DOKK1 og DMJX vil give borgere data-dannelse

Hvordan bliver byens borgerne mere datakompetente? Det har Aarhus’ hovedbibliotek, DOKK1, fået en bevilling på 975.000 til at undersøge i samarbejde med blandt andet DMJX og MIT Media Lab

af Dan Hansen d. 20.02.2018 i Viden

Aarhus’ hovedbibliotek har fået en bevilling på 975.000 DKK fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for biblioteker til et nyt udviklingsprojekt omkring Data-labs på bibliotekerne.

Projektet handler om de gigantiske mængder af data, som bliver indsamlet gennem vores brug af teknologi, søgemaskiner osv.

Formålet er at afsøge, hvordan biblioteket kan være med til at gøre borgerne klogere på, hvordan de kan forstå, bruge, udnytte og få viden gennem disse big data. Dette skal blandt andet ske gennem datavisualisering og data-labs, hvor borgerne kan bringe byens data i spil.

Endelig skal projektet højne bevidstheden og skabe grundlag for debat om de konsekvenser, big data har og vil få for os alle.

DMJX bidrager med viden om Urban Communication
Det skal nu afklares præcis, hvilken rolle, DMJX skal spille i samarbejdet. Men det står fast, at lektor Lars Kabel indgår i projektet. Han skal selv i gang med et nyt projekt om Urban Communication, som blev inddraget i DOKK1’s ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen.

Desuden vil ansatte fra højskolen blive tilknyttet projektet som sparringspartnere og i advisory board.

Der vil samtidig blive tilkoblet andre partnere med viden om digitale lag, big data og brugeradfærd. Herunder det store forskningslaboratorium ved Massachusetts Institute of Technology, MIT Media Lab.

Kategori:  Viden

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram