Når artiklens skæbne ligger i forskerens hænder

Det er komplekst at forstå og formidle forskning. Tit går der tilmed kun få timer fra idé til færdigt produkt. Det stiller store krav, ikke bare til journalisten, men også til forskeren. Artiklen bliver oftest til i et fællesskab, som kræver godt samarbejde og tillid imellem parterne.

Det går for det meste godt. Men ikke altid. Og særligt da corona-epidemien katapulterede forskning og videnskab op i toppen af nyhedsdagsordenen, blev det tydeligt, at der er behov for viden om, hvordan den professionelle relation ser ud og eventuelt kan styrkes.

Denne viden ligger klar nu. Kresten Roland Johansen og Jakob Dybro Johansen fra DMJX har i et lille års tid arbejdet på et forskningsprojekt og vil præsentere deres resultater og indsigter på en halvdagskonference for både journaliser og forskere.

En væsentlig pointe er, at forskerkilder har mere indflydelse og ansvar for deres bidrag til artiklen end, hvad der ellers er normen. For eksempel er det i høj grad op til forskeren selv at markere, hvornår et udsagn bevæger sig på for tynd is, og hvornår noget er uden tilstrækkeligt belæg. Derfor hviler samarbejdet på en høj grad af tillid fra journalisterne til forskerkilderne. En af de – i projektet - interviewede journalister kalder det at ’lægge artiklens skæbne i deres hænder’.

Tre indsigter fra den kvalitative analyse

Projektet indeholder en kvalitativ analyse, som bygger på 12 interview gennemført i 2022, hvor journalister fra de tre største danske dagblade i detaljer rekonstruerer og reflekterer over arbejdsprocessen i forbindelse med konkrete forskerinterview.

Her er tre pointer fra den:

• Analysen identificerer seks parametre i dagbladsjournalisternes udvælgelse af forskerkilder: viden, tilgængelighed, formidlingsevne, samarbejdsvillighed og redaktionelle kriterier, fx hensyn til køn og diversitet i øvrigt.
• Tillid er et nøglebegreb i relationen mellem forskere og journalister. Under og efter selve interviewet er det i høj grad op til forskeren selv at markere, hvornår et udsagn bevæger sig på for tynd is, og hvornår noget er uden tilstrækkeligt belæg. Journalisten lægger det over på forskeren selv at drage disse grænser, fordi de 1) er for travle til at efterprøve påstande grundigt, 2) mangler den specialviden, det kræver at udfordre kilderne, og 3) navigerer i et felt, hvor vurderinger på baggrund af foreløbig viden i mange sammenhænge er en del af gamet.
• Analysen viser den kompleksitet, journalisterne navigerer i på deres side af relationen. Med arbejdsprocesser, der i de mest ekstreme tilfælde strækker sig over så lidt som nogle få timer fra idé til færdigt produkt – og på gængse nyhedsjournalist-vilkår over en dag – balancerer de seks forskellige kildeudvælgelsesparametre og sondrer intuitivt mellem substantielle, formelle og sociale kriterier for forskerkilders viden. Kildekritisk fremstår de til gengæld sårbare: Her hviler dele af den journalistiske arbejdsproces på, at forskerkilder er nogen, man kan stole på.

Tre indsigter fra den kvantitative analyse

Projektet indeholder desuden en kvantitativ indholdsanalyse af fire ugers dækning i 2021 i dagbladene Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende. I alt 517 artikler med mindst én ekspertkilde er analyseret.

Her er tre pointer fra den:

• Mange ekspertkilder er ikke forskere. Analysen viser, at kun halvdelen af dagbladenes ekspertkilder er offentligt ansatte forskere. Privatansatte ikke-forskere udgør mere end 42 procent af ekspertkilderne. De privatansatte ikke-forskere er langt overvejende økonomer, politologer, jurister og andre med en samfundsfaglig baggrund (79 procent).
• Forskerkilders rolle er først og fremmest at kommentere. 86 procent af forskerkilderne udtaler sig om aktuelle begivenheder eller kommenterer på andres forskning, mens blot 14 procent bruges i en rolle som primær formidler af egen forskning. I 2001 var det 32 procent, der udtalte sig om egen forskning. Der er tale om et signifikant og bemærkelsesværdigt fald – en reel forandring i mediernes brug af forskerkilder.
• Ekspertkilder leverer vurderinger. I stort set alle artikler (98 procent) castes en eller flere eksperter (både forskere og ikke-forskere) til at levere vurderinger (forstået bredt som fx skøn, formodninger, aktuelle vurderinger eller forventninger). At der er tale om en vurdering, fremgår i de fleste tilfælde eksplicit og tydeligt for læseren. Til gengæld står det ofte hen i det uvisse, hvad disse vurderinger bygger på.

Vil du vide mere?

Resultaterne præsenteres den 24. oktober på DMJX på halvdagskonferencen: Den professionelle relation mellem forsker og journalist, hvor der også vil være paneldebatter med forskere og journalister.

Læs mere, og tilmeld dig her.

Projektet er støttet med 100.000 kroner fra Dagspressens Fond og 75.000 kroner fra Aarhuus Stiftstidendes Fond.

Kresten Roland Johansen er lektor på Journalistuddannelsen, hvor han blandt andet underviser kommende journalister i videnskabsformidling. Jakob Dybro Johansen er adjunkt og underviser samme sted. Sammen står de bag flere udviklingsprojekter, der undersøger blandt andet ekspertkilder og brugen af dem i danske medier.

Nu afslutter de deres projekt om den professionelle relation mellem forsker og journalist med en stor konference for begge faggrupper. Fotos: Jens Bangsbo og Christian Falck Wolff.