Nyt online tidsskrift om medier, kommunikation og læring

DMJX vil med nyt onlinemedie vise medie- og kommunikationsbranchen meget mere af den viden, som medarbejderne producerer

af Dan Hansen d. 8.10.2018 i Viden

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har etableret et online medie, der skal synliggøre, hvad der foregår af udviklingsprojekter, branchesamarbejder og vidensproduktion på højskolen.



MediaJournal har medier, kommunikation, journalistik og design som omdrejningspunkt.




Målgruppe
Målgruppen er tredelt:

- egne ansatte, som får lettere adgang til ny viden og metode, som kan bruges i undervisningen

- kolleger på forsknings- og undervisningsinstitutioner, som får del i vores viden og inviteres til samarbejde



- Medie- og kommunikationsbranchen, som får adgang til inspiration, gratis viden og nyt om medieudvikling.



Website og Twitterprofil


MediaJournal udgives på platformen Mediacom. 


Desuden har mediet fået sin egen Twitterprofil


Artikler online

De første artikler er offentliggjort og tæller emner som:

  • 
Take over på TV Lorry: Hvad sker der, når unge overtager nyhederne? 

     
  • Gensidig journalistisk: Journalister må gentænke forholdet til brugerne på sociale medier
     
  • Ord til form: Kan en design-ordbog oversætte verbale kerneværdier til visuel kommunikation?

I første omgang er det ansatte fra DMJX, som skriver artikler til MediaJournal.

Ambitionen er, at også eksterne fagpersoner på sigt får mulighed for at publicere.
Herunder forskere, som derved får adgang til at få artikler fagfælle-bedømt – såkaldt peer reviewed.



Artiklerne vil blive publiceret løbende.

Daglig redaktør er Steen K. Rasmussen, journalist og senior projektleder, mens DMJX' forskningschef, Vibeke Borberg, er ansvarshavende redaktør.

Kategori:  Viden

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram