Følg disse 6 trin, og få succes med forandringskommunikation
Kommunikatører og ledere skal træde i karakter, når der sker forandringer i organisationen. Ekspert og underviser i forandringskommunikation, Helle Petersen, deler sin tjekliste til at nå sikkert i mål
We need change .... Foto og øvrigt billedmateriale: giphy.com
Fyringer, fusioner, nye forretningsstrategier. Når der sker afgørende forandringer og tiltag i virksomheden, er god kommunikation vejen til succes.
Det burde ikke være så svært. Alligevel går det ofte galt.
Helle Petersen er ekspert i forandringskommunikation og aktuel med en anvendelsesorienteret bog om emnet.
Her deler hun en kort guide til, hvordan du med 6 enkle trin kan sikre, at kommunikationen lykkes.
1. Lav en skriftlig kommunikationsplan
Lederne har brugt tid og kræfter på selve forandringerne. Derfor er det fristende, at få kommunikationen ud over rampen. Men formidlingen bør foregå planlagt og systematisk. Derfor bør der laves en skriftlig kommunikationsplan, som gennemgås og diskuteres på hvert lederniveau. En plan på skrift sikrer en fælles forståelse og klarhed over mål, budskaber, timing, roller og ansvar i kommunikationsprocessen.
2. Inddrag viden fra de daglige ledere
Ledelsen kan have tendens til at synes, den har alle svar og løsninger. Men det er de daglige ledere, som kender og forstår medarbejderne bedst. Få derfor input til Q & A’s fra de daglige ledere, så I slipper for slemme overraskelser i kommunikationsprocessen. Tilbyd til gengæld de daglige ledere sparring og hjælp til formidlingen.
3. Skab systematik
Når først planen er lagt, er det vigtigt, at alle kender den. Sørg for, at hvert eneste lederteam hele vejen ned i linjen får snakket kommunikationsudfordringen systematisk igennem, så alle går i fælles flok og ingen er i tvivl om, hvordan de skal handle.
4. Øv jer på budskaberne
Selv når det hele står på skrift, kan det være udfordrede at kommunikere komplicerede eller ubehagelige ting. Øv jer på at kommunikere budskaberne. Alene foran spejlet og/eller sammen i lederteamet. Det er en god idé at holde generalprøver på vigtige møder.
5. Bliv ved - det lange seje træk
Hav kommunikation på dagsordenen på alle ledermøder i forandringsprocessen. Stil jer selv spørgsmål som: Hvor er vi i processen? Hvordan går det med kommunikationen? Hvad fylder hos medarbejderne? Hvad fylder hos os selv? Hele tiden med fokus på, hvordan I kommer i mål.
6. Lyt – og lær
Forandringskommunikation er en proces. Lyt til, hvordan medarbejderne oplever processen og forandringerne. Få så meget feedback som muligt, bring den videre til relevante dele af organisationen. Og brug den.
-----
Nyt diplomkursus i forandringskommunikation Med start den 1. oktober udbyder vi et kursus i forandringskommunikation for kommunikationsmedarbejdere og ledere, der enten selv skal kommunikere eller skal rådgive andre i at kommunikere forandringer.
Underviser på kurset er Helle Petersen, som er ph.d. i forandringskommunikation og lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Roskilde Universitet. Hun har undervist på diplomuddannelsen i kommunikation igennem mere end 10 år og har skrevet bogen Forandringskommunikation, som kan købes i vores boghandel.
Helle Petersen underviser på diplomkurset 'Forandringskommunikation'
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Kommunikatører og ledere skal træde i karakter, når der sker forandringer i organisationen. Ekspert og underviser i forandringskommunikation, Helle Petersen, deler sin tjekliste til at nå sikkert i mål
Fyringer, fusioner, nye forretningsstrategier.
Når der sker afgørende forandringer og tiltag i virksomheden, er god kommunikation vejen til succes.
Det burde ikke være så svært. Alligevel går det ofte galt.
Helle Petersen er ekspert i forandringskommunikation og aktuel med en anvendelsesorienteret bog om emnet.
Her deler hun en kort guide til, hvordan du med 6 enkle trin kan sikre, at kommunikationen lykkes.
1. Lav en skriftlig kommunikationsplan
Lederne har brugt tid og kræfter på selve forandringerne. Derfor er det fristende, at få kommunikationen ud over rampen.
Men formidlingen bør foregå planlagt og systematisk. Derfor bør der laves en skriftlig kommunikationsplan, som gennemgås og diskuteres på hvert lederniveau.
En plan på skrift sikrer en fælles forståelse og klarhed over mål, budskaber, timing, roller og ansvar i kommunikationsprocessen.
2. Inddrag viden fra de daglige ledere
Ledelsen kan have tendens til at synes, den har alle svar og løsninger.
Men det er de daglige ledere, som kender og forstår medarbejderne bedst.
Få derfor input til Q & A’s fra de daglige ledere, så I slipper for slemme overraskelser i kommunikationsprocessen. Tilbyd til gengæld de daglige ledere sparring og hjælp til formidlingen.
3. Skab systematik
Når først planen er lagt, er det vigtigt, at alle kender den.
Sørg for, at hvert eneste lederteam hele vejen ned i linjen får snakket kommunikationsudfordringen systematisk igennem, så alle går i fælles flok og ingen er i tvivl om, hvordan de skal handle.
4. Øv jer på budskaberne
Selv når det hele står på skrift, kan det være udfordrede at kommunikere komplicerede eller ubehagelige ting.
Øv jer på at kommunikere budskaberne. Alene foran spejlet og/eller sammen i lederteamet. Det er en god idé at holde generalprøver på vigtige møder.
5. Bliv ved - det lange seje træk
Hav kommunikation på dagsordenen på alle ledermøder i forandringsprocessen.
Stil jer selv spørgsmål som: Hvor er vi i processen? Hvordan går det med kommunikationen? Hvad fylder hos medarbejderne? Hvad fylder hos os selv?
Hele tiden med fokus på, hvordan I kommer i mål.
6. Lyt – og lær
Forandringskommunikation er en proces. Lyt til, hvordan medarbejderne oplever processen og forandringerne. Få så meget feedback som muligt, bring den videre til relevante dele af organisationen. Og brug den.
-----
Nyt diplomkursus i forandringskommunikation
Med start den 1. oktober udbyder vi et kursus i forandringskommunikation for kommunikationsmedarbejdere og ledere, der enten selv skal kommunikere eller skal rådgive andre i at kommunikere forandringer.
Underviser på kurset er Helle Petersen, som er ph.d. i forandringskommunikation og lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Roskilde Universitet.
Hun har undervist på diplomuddannelsen i kommunikation igennem mere end 10 år og har skrevet bogen Forandringskommunikation, som kan købes i vores boghandel.
Helle Petersen underviser på diplomkurset 'Forandringskommunikation'
Forfatter