Kunstig intelligens: DMJX får stor bevilling til kursusudvikling

Hvordan bliver vi bedre til at udnytte nye teknologier i medie- og designbranchen. DMJX skal over de næste 2 år udvikle efteruddannelsestilbud med bevilling på 400.000 kroner i ryggen

af Dan Hansen d. 20.12.2018 i Viden

Både ledere og medarbejdere i medie-, kommunikations - og designbranchen har behov for et løft, når det kommer til forståelse og brug af nye teknologier som kunstig intelligens og blockchain.

Og nu er en hjælpende hånd på vej i form af efteruddannelse, der skal synliggøre potentialet i teori og praksis.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har fået en bevilling på 400.000 kroner fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse til et projekt, der skal øge indsigten i de mange muligheder, som ligger i at anvende nye teknologier.

Projektet starter i april 2019 og løber frem til februar 2021 og skal munde ud i et eller flere efteruddannelsestilbud og konferencer, som er designet til identificerede behov i branchen.

Kategori:  Viden

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram