Farvel Excel! - vi har brug for nytænkning af demokratiet og os selv som demokratiske borgere

Vores demokrati er i krise. Tilliden til vores politikere styrtdykker. Antidemokratiske stemmer stormer frem i ind- og udland. Til trods for det, står vi midt i en valgkamp, hvor alt er som det plejer. Måske lige bortset fra endnu en insisterende, antidemokratisk stemme, der desværre får alt for meget opmærksomhed. Hvordan kan vi gentænke demokratiet, de demokratiske processer og os selv som borgere?

af Kirsten Bonde Sørensen d. 27.05.2019 i Viden

(Dette er en forkortet udgave af en kronik, som Politiken bragte den 27. maj, læs den her (bag betalingsmur))

I en nylig rapport fra Gallup svarer ikke mindre end 74% at ”De fleste politikere er mere optaget af at blive genvalgt end af at gennemføre deres politik”. Kun hver fjerde mener, at ”…vores politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet”, mens kun 2 % siger, de har ’stor tillid’ til politikere (Magisterbladet.dk). Vi må se i øjnene, at vores repræsentative demokrati er truet af en stor mistillid til politikere.

Man forstår det egentlig godt. Lytter man til debatten i valgkampen, så bliver der mest af alt talt om tal og tal og tal. Det er som at overvære en auktion, hvor den ene politiker overbyder den anden. Og hvor folk backstage på regeringskontorer og medieredaktioner efterfølgende må gennemgå og oversætte tallene: ’Politiker 1’ lagde fem år sammen i sit regnestykke, hvor ’politiker 2’ kun talte om et år. ’Politiker 3s’ tal, indeholdt kun folk på deltid, mens ’politiker 4s’ tal både indeholdt folk på deltid og folk på fuldtid. Hvor kunne det være dejligt, hvis vi også kunne tale om livet, om værdier, om dannelse og allermest om den kæmpe fælles udfordring vi har i netop, at komme ud af dette talhelvede, denne ’Excel-tænkning’, der fastholder os i gamle værdier og præger udviklingen af vores samfund og vores institutioner.

Excel-tænkningen er et levn fra det industrielle samfund, hvor alt blev gjort op i effektivitet, kontrol og måling. Tænk bare på den gamle Taylors tids- og bevægelsesstudier af medarbejdere, hvor målet var at skære al unødig, menneskelig bevægelse væk, så produktionen kunne gå hurtigere. ’Tempo’, ’fart’ og ’vækst’ var kodeord. Den tænkning og de værdier passer ganske enkelt ikke til vores lærings- og videnssamfund i dag eller til en tid, hvor kloden er ved at sige stop. Men værdierne: tempo, fart og vækst, kombineret med styring og kontrol er værdier fra det industrielle samfund, der stadig sidder dybt i os. Og de sidder dybt i vores tænkning og handlinger - de sidste mange år blandt andet forklædt som det smart klingende begreb New Public Management. Men allerværst - så er de værdier ved at tage livet af os. Aldrig har vi haft det så mentalt dårligt. Og aldrig har de unge haft det så skidt. Set i det lys forsømmer vores politikere især de unge. Det aflæses da også tydeligt i målingerne – og undskyld, nu kommer der en masse tal: i 2007 sagde 81% af de unge, at de havde tillid til politikere. I 2015 var det kun 43 %. I en nylig Gallup måling var det kun 14% under 35 år, der var enige i, at politikerne siden sidste valg havde gennemført initiativer, der var gode for dem (Magisterbladet.dk).

MEN der er håb! Også for de unge. For selvfølgelig kan og skal vi udvikle vores demokrati, vores demokratiske processer og os selv som borgere. Men det kræver nytænkning og villighed til at gøre noget nyt!

Som Einstein så rigtigt sagde, så kan vi ikke løse vores problemer med samme tænkning, som den vi skabte problemerne med. Vi kan for eksempel ikke løse problemet med nulfejlkulturen med at ’lære at fejle’ eller ’fejre sine fejl’. Der er en langt større og underlæggende kompleksitet i nulfejlskulturen. Den er netop et resultat af års fokus på industrielle værdier som, at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet, fokus på læringsmål, test og høje karakterer og mange andre ting, der tilsammen gør, at vi har en ungdom, der oplever et stort pres og kæmper med stress, depression og angst. At ændre nulfejlskulturen kræver en ændring af et sæt værdier og en hel kultur. Det kræver en anderledes dannelse og en anderledes tilgang til vores problemer.

EN KREATIV OG SKABENDE TILGANG
Design og designtænkning repræsenterer en fundamental anderledes tilgang til verden, til livet, til vores problemer. Designtænkning repræsenterer nogle anderledes værdier og tager, modsat Excel-tænkningen, altid udgangspunkt i det humanistiske, mennesket. Desuden er designtænkningen altid inddragende og skabende, fremfor Excel-tænkningen, der er rationel og analytisk og fokuserer på det, der er. Tænk lige på, hvilken forskel der er på, at fokusere på ’det, der er’, og ’det, der kunne være’. Der er alverden til forskel! Vi har brug for begge dele, men har næsten udelukkende fokus på ’det, der er’. Vi mangler det kreative, skabende og nytænkende.

Design og designtænkning er én vej og den spås at komme til at spille en stor rolle i fremtidens virksomheder, organisationer og demokratier – og for os selv som mennesker (designcouncil.co.uk). Designtænkning og det man kalder ’service designtænkning’ og ’co-design’ er allerede stærkt repræsenteret i regeringer og offentlige services rundt omkring i verden. Regeringer og kommunale institutioner er inspireret af, hvordan succesfulde virksomheder i den private sektor (IBM, SAP, Apple m.fl.) har brugt designtænkning og service design til at forstå og imødekomme brugernes behov. Netop at forstå og imødekomme brugernes behov og involvere brugerne er ifølge professor Eva Sørensen centralt i forklaringen på 10 års voldsomt fald i tilliden til politikere. ”Der er kommet for stor afstand mellem politikere og borgere”, forklarer hun (Magisterbladet.dk).

Designtænkning kan også være ’radikal innovation af betydning’ (Verganti). I det offentlige arbejder man hen imod en ny forståelse af borgeren som en ’medskaber’, der har en aktiv og deltagende rolle i udformningen af nye velfærdsydelser. Det er en meget forskellig forståelse fra tidligere, hvor den offentlige sektor blev opfattet som en myndighedsudøvende enhed, der skulle løse velfærdsopgaver. Det offentlige udbød services for borgerne, der mest af alt var ’passive modtagere’. Denne nye forståelse af borgerne og af den offentlige sektor sammen med en ny praksis har flere værdier - det skaber ikke blot bedre løsninger, det gør også udviklingsprocesserne langt mere demokratiske. Som co-design forskerne Brandt og Binder formulerer det: “Co-design er en særlig designpraksis, som involverer brugere og andre interessenter i designprocessen. Co-design interesserer sig for, hvordan designforslag kan fremme demokratisk medborgerskab og sætte nye perspektiver på aktuelle samfundsspørgsmål” (Fogsgaard og De Jong, 2018). Denne aktive inddragelse skaber en oplevelse af, at man som borger bliver hørt og at man er medskaber af det samfund, man er del af.

DANMARK SOM CO-DESIGN NATION
Danmark er et internationalt foregangsland, når det handler om ’co-creation’ eller det, i denne sammenhæng, mere korrekte ’co-design’. Co-design har rødder i vores designhistorie, hvor begrebet ’participatory design’ er et velkendt begreb for design med fokus på brugerinddragelse. Begrebet opstod som ’cooperative design’ i de nordiske lande tilbage i 1970’erne. Vores historie, der rummer værdier som flade magthierakier, andelstanken, vores evne til ligestilling, tillid samt vores lyst til at organisere os i frivilligt foreningsarbejde, er alt sammen centrale kerneværdier, der også gælder for co-design. Så vi har gode muligheder for med tiden at udvikle os til en stærk samskabelsesnation, hvilket formentlig vil påvirke borgeres oplevelse af demokratiet og de demokratiske processer. Men vi skal have større fokus på de unge. Det er ikke kun dem, der har den allerlaveste tillid til politikerne, det er også den gruppe af danskere, der har den dårligste mentale sundhed (Sundhedsstyrelsen).

AT BLIVE GODE DEMOKRATISKE SKABERE OG MEDSKABERE I VERDEN
I en nyere rapport fra OECD anbefaler man, at fremtidens uddannelsesinstitutioner ikke blot skal uddanne de unge til et job, men også uddanne de unge til at skabe et godt liv (’Education 2030’, OECD, 2018). Det er ikke nok at have noget at leve af, vi skal også have noget at leve og kæmpe for, noget, der skaber værdi og mening i vores liv.

Det taler ind i et fokus på livskundskab, dannelse, det at skabe sig selv og sit liv (Hammershøj) og det at skabe sammen. Professor Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning udtaler, at de unge har brug for ”redskaber til at navigere i livets labyrint” (2018). På Stanford University har mere end tusinde unge studerende fulgt et kursus, Life Design, hvor de får viden, undervisning og redskaber til at bruge sin kreativitet til at skabe sig selv og sit liv. Et forskningsprojekt dokumenterer, at studerende, der havde taget kurset var bedre i stand til at skabe det liv og den karriere de ønsker sig (Burnett & Evans, 2016). Også i designforskningen viser et nyere felt, hvordan mennesker kan bruge designtilgangen til at skabe sig et bedre liv.

Hvis jeg blev statsminister og fik lov til at bestemme, ville jeg straks indføre et dannelsesfag, der kombinerer vores danske værdier og traditioner med ny viden om designtænkning, entrepreneurskab og metakognition mm. Formålet skulle være, at fylde vores unge mennesker med livsmod og gøre dem til stærke ’skabere og medskabere i deres liv og i verden’. Det skulle foregå ved:

· at give de studerende kreative og kritiske kompetencer, så de kan udvikle sig til demokratiske og kreative ’skabere i deres liv og i verden’. Kreative skabere, der får de ”redskaber til at navigere i livets labyrint”, som de har så hårdt brug. I dag er der mange unge, der er bekymrede eller ligefrem bange for fremtiden! Desuden er de blandt den gruppe, der har allermest stress og mentale sygdomme. De aner ikke, hvad eller hvordan de skal ’stå fast’ IRL, de har ganske enkelt brug for hjælp til at agere i verden - kald det livskundskab, dannelse eller life design - de har et tydeligt behov!

· at give de unge viden og inspiration til, at danne fællesskaber, at skabe noget sammen og forstå sig selv som gode medskabere for hinanden og i verden. I en verden, der har så meget fokus på det individuelle, er ensomhed blevet en ny, accelererende udfordring, især blandt de unge. En omfattende undersøgelse i England viser, at 40% af unge mellem 16-24 føler sig ensomme i modsætning til ’kun’ 27% ældre over 75 år (BBC.Radio4, bbc.co.uk). Vi skal lære de unge, at de er ikke kun er deres egen lykkes smed, men også ’hinandens lykkes smede’ (Brinkman).

· at være empatiske, rummelige og kunne skabe sammen med dem, vi ikke ligner. Det er så let, at gruppere sig og være sammen med ligesindede. Udfordringen er også, at være sammen med dem, vi ikke ligner og ikke er enige med. Det er en stor udfordring for de fleste, at se og kunne forestille sig andres perspektiver.

· at nyde, lege, eksperimentere og vigtigst af alt, at acceptere, at et helt almindeligt, sundt liv udenfor Instragram består af både lort og lagkage. Livet er en ’on-going designproces’ med masser af ups and downs. Og derfor handler om, at være en god designer - for sig selv og sammen med andre.

Ingen ved, hvordan valget ender, men én ting er sikkert og det er, at jeg ikke bliver statsminister. Til gengæld vil jeg have tillid til og bruge min stemme på en politiker, der tør gå imod strømmen, snakker mindre om tal og reformer og mere om mennesker - og om hvordan nytænkning og 'nydannelse' er helt essentielt især for at sikre, at de unge kan skabe gode liv og et sundt demokrati til glæde og gavn for både den enkelte og for os alle.

KILDER:

BBC Radio4: The Loneliness Experiment. 01.10.18 Link: https://www.bbc.co.uk/mediacentre/latestnews/2018/loneliest-age-group-radio-4#heading-about-the-loneliness-experiment (downloaded 29.04.2019)

Bjerknes, G., P. Ehn, M. Kyng, and K. Nygaard. 1987. Computers and Democracy: A Scandinavian Challenge. Farnham: Gower Publishing.

Brinkman, S. (2016) ”Af og til er det faktisk samfundets skyld” i Information 08.09.2016

Burnett & Evans (2016) Designing Your Life, Knopf

Ehn, P. (1988): Work-oriented Design of Computer Artifacts. PhD diss., Arbetslivscentrum.

ESENER, European Agency for Safety and Health at Work (2018) ESENER: Retrieved: 19.10.2018: https://osha.europa.eu/da/highlights/new-esener-2-analysis-highlights-disparity-management-safety-and-health-risks-workplace.

Fogsgaard, M. & De Jongh, M. (2018) Ledelse og samskabelse i den offentlige sektor. Dansk Psykologisk Forlag.

Katznelson, N. (2018) Tiltrædelsesforelæsning 25.04.2018, Center for Ungdomsforskning. AAU CPH.

Kølln, T. (2019) 3 ud af 4: Politikere er mere optaget af magt end af reel politik. Artikel om Gallup undersøgelse i Magisterbladet.dk. Link: https://www.magisterbladet.dk/news/2019/marts/politikerneermereoptagetafmagtendreelpolitik (downloaded 29.04.2019) Mentalhealth.org.uk: https://www.mentalhealth.org.uk/news/60-young-people-unable-cope-due-pressure-succeed Retrieved 05.12.2018.

OECD (2018) The Future of Education and Skills. Education 2030. Link: https://www.oecd.org/education/2030/E2030%20Position%20Paper%20(05.04.2018).pdf (downloaded 29.04.2019) Sundhedsstyrelsen (2017) Den nationale sundhedsprofil http://www.danskernessundhed.dk. Retrieved 15.03.19

Verganti, R. (2009) Design Driven Innovation - Changing the Rules of Competition by Radically Innovating What Things Mean. Harvard Business School Print.

Kategori:  Viden

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram