Advarsel til vælgerne: Pas på, når politikernes argumenter ligger for godt i maven

Partierne - lige fra Stram Kurs til Venstre og Socialdemokratiet - bruger retoriske virkemidler til at forføre vælgerne. Hen til et sted, hvor de måske slet ikke vil være, skriver retoriker og journalist Henrik P. Berggreen i dagens valgklumme

Henrik Berggreen. Foto Farzad Soleimani
af Henrik P. Berggreen d. 28.05.2019 i Viden

I sidste uge blev en mangeårig chefredaktør på Nordjyske fyret, og det fik mig forbi nordjyske.dk, hvor jeg blev mødt af en dominerende, rød annonce fra Socialdemokratiet, der sagde: ”Tiden er inde til en nordjysk statsminister”.

Personligt har jeg svært ved at se noget særligt formål med det, og jeg har da heller ikke bemærket annoncen i Aarhus-området, hvor jeg bor, eller i de landsdækkende aviser, jeg følger løbende.

Men Socialdemokratiet må mene, at der er vælgere, der ser ”nordjysk” som et positivt ladet ord. Og det er formentlig ikke tilfældigt, at jeg stødte på annoncen på nordjyske.dk.

Objektivt set giver det meget lidt mening at bruge regional baggrund som argument for at støtte en politiker som statsminister.
Man kunne selvfølgelig mene, at regionen ville have fordel af, at statsministeren havde et særligt kendskab til regionen, og det kunne være et argument for at stemme på en lokal kandidat. Men det er ikke rigtig dét, annoncen slår på. Jeg læser argumentet mere som: det vil være godt for Danmark at få en nordjysk statsminister.

Og medmindre man mener, at nordjyder pr. definition er særligt gode og dygtige, er det objektivt set ikke noget godt argument. Men hvorfor så bruge det?

Formentlig fordi Socialdemokratiet tror, at det ligger godt i maven hos nordjyske vælgere.
Og når det sker, skal vælgerne passe på, fordi så er vi ved at blive fulgt hen til argumenter, som vi kommer til at acceptere uden at tænke nærmere over dem.

Hvor meget er 69 milliarder?
Et centralt begreb i retorikken er topik, der kan defineres som: steder, hvor man kan finde stof, argumenter og tankemønstre, der kan bruges af den, der vil overbevise nogen om noget.
Det kan f.eks. være en liste med tilgange, man kan bruge i en debat om et politisk forslag. Så kan politikeren løbe listen igennem og overveje, om hun i sin argumentation vil understege f.eks. konsekvenser af et forslag, det retfærdige i forslaget, det gode motiv bag forslaget, politikerens regionale herkomst osv.

Når et parti overvejer, hvordan det skal argumentere, står det også oftest i et valg mellem at fremlægge sagen på en måde, der primært gør borgerne klogere på forslaget, eller på en måde der primært gør forslaget populært.
Et eksempel er statsminister Lars Løkke Rasmussens nylige løfte om at bruge 69 mia. kroner ekstra på velfærd. Det kunne præsenteres, så vælgerne slet ikke fik oplyst tallet 69 mia. kroner, men fik at vide, hvor meget det er om året, hvor meget det er i forhold til det nuværende forbrug, det forventede behov som følge af bl.a. flere ældre osv. Men det kunne altså også primært præsenteres som 69 mia. kroner mere til velfærd.
I det første tilfælde kunne man sige, at Venstres topiske valg var at tage vælgerne med hen til et sted, der fokuserer på konsekvenserne af forslaget. I det andet tilfælde går Venstre hen til et sted, hvor logikken er, at ”stort er godt, mere (velfærd) er bedre end mindre”: 69 mia. kroner er mange penge, og det føles formentlig i sig selv godt hos mange, at de skal bruges på velfærd.

Vi forføres til ubehagelige steder
Hvorfor skal vi som vælgere være påpasselige, når politikerne i deres argumentation tager os med hen til den slags umiddelbart behagelige steder?

Det skal vi, fordi vi let kan blive forført af politikernes topiske valg, den måde politikerne sætter topikken på. Den danske retoriker, lektor på RUC, Jonas Gabrielsen, har om topik bl.a. skrevet:

”Man udfinder, selekterer og etablerer med andre ord ikke blot en sags præmisser, fordi de passer til sagen. Man gør det i lige så høj grad, fordi man har en interesse i, at sagen diskuteres på en særlig måde. Den præ-logiske proces, som topikken repræsenterer, er med andre ord ofte en ladet og førende aktivitet”.

Når Jonas Gabrielsen taler om en ”ladet og førende” aktivitet, er det netop på grund af det, han kalder en præ-logisk proces. Den er præ-logisk i den forstand, at den sker, inden vi begynder rationelt at tænke over de argumenter, vi møder.
Når man som vælger hører, at Venstre vil bruge 69 mia. kroner mere på velfærd, kan man let forestille sig, at den præ-logiske proces fører til, at man tænker: ”Venstre vil virkelig gøre noget for velfærden i de kommende år” uden at have nogen anelse om, hvor meget 69 mia. kroner reelt er set over en årrække og i forhold til behovet.

Eller man kan forestille sig, at en nordjysk vælger ser annoncen ”tiden er inde til en nordjysk statsminister” og tænker: ”Ja, det er god ide. Det føles trygt og velkendt, og nordjyder har mange gode egenskaber, som hele landet kunne have glæde af”. Igen uden at tænke nærmere over, om det giver mening at tale om særligt regionale egenskaber, eller om den konkrete person har de egenskaber, man tror, der følger med at stamme fra en bestemt egn.

Den amerikanske forsker Robert Cialdini er ekspert i, hvordan man kan overtale andre, og han taler om de topiske valg som ”pre-suasion” – altså igen en understregning af, at det er en proces, der foregår, inden den reelle argumentation eller rationelle vurdering af argumenterne begynder.

Vælgerne forholder sig til irrationelle argumenter
I ovennævnte eksempler vil mange vælgere formentlig aldrig nå til at forholde sig til den rationelle del af argumentationen: Hvor meget er 69 mia. kroner egentlig i den her kontekst, og giver det mening at fremhæve, hvor en politiker stammer fra?
Men skulle det ske, at en vælger gav sig til at læse eksperternes vurdering af Venstres forslag om 69 mia. kroner mere til velfærd, sker det med afsæt i mavefornemmelsen, at ”Venstre vil virkelig gøre noget for velfærden i de kommende år”.
Og derfor er pre-suasion processen så afgørende, den præger også de efterfølgende overvejelser, og den rammer os som regel i vores doxa – vores generelle opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert, hvad vi tillægger værdi, hvad vi ser som sandsynligt, og hvordan vi gerne vil se os selv.

Paludan - en smart retoriker
Det er ikke kun Venstre og Socialdemokratiet, der er gode til at tage vælgerne med hen til steder, der er fordelagtige for deres argumentation. Det er alle partierne gode til - også Stram Kurs’ Rasmus Paludan. Han gjorde det for eksempel i DR’s valgprogram ”Mød partierne”, hvor værten Kåre Quist i en halv time ihærdigt forsøgte at gøre vælgerne klogere på, hvad det egentlig er, Stram Kurs foreslår.
Det fik vi ikke meget at vide om, fordi Rasmus Paludan dygtigt satte topikken. Når interviewet skulle handle om Rasmus Paludans tidligere udtalelser, kom det til at handle om, at ”den der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt, han har faktisk fattet begge dele lige dårligt” (som Rasmus Paludan citerede Piet Hein for). Når det skulle handle om, hvordan man i praksis kunne gennemføre noget så dramatisk og indgribende i menneskers liv som at sende hundredetusinder af mennesker ud af Danmark, kom det til at handle om, hvor der er hjemmel i nogle paragraffer, og hvordan politiet generelt gennemfører udsendelser. Og da vi skulle høre om, hvordan Stram Kurs vil få andre lande til at modtage de mange udsendte borgere, blev det til en påstand om, at man som rigt land kan købe sig til det meste.
Hermed gav Rasmus Paludan sig en chance for at ramme mange danskere i doxa. For mange er jo nok enige i, at der skal være plads til sjov, at retssystemet fungerer, at politiet er kompetente og kan udføre deres opgaver, og måske endda at man kan betale sig til mange ting.

Det var dygtigt præ-logisk arbejde, og selv om Kåre Quist kæmpede for at komme mere i dybden, var det svært. Topikken havde gjort sit pre-suasive arbejde. Nogle dage senere tog Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm så handsken op i Den korte Radioavis og gav en lektion i, hvordan man som journalist kan håndtere politikere, som taler ud fra de topikker, der er mest fordelagtige for dem selv, men måske ikke for vælgerne.

Læs mere: https://www.saxo.com/dk/topik_jonas-gabrielsen_haeftet_9788791986048

Kategori:  Viden

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram