10 ting, du skal være opmærksom på, når du laver visuel journalistik

Gode råd til dig, der arbejder med visuel historiefortælling

Foto: Aleksander Klug
af Dan Hansen d. 6.09.2018 i Viden

Ole Munk er designchef på Kristeligt Dagblad og mangeårig underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.



Han underviser på diplomkurset Fortæl historien visuelt og har netop udgivet bogen Visuel Journalistik ved Forlaget Ajour.



Her er 10 gode råd til den visuelle journalist, hvor Ole Munk – i kondenseret form - opsummerer, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du laver visuel historiefortælling:
 

1. Tænk på helheden
Visuel journalistik er ikke det samme som fotojournalistik. Det er heller ikke identisk med infografik eller datavisualisering, selv om alle disse udtryksformer kan indgå i visuel journalistik. Og med den snævre betydning, begrebet multimedia storytelling har fået – om reportage med billeder, tekst og lyd på digitale platforme – er også dét synonym blevet for begrænsende. Den visuelle journalistik kan ikke indskrænkes til én bestemt disciplin eller afgrænses til en bestemt medieplatform.

Hemmeligheden ligger i at have en visuel bevidsthed, når du arbejder med journalistik. Al slags journalistik. Og den bevidsthed kan beskrives i kort form med de tre ord, vi efterhånden kender så godt: Show, don’t tell.

Tænk ikke på din historie som en tekst, der skal pyntes op med visuelle indslag.
I stedet skal du prøve at se historien som en helhed, hvis forskellige delbudskaber kan udtrykkes med forskellige redskaber og ad forskellige kanaler. Nogle af disse redskaber og kanaler er overvejende verbale, andre er overvejende visuelle.

Den journalist, der udvikler en visuel bevidsthed, lærer at se, hvornår det er muligt at kommunikere mere effektivt ved at vise noget – med fotos, video, illustration eller grafik – end ved at fortælle det med ord. De visuelle indslag bør indgå i helheden og kommunikere på lige fod med de verbale, og i samspil med dem.

2. Tænk på modtageren
Hemmeligheden bag al god kommunikation er evnen til at sætte sig i modtagerens sted. Kommunikation har fundet sted, når der er sket en fortolkning, som Gunther Kress skriver.

Hvad du vil udtrykke med dit budskab, er ikke nær så vigtigt som, hvordan din modtager opfatter og fortolker det. Og dette sidste skal du prøve at forudse.

Du kan komme langt alene ved at interessere dig for din modtager og overveje, hvordan budskabet mon kan se ud fra den anden side. Men når der er tale om visuel kommunikation, bliver budskaberne hurtigt så rige på konnotationer og så åbne for fortolkning, at du som afsender får brug for et indgående kendskab til din målgruppes forventninger og præferencer. Det, der kan forekomme indlysende for dig og dine kolleger, er måske slet ikke inde på din modtagers lystavle.

Kend til din modtagers viden og overbevisninger, og tænk på dem som et puslespil, som du skal føje nye brikker til. Hvis de nye brikker ikke passer til de eksisterende, risikerer du, at dit budskab vil blive ignoreret, misforstået eller afvist.

Modtagerperspektivet er også essentielt, når det handler om oplevelsen af billeder og deres sandhedsværdi. Et foto kan tale sandt, selv om der er redigeret i det. Og det kan lyve, selv om der ikke er ændret en pixel. Hellere end at bruge energi på at håndhæve tekniske regler og begrænsninger, som har rødder i svundne tiders mørkekammerteknik, bør du og dine kolleger fokusere på, hvordan jeres fotos vil blive op­levet og fortolket af de mennesker, der ser dem.

3. Brug hele værktøjskassen
Som en god håndværker skal du være fortrolig med alle de redskaber, du har at råde over, når du skal kommunikere visuelt. Hele skalaen af visuelle virkemidler, lige fra mikrotypografiens subtile stilsignaler til fotografiets dobbelte potentiale, dels som blikfang og dels som afsender af budskaber i form af spredehagl.

Den fuldbefarne visuelle journalist lader sig ikke begrænse til en enkelt udtryksform, men udnytter hvert enkelt redskabs styrker og svagheder, bruger hvert af dem til det, det gør bedst – og får dem til at spille sammen, så de supplerer og understøtter hinanden og fortæller historien så effektivt som muligt.

Du skal også huske, at skalaen over visuelle virkemidler er et kontinuum, og at de flydende overgange mellem skalaens fikspunkter tilbyder os uanede muligheder for at finde på nye, originale og innovative måder til at kommunikere med billeder, symboler og tegn.

4. Sammenhæng, sammenhæng, sammenhæng
Det er den visuelle kommunikations styrke, at den kan modtages og forstås, uden at det kræver særlige færdigheder såsom læse- og sprogkundskaber. Men det er også dens akilleshæl. Fraværet af eksakte regler i det visuelle sprog indebærer, at det bliver afsenderen, der laver reglerne – og medfører, at modtageren skal kunne forstå dem, og selve budskabet, intuitivt.

En afgørende forudsætning for, at det skal lykkes, er, at der er logisk sammenhæng mellem bestanddelene. Både mellem de enkelte visuelle komponenter – for eksempel skal man umiddelbart kunne se, på hvilken måde et kortudsnit forholder sig til den geografiske helhed – og mellem de visuelle og verbale dele af budskabet.

5. Spring aldrig system 1 over
Husk, at din modtager altid vil foretrække den nemme, hurtige og automatiske måde at bruge sin hjerne på – også kaldet system 1. Uanset om dit budskab er enkelt eller kompliceret, skal de første signaler lede modtageren i den rigtige retning.

Tænk på din modtager som en helikopter, der svæver rundt over budskabet og gerne vil finde steder at lande. Du skal tilbyde landingspladser, der fremstår visuelt indbydende, og som sender klare og ret­visende signaler om, hvad man kan forvente, hvis man stiger ud af helikopteren.

Priming er et nøglebegreb. At prime budskabet vil sige at forberede modtagerens hjerne på, hvad der kommer, ved at sende hurtige, intuitive signaler til system 1.

Alle redskaber på skalaen kan bruges til priming. Et velvalgt foto eller en godt tænkt illustration kan antyde historiens emne og måske pointen. Med valget af diagramtype kan du lede din modtager på sporet af, hvad der er vigtigt ved de data, grafen repræsenterer. En god overskrift tuner læseren ind på den rette kanal. Og typografiens udformning kan sende signaler om tonen i budskabet.

6. Gør dit budskab så enkelt som muligt
Ethvert budskab bør formidles på den enklest mulige måde, der ikke reducerer forståelsen. Skær alt det væk, der ikke understøtter budskabet. Men husk også, at et budskab kan understøttes på mange forskellige måder, både med direkte sprog og med undertoner, med ord og med billeder, med denotationer og konnotationer.

Begynd med at gøre dig klart, hvilken ny indsigt du ønsker, at din modtager skal have, når han eller hun har konsumeret dit budskab. I nogle tilfælde kan det være ganske simpelt, andre gange kan historien være kompleks og fuld af nuancer. Det ene er ikke bedre end det andet. Men der er ingen, der har glæde af, at du får et simpelt budskab til at fremstå kompliceret.

7. Planlæg visuelt
Husk de visuelle udtryksformer, når du planlægger din historie, og husk at inddrage relevante samarbejdspartnere i det forberedende arbejde.

Brug maestro-metoden til at sikre, at I får historien til at handle om det, jeres modtager har brug for at vide, at de visuelle virkemidler kommer til at understøtte historiens budskaber og pointer, og at historien kommer til at præsentere sig visuelt, så disse budskaber og pointer er lette at få øje på.

Brug skitser og moodboards til at skyde jer ind på det visuelle udtryk, til at se det færdige resultat for jer, så I har noget konkret at diskutere ud fra i stedet for vage tanker og ideer (tingene ser altid anderledes ud i dit hoved end i mit), og til at rette kommunikative uhensigtsmæssigheder og fejl, inden I når at begå dem.

8. Arbejd i tværfaglige grupper
Uanset hvor mange bøger du læser, og hvor meget du uddanner dig inden for visuel journalistik, vil du aldrig blive lige god til det hele. Find samarbejdspartnere med andre talenter end dine egne. Træk på deres ekspertise og særlige færdigheder – og kend dine egne begrænsninger. Udnyt også, at nogle mennesker har deres styrke i at sætte ting i gang, få ideer og tænke i store linjer, mens andre har blik for detaljen og er gode til at følge tingene til dørs. Respektér dine samarbejdspartnere, sæt pris på, at de kan noget andet end dig og måske opfatter tingene anderledes. Vær lydhør over for kritik og alternativer til det, du selv havde i tankerne.

Men: Viser det sig efterhånden, at jeres forskelligheder stikker dybere, at de måske bunder i, at I ikke har samme mål og idealer med at bedrive journalistik, så vær åben over for at opløse samarbejdet – og finde nye legekammerater, som du passer bedre sammen med.

9. Tjek dit budskab, før du publicerer det
Test udformningen af et visuelt budskab, inden du publicerer det. Helst på nogle, der ligner din målgruppe, men dine kolleger er bedre end ingenting. Især, hvis I har lært hinanden at sige, hvad I mener.

Bliver budskabet tolket, som det var tænkt? Er det effektivt primet? Er der kommunikative ”fælder”, du ikke selv har set? Kan udformningen støde modtageren eller blive misforstået?

Jo flere gange du tjekker undervejs – på idéplan, på skitseplan og på slutproduktet – desto bedre bliver dine chancer for at undgå de fejl, der vil ærgre dig selv og svække din modtagers tillid til afsenderen.

10. Prøv at være original
Det er fint at lade sig inspirere af, hvad andre har fundet på, men der er noget unikt ved hver eneste kommunikationsopgave og hver eneste journalistiske historie, som gør den forskellig – måske blot i detaljen – fra, hvad der er skrevet og fortalt før.

Prøv at lade dig inspirere af dette unikke, når du vælger, hvordan historien skal ­visualiseres, og prøv i idé- og skitsefasen at trække på dine erfaringer og din over­ordnede viden om visuel kommunikation – fremfor at efterligne en konkret løsning, du har set et andet sted, eller gentage en effekt, du selv har brugt før. Visuel journalistik er et felt i rivende udvikling. Du kan være med til at vise nye veje.

Kategori:  Viden

Forfatter

Dan Hansen
Presseansvarlig på DMJX. Journalist med sidefag i dansk. Skriver om kommunikation, medier, journalistik og sprog. Har tidligere arbejdet med videnskabsformidling, livsstilsjournalistik og som bladredaktør.
Profil

Prefooter web-form

Foreslå indhold til underskoven

Underskoven

Instagram