Hvad vil de nye generationer egentlig og hvordan tiltrækker vi dem?

For 11 år siden skrev jeg et indlæg til magasinet De Grafiske Fag (Nr. 4, 2011, s. 48) med titlen ”Hvordan får vi nyt blod til trykkerierne?” Det handlede primært om, hvordan vores studerende ikke længere ønskede, at søge ansæt- telse i den grafiske branche. Desværre kunne noget tyde på, at det stadig er aktuelt. Spørgsmålet er hvorfor?

En stor del af forklaringen kan sikkert findes i, at der i løbet af de sidste 25 år er sket en voldsom ”konsolidering” af den grafiske branche. Da jeg startede med at undervise, var mere end 2.000 grafiske virksomheder i Danmark. Nu er der vel ikke engang 4-500 (?). Udefra set, kan det altså se ud som om, at branchen er ved at lukke ned. Men det er jo ikke sandheden.

En anden årsag kan være, at den grafiske branche, opfattes som gammeldags, larmende, beskidte og miljømæssig ueti- ske. Heller ikke det er korrekt. Den grafiske branche har faktisk været frontløber, hvad angår digitalisering, hvor det nu kun er ”trykfarve-til-papir-processen” og færdiggørelsen der er analog. Alt andet er digitalt.

Miljømæssigt har dele af branchen også været frontløbere med et hav af miljøcertificeringer og miljømærkeordninger. I dag er en tryksag jo et plantebaseret naturprodukt. Papiret består af træfibre og trykfarven kan bestå af planteolier – lidt forsimplet sagt.

Så hvad sker der egentlig inde i hovederne på de nye generationer?

Jeg er i øjeblikket i gang med et forsknings- udviklingsprojekt der bl.a. skal kaste lys over dette. I bogen ”7 generationer. Værdier, forbrug og levevis nu og i fremtiden” (Levinsen, M. 2020), definerer Institut for fremtidsforskning de danske generationer sociologisk og i ca. tiårige perioder:

Hvad er det så for et arbejdsmarked de står over for? Ja, det danske arbejdsmarked har faktisk forandret sig markant inden for de sidste 10 års tid, især inden for de kreative erhverv, som den grafiske branche kun delvist tilhører og som derfor kan blive en positiv konkurrenceparameter for branchen.

Ifølge tænketanken CEVEA (2021) findes der ca. 300.000 per- soner på såkaldte 0-timers-kontrakter, som defineres ved, en lønmodtager der hverken er garanteret et fast timetal eller en fast løn i sit ansættelsesforhold. 27 procent af de 18-29-årige er ansat på en 0-timers-kontrakt. De er i en prekær situation.

Dette prekariat er voksende, stadig flere mennesker bliver soloselvstændige, freelancere, platformsarbejdere eller på anden måde uden anden fast arbejdsgiver end sig selv. Det er et arbejdsmarked, hvor den enkeltes arbejdsliv former sig som en serie af afgrænsede engagementer – gigs.

Den grafiske branche kan tilbyde bedre vilkår end det.

Hvis vi vender tilbage til de nye generationer, som vi ønsker at tiltrække, så handler det nok mest om de 21-42-årige, som dog tilhører to forskellige generationer, Y og Z, og som derfor har forskellige forventninger og ønsker til job og karriere.

Hvordan tiltrækker vi dem? Det kan vi heldigvis også finde svar på i litteraturen. Fx ”Hvordan organisationer fungerer – en indføring i organisation og ledelse” (Jacobsen og Thorsvik 2014, s.220-221):

De virksomheder i den grafiske branche, som oplever vanskeligheder ved at tiltrække ansøgere kan derfor anvende oven- stående som tjekliste. Hvis man ikke kender branchen og ikke kender jeres virksom- hed, hvilket indtryk vil man så få, hvis man fx overvejer at søge en af jeres stillinger og derfor har forsøgt at finde ud af, hvilken virksomhed I er?

Og ligesom ved al anden markedsføring, så må stillingsannoncerne naturligvis målrettes den generation, man ønsker at tiltrække.

* Denne artikel er oprindeligt udgivet i maj 2022 i magasinet Print og Medier, som har layoutet de to tabeller.

Michael Abildgaard er uddannet Tryktekniker, Grafonom GTØ, Bachelor i medie- produktion og ledelse (PBA MPL) samt Master i Teknologi- ledelse (Executive MBA MMT).

Han er primært tilknyttet MPL-uddannelsen, hvor han underviser i Grafisk Produktion, operationel og taktisk ledelse, herunder kvalitetsledelse, miljøledelse, Lean management, innovation og forandringsledelse.