Gratis samtalesalon: Hvorfor skal vi være kreative, når vi har data?

Vær med, når HK Privat og DMJX i gratis samtalesaloner i både Aarhus og København sætter udviklingen i reklamebranchen under lup og dykker ned i emner som insight, kreative processer og mavefornemmelse. 

af d. 7.03.2019 i Viden

I dag er det ikke alene mavefornemmelser, der afgør, hvordan en kampagne rent kreativt udvikles og eksekveres. Data får en stadig større betydning for de endelige beslutninger, fordi vi i dag relativt nemt kan måle om forbrugerne reagerer bedst på den røde eller den orange knap.

Vær med i samtalen mellem David Asmussen fra reklame- og analysebureauet Orbit Red, der bruger data aktivt i kampagneudviklingen - og Lars Samuelsen fra reklamebureauet Uncle Grey.
Vi spørger dem, hvad konsekvenserne er, når data overtager mavefornemmelser og kreativ intuition? Og om vi overhovedet behøver at være kreative, hvis insight og data kan levere et mere sikkert resultat?

Efter samtalesalonen byder HK Privat på en sandwich efter samtalesalonen, så benyt også lejligheden til at netværke.

Tid og sted:
2. april 2019 kl. 16.30-18.00 i Aarhus på DOKK1 i Den Store Sal
10. april 2019 kl. 17.00-18.30 i København hos HK Hovestaden i Den Runde Mødesal

Panel i Aarhus

  • David Asmussen, Creative Director, Orbit Red
  • Lars Samuelsen, Chief Strategy Officer & Head of Digital, Uncle Grey

Panel i København

  • David Asmussen, Creative Director, Orbit Red
  • Lars Samuelsen, Chief Strategy Officer & Head of Digital, Uncle Grey
  • Jacob Holst Mouritzen, Business Partner, Mindshare Danmark

Facilitator:
Mona Juul, folkeringskandidat for Det Konservative Folkeparti og tidligere administrerende direktør for reklamebureauet Envision, leder samtalen i Aarhus, mens det er Lone Tvedergaard Bach, Senior Strategisk Planner/Partner på &Co, der er facilitator i København.

Billetter:
Det er gratis at deltage i samtalesalonerne, men der skal reserveres billetter igennem Billetto:

Aarhus: https://billetto.dk/en/e/samtalesalon-hvorfor-skal-vi-vaere-kreative-nar...
København: https://billetto.dk/en/e/samtalesalon-i-kobenhavn-hvorfor-skal-vi-vaere-...

 

Samtalesaloner
DMJX fyldte 75 år i september 2018.
Jubilæet fejres et helt år - blandt andet med månedlige samtalesaloner, hvor vi sammen med samarbejdspartnere sætter nye og anderledes perspektiver på medieudviklingen.

 

Podcast om en branche i transformation
Ligesom at teknologien ændrer reklamebranchen, så sker transformationen også i de nærtliggende brancher. En af de brancher er den grafiske, hvor ny teknologi har ændret produktions- og arbejdsforhold.
HK Privat har sammen med Grafisk Almenvelgørende Fond fået lavet en række interviews, hvor tidligere grafiske arbejdere fortæller historier fra deres arbejdsliv på forskellige arbejdspladser. Historierne og fortællerne er forskellige. De er sjove, skæve og mindeværdige på hver deres måde. De fortæller om en anden tid, hvor livet på de grafiske arbejdspladser var forskelligt fra det, vi kender i dag. 

Du kan lytte til podcastene her: http://grafiskestemmer.dk

Kategori:  Viden

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram