For 11 år siden skrev jeg et indlæg til magasinet
De Grafiske Fag (Nr. 4, 2011, s. 48) med titlen
”Hvordan får vi nyt
blod til trykkerierne?” Det handlede primært om, hvordan
vores studerende ikke længere ønskede, at søge ansæt-
telse i den grafiske branche. Desværre kunne noget tyde på, at
det stadig er aktuelt. Spørgsmålet er hvorfor?
En stor del af forklaringen kan sikkert findes i, at der i løbet
af de sidste 25 år er sket en voldsom ”konsolidering” af den
grafiske branche. Da jeg startede med at undervise, var mere
end 2.000 grafiske virksomheder i Danmark. Nu er der vel ikke
engang 4-500 (?). Udefra set, kan det altså se ud som om, at
branchen er ved at lukke ned. Men det er jo ikke sandheden.
En anden årsag kan være, at den grafiske branche, opfattes
som gammeldags, larmende, beskidte og miljømæssig ueti-
ske. Heller ikke det er korrekt. Den grafiske branche har faktisk
været frontløber, hvad angår digitalisering, hvor det nu kun er
”trykfarve-til-papir-processen” og færdiggørelsen der er analog.
Alt andet er digitalt.
Miljømæssigt har dele af branchen også været frontløbere
med et hav af miljøcertificeringer og miljømærkeordninger.
I dag er en tryksag jo et plantebaseret naturprodukt. Papiret
består af træfibre og trykfarven kan bestå af planteolier – lidt
forsimplet sagt.
Så hvad sker der egentlig inde i hovederne på de nye
generationer?
Jeg er i øjeblikket i gang med et forsknings- udviklingsprojekt
der bl.a. skal kaste lys over dette. I bogen
”7 generationer. Værdier, forbrug og levevis nu og i fremtiden” (Levinsen, M. 2020),
definerer Institut for fremtidsforskning de danske generationer
sociologisk og i ca. tiårige perioder:
Hvad er det så for et arbejdsmarked de står over for?
Ja, det danske arbejdsmarked har faktisk forandret sig markant
inden for de sidste 10 års tid, især inden for de kreative
erhverv, som den grafiske branche kun delvist tilhører og som
derfor kan blive en positiv konkurrenceparameter for branchen.