Censur i en digitaliseret verden – nyt Ph.d.-projekt

Internettet er både et hjemsted for falske nyheder og et almindeligt anvendt værktøj for
terrorister og organiserede kriminelle. Derfor kan det for samfundet være nødvendigt at indføre forebyggende foranstaltninger eller andre begrænsninger i adgangen til ytringer.

Juridiske konsekvenser af regulering

Disse foranstaltninger skal dog gennemføres med hensyn til retsstatens principper og ytringsfrihedens idealer. De juridiske spørgsmål vedrørende censur og andre begrænsninger er derfor blevet presserende. Imidlertid mangler vi viden på dette områder, mener ph.d.-studerende Niels Hjerrild, der i løbet af de næste tre år skal udvide både vores teoretiske og praktiske forståelse af de juridiske konsekvenser af en større regulering af de digitale medier. Projektet gennemføres med strafferetsprofessor Trine Baumbach, Københavns Universitet, som Niels Hjerrilds vejleder.

Formålet med projektet er således at bidrage med ny viden til at sikre retsstatsprincippet i et moderne digitaliseret samfund. Niels Hjerrild formulerer selv projektets hovedformål som ”At bidrage til at sikre, at samfundet også i fremtiden vil være baseret på retsstatsprincippet og idealerne om ytringsfrihed, selvom der indføres nye forebyggende eller censurlignende foranstaltninger”.

Stor samfundsmæssig indvirkning

Projektet vil således, ved at kombinere forståelsen af de klassiske juridiske begreber, eksempelvis censur, med betragtninger om situationen i dagens digitaliserede verden, have særlig betydning i forhold til ytringsfrihed såvel som generel betydning i forhold til borgernes retssikkerhed og retsstatsprincippet.

Niels Hjerrild håber, at projektets forskningsresultater vil have stor samfundsmæssig indvirkning, da det vil bidrage med nye indsigter både inden for medieret, forfatningsret og menneskerettighedslovgivning. Desuden vil samfundet drage fordel af resultaterne, herunder i forbindelse med nye lovgivningsinitiativer.

Frem for alt vil projektet undersøge og give juridisk velbegrundede svar på følgende spørgsmål:

• Hvad er grundprincipperne bag forbuddet mod censur og andre forholdsregler, herunder hvorfor netop censurforbud betragtes som et centralt emne i retsstatsprincippet.
• Hvorvidt sondringen mellem censur og det efterfølgende ansvar kan opretholdes, og i bekræftende fald hvordan denne skelnen kan defineres i en digitaliseret verden.
• Hvordan begrebet censur skal defineres i en verden, der ikke længere er kendetegnet ved enkeltudgivelser i henhold til faste tidsplaner, men er kendetegnet ved løbende publicering med deadlines hvert minut og kommunikation på tværs af landegrænser og via servere og internettjenester osv., som ikke nødvendigvis er placeret i den samme jurisdiktion som den, der udtaler sig, eller som ønsker at få information. I den forbindelse skal det overvejes, om den etablerede opfattelse af censur kan rumme det moderne samfunds nye teknologier og kommunikationsformer, eller om en bredere definition skal foreslås ubundet af censurens juridiske historie.
• Hvilke krav skal nye restriktive foranstaltninger kunne opfylde for at overholde idealerne om retsstatsprincippet og de europæiske menneskerettigheder, især ytringsfriheden.

Projektet forventes afsluttet i 2022.