sågar Aftenshowet på DR. Et af rationalerne bag Trumpfælden er ellers, at højrepopulistiske politikere og deres vælgere bliver marginaliseret og udskammet i den brede offentlighed, og det skulle fungere som yderligere brændstof til de partier i valgkampen. Den konklusion synes jeg er svær at drage på baggrund af den aktuelle dækning af Stram Kurs og folketingsvalget. Hvis der skulle være tale om en specifik Paludanfælde, ligger den måske et andet sted.

Massiv mediedækning kan øge vælgertilslutning
Ny forskning fra Storbritannien viser, at massiv mediedækning af højrepopulistiske partier kan være med til at øge vælgertilslutningen snarere end den anden vej rundt: At massiv mediedækning skulle være en afspejling af øget vælgertilslutning. Vender vi blikket mod Danmark og Stram Kurs, tegner der sig et tydeligt billede. I perioden fra den 25. april til den 24. maj 2019 optrådte Stram Kurs-formand Rasmus Paludan 6328 gange i danske nyhedsmedier. Det viser en simpel søgning i mediedatabasen Infomedia. Det giver Paludan en tredjeplads blandt de mest omtalte partiformænd. Lars Løkke tager førstepladsen med 15.188 optrædener og Mette Frederiksen med 10.469. Det hører med til historien, at Rasmus Paludan stort set er identisk med sit parti, og at de øvrige Stram Kurs-kandidater har fået begrænset journalistisk dækning. Men det samme kunne man sige om Klaus Riskær Pedersen og til dels Nye Borgerlige. Riskær er er nævnt 2151 gange og Pernille Vermund 1432 gange. Det er åbenlyst, at Rasmus Paludan får mere mediedækning, end hans vælgermæssige potentiale berettiger til. Og det er måske her, forskellen til mediedækningen af Donald Trump er allermest tydelig. Trump kandiderede i 2016 til titlen som verdens mægtigste mand, mens Rasmus Paludan foreløbigt kandiderer til titlen som Danmarkshistoriens mindst attråværdige samarbejdspartner blandt de øvrige folkevalgte.

Kategori:  Viden

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram