Hver 10. borger i Danmark har ikke stemmeret ved folketingsvalget

Danmarks demokratiske underklasse vokser. Over 9 procent af de voksne borgerne i Danmark har ikke stemmeret ved folketingsvalget. Det er mere end en tredobling siden 1990. Snart vil tallet være 10 procent - og senere 15-20 procent. Kan det danske demokrati leve med det?

Roger Buch. Foto: Farzad Soleimani.
af Roger Buch d. 3.06.2019 i Viden

I samme sekund, som folketingsvalget blev udskrevet, mistede næsten 1.500 borgere i Danmark med et slag chancen for at stemme ved folketingsvalget. Var valget blevet udskrevet en uge senere, ville de derimod formentlig have kunnet stemme – og hvorfor nu det?

Når der udskrives folketingsvalg bortfalder al lovgivning, som ikke er færdiggjort. Netop juni er den måned, hvor Folketinget færdiggør mange love. På grund af valget grundlovsdag bortfalder 30 love, mens det var 34 love ved valget 18. juni 2015.

En af de love, som bortfaldt var den årlige lov om tildeling af statsborgerskab, som i dette forår berører 1.448 borgere. De må nu vente til efteråret med at få statsborgerskab, og de kan så stemme ved næste folketingsvalg. Hvis lovforslaget havde været fremsat en uge eller to før, ville loven kunne være vedtaget i tide inden valget.

Demokratisk underklasse skabes med fuld fart
Det er altså ekstra svært, at få statsborgerskab her i foråret 2019, men i det hele taget er det blevet vanskeligere og vanskeligere at opnå dansk statsborgerskab på grund af skærpede krav om test i dansk sprog, test i viden om danske samfundsforhold osv.

Derfor er der med fuld fart ved at blive skabt en demokratisk underklasse i Danmark på grund af kombinationen af på den ene side en globaliserede virkelighed med flygtninge og indvandrere, danskere som møder ægtefæller osv. og på den anden side et folketing, som har skabt en svær vej til statsborgerskab.

Flere og flere voksne borgere, men lovligt og livslangt ophold i Danmark, er udelukket fra demokratiet. Hvor det for 25 år siden kun var 2,3 pct. af borgerne, som ikke havde stemmeret, vil det ved folketingvalget 5. juni 2019 være 9,2 pct. eller næsten hver tiende borger i Danmark, som ikke kan stemme. Og disse borgere er ikke blot studerende, som lige er kommet til Danmark for at studere, eller polske/rumænske håndværkere, der er kommet for at arbejde i en kort periode – dem er der selvfølgelig mange af, men en stor del har boet i Danmark i mange år eller årtier. Som det ses i tabellen herunder har næsten 44 pct. været i Danmark mere end 10 år, mens 23 pct. har været mere end 20 år her i landet.

Udenlandske statsborgere fordelt på antal år med ophold i Danmark.

Kilde: Beregninger ud fra særkørsel fra Danmarks Statistik, Data leveret af afdelingsleder Dorthe Larsen.

Kan det danske demokrati leve med, at snart 10 pct. og senere 15-20 pct. af borgerne ender i en demokratiske underklasse, som er ekskluderet fra folketingsvalgene? Disse borgere kan arbejde og betale skat, tage uddannelse og få SU, modtage lægehjælp og sociale ydelser osv. MEN de kan ikke stemme ved folketingsvalgene. I det danske demokratis barndom og ungdom, var det almindeligt, at store grupper i samfundet – fattige, kvinder, straffede personer – ikke kunne stemme, men er det også acceptabelt i et moderne demokrati?

Kategori:  Viden

Forfatter

Roger Buch
Forsker i samfundsvidenskab ved DMJX og ekspert i kommunalpolitik. Tidligere parti- og kommunalforsker ved Syddansk Universitet. Forfatter til bogen ”Den vigtigste politik. Kommuner, valg og journalistik”.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram